Ole Lund Kirkegaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ole Lund Kirkegaard
Dansk litteratur
Født 29. juli 1940(1940-07-29)
Aarhus, Danmark
Død 24. marts 1979 (38 år)
i Stenderup
Statsborger i Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Katedralskole,
Læreruddannelsen i Århus Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forfatter, lærer, børnebogsforfatter Rediger på Wikidata
Fagområde Børne- og ungdomslitteratur, illustration, uddannelsessystem Rediger på Wikidata
Genre Børnebøger, romaner
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole Lund Kirkegaard (født 29. juli 1940 i Aarhus, død 24. marts 1979 i Stenderup[1]) var en dansk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hans bøger hører til de mest elskede i efterhånden adskillige generationer, og mange af dem er filmatiseret og har modtaget priser.

Livsanskuelser og forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]

Ole Lund Kirkegaard blev født i Aarhus, voksede op i Skanderborg og tog studentereksamen i 1959 fra Aarhus Katedralskole. Efter et halvt år som sømand og vikararbejde på små skoler besluttede han sig for at blive lærer – på trods af at han hadede at gå i skole som barn. I 1963 tog han lærereksamen fra Århus Seminarium, hvorpå han aftjente sin værnepligt i Jydske Dragonregiment, hvor han opnåede rang af løjtnant.[2] Han blev førstelærer på en lille skole (Oue Skole) midt mellem Hobro og Hadsund. En af hans elever her, den senere filminstruktør Niels Arden Oplev, har i sin film Drømmen hentet inspiration i sin erindring om Lund Kirkegaard til billedet af den unge, grænseoverskridende lærer, Freddie Svale. Skolen i Oue blev senere omdannet til friskole med navnet Lille Virgils Friskole. Skolen lukkede i 2011.

Ole Lund Kirkegaard debuterede som forfatter med novellen "Dragen", som han skrev i 1966 i forbindelse med en konkurrence udskrevet af Politiken. Han vandt konkurrencen og blev derefter opfordret til at skrive mere. Den første roman for børn var Lille Virgil, der udkom i 1967 og hurtigt blev en succes. Kirkegaards evne til at skrive solidarisk med sit publikum samt hans egne glade og naivistiske illustrationer gav ham hurtigt et stort publikum. Historierne handler normalt om børn, der har et lidt vanskeligt forhold til forældre og andre "normale" voksne, men med opfindsomhed og støtte fra mere skæve eksistenser får de klaret problemerne.

Ole Lund Kirkegaard brugte sine historier i skolen, hvor han læste dem højt for sine elever. Han har også indtalt flere af dem på bånd, lige som flere af bøgerne er indtalt af kendte skuespillere. I 1977 besluttede han at stoppe som lærer for at satse på at være forfatter på fuld tid. Økonomisk kunne det godt hænge sammen, da hans bøger solgte godt, og han modtog legater, men han savnede dialogen med og inspirationen fra børnene. Han drog landet rundt og holdt foredrag, men det flakkende liv gav ham problemer med alkohol.

Efter hans død gik der rygter om selvmord. Men det afvises af hans ekskone, der beskriver hans død som en ulykke. En aften efter et foredrag var han på kro og havde drukket for meget. Han blev dårlig og gik hjemad, men på vejen faldt han om i sneen, hvor han frøs ihjel.[3] Han var gift og havde to døtre, men parret var blevet skilt tre måneder før hans død.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Liste over Ole Lund Kirkegaards bøger:

  • Lille Virgil, 1967.
  • Albert, 1968.
  • Orla Frøsnapper, 1969.
  • Hodja fra Pjort, 1970.
  • Otto er et næsehorn, 1972.
  • Gummi-Tarzan, 1975.
  • Kikkebakke Boligby (tv-julekalender manuskript), 1977.
  • En flodhest i huset, 1978.
  • Frode og alle de andre rødder, 1979.
  • Per og bette Mads, 1981.
  • Mig og Bedstefar – og så Nisse Pok, 1982.
  • Tippe Tophat og andre fortællinger, 1982.
  • Anton og Arnold flytter til byen, 1988.
  • Anton og Arnold i det vilde vesten, 1988.
  • Frække Friderik, 2008.
  • Sæbekasse-bilen, 2014.

Hædersbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Ole Lund Kirkegaard modtog flere priser for sine bøger, heriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1969 for bogen Albert. Flere af hans bøger, fx Gummi-Tarzan, er filmatiseret. Hodja fra Pjort er sat op som musical med musik af Sebastian. Gummi-Tarzan blev i 2006 optaget i Kulturkanonen. Gummi-Tarzan måtte senere som følge af forfatteren til Tarzan-bøgerne, Edgar Rice Burroughs, eneret til navnet Tarzan, skifte navn til Gummi-tarzan (stavet med lille "t"). Gummi-tarzan er sat op som musical af Morten Mathiesen.[4]

Ole Lund Kirkegaards Stræde i barndomsbyen Skanderborg, er opkaldt efter ham.

Filmatiseringer[redigér | rediger kildetekst]

Flere af Ole Lund Kirkegaards historier er filmatiseret:

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Jens Andersen, Ole Lund Kirkegaard – En livshistorie, Gyldendal, 2010. ISBN 978-87-02-09526-5.
  • Torben Sønsthagen Weinreich, Ole Lund Kirkegaard – Et forfatterskab, Gyldendal, 2010. ISBN 978-87-02-07392-8.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Ole Lund Kirkegaard". gravsted.dk. Hentet 31. juli 2018.
  2. ^ Ole Lund Kirkegaard: en livshistorie, Jens Andersen, 2010, Gyldendal
  3. ^ "Biblioteksvagten.dk: Ole Lund Kirkegaards gravsted". Arkiveret fra originalen 2019-11-18.
  4. ^ "Trommen.dk: Gummi T". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 3. november 2011.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Artiklen om Ole Lund Kirkegaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.