Olsen-banden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Olsen-banden (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Olsen-banden)
Statsfængslet i Vridsløselille i 2004, hvor de fleste af filmene starter og slutter foran fængslets hovedindgang.
Københavns Politigård, hvor en del af filmenes scener blev optaget.

Olsen-banden er en serie af danske kriminalkomedier, der handler om Egon Olsen, Benny Frandsen og Kjeld Jensen og deres utrættelige bestræbelser på at stjæle millioner. Serien består af 14 film og er produceret af Nordisk Film fra 1968 til 1998. De er blandt de mest sete film i danske biografer.

Det hidsige forbrydergeni Egon Olsen er bandens leder, og det er ham, der står for de ofte meget fantasifulde planer, hvor remedierne for eksempel kan være en Tuborg, 100 balloner, en gammel ost, nullermænd og en piberenser. Filmene er stort set bygget op efter samme formel: De starter med, at Egon kommer ud af fængslet, hvorefter han fremlægger sin nye plan, der skal gøre banden til millionærer, for de andre, mens de nyder en kold pilsner. Bandens modstandere er politiet, samfundets top og økonomiske forbrydere. Egon sidder ofte i fængsel med advokater og andre højtstående samfundsborgere, der "ved god besked" og kan forsyne ham med de oplysninger, han har brug for for at skabe sine geniale planer.

De fleste film slutter med, at Egon havner i fængsel. Nogle gange fordi politiet ikke kan komme til den rigtige bagmand og tager, hvad det kan finde. Som kriminalassistent Jensen udtrykker det: "Det eneste politiet kan gøre, når de virkelig store forbrydere kommer forbi, er at tilbyde dem sin beskyttelse". Når politiet kommer, lykkes det desuden altid for Benny og Kjeld at stikke af, som oftest gennem bagdøren, som politiet i Olsen-Banden sjovt nok aldrig har tænkt på at dække.

Kjeld er gift med den lettere virkelighedsfjerne og alvorligt feministiske Yvonne, og de har sønnen Børge. En (især i de første film) knap så velopdragen eller velsoigneret dreng med langt hår og tykke briller. Børge er dog ikke dum, medvirker nu og da også ved Olsen-bandens kup, og udfører altid sin del af opgaven upåklageligt.

I seriens tidligste film var sproget groft og filmene let erotiske. Begge dele blev nedtonet i de senere film for at appellere til et bredere publikum, heriblandt yngre biografgængere. Egon Olsens skældsord er dog bibeholdt. Sprogbruget er en vigtig del af Olsen-Bandens særpræg. Den altid fornøjede Benny gjorde det til en vane med udtryk som "skide" foran hver andet tillægsord, og ikke mindst udtrykket "at tage røven på". Også Egons skældsord, som i mange tilfælde også anvendes af andre personer i filmene, går igen: Sindssyge kvindemenneske (altid henvendt til Yvonne), hundehoveder, hængerøve, fæhoveder, lusede amatører, slapsvanse, småfede grødbønder, feje hunde, jammer-kommoder, elendige klamphuggere, skidespræller, narrehat, socialdemokrat, sølle skvat, fede skvat, tøffeldyr, bovlamme bidesild, pjalt, pjok, pudseklud, snotklat, lumpne lus, idiot m.fl.

Bennys køretøj er en vigtig rekvisit i Olsen-banden. Modellen skifter ganske vist i løbet af de 13 film, men i de fleste af filmene er der tale om en lettere rusten 50'er-Chevrolet Impala eller Bel Air. Dertil kommer Bennys aldrig svigtende evne til at køre alt, hvad der er på hjul, betjene ethvert apparatur, fifle med enhver maskine eller automat, samt åbne enhver dør – altsammen som oftest ved brug af sit specielt tildannede stykke messing, kaldet "dimsen".

Olsen-banden-filmenes specielle blanding af folkekomedie, socialrealisme (bandens planer gennemgås altid i Kjelds lille lejlighed i Valbys arbejderkvarter) og kriminalhistorie har gjort dem til nogle af de mest elskede danske film.

De originale film var populære i DDR og Østeuropa, fordi de kunne slippe igennem den kommunistiske censur, da styret mente, at Olsen banden gjorde grin med de kapitalistiske autoriteter. Olsen-bandenfilmene er genindspillet i Sverige under navnet Jönssonligan og i Norge under navnet Olsenbanden.

Det kendte Olsen-banden-tema er skrevet af Bent Fabricius-Bjerre og spillet af Papa Bues Viking Jazzband.

Olsen-banden-filmene er instrueret af Erik Balling. Han og Henning Bahs skrev manuskript til de første 13 film. I den 14. film var Tom Hedegaard og Morten Arnfred instruktører. Denne film skulle efter manges mening aldrig have været lavet. Dels kom den efter 17 års pause, dels var Kjeld og Yvonnes hus revet ned. Og først og fremmest var nogle af de faste skuespillere døde, og adskillige af de øvrige var blevet meget gamle. Poul Bundgaard (Kjeld) døde midt under optagelserne, og Tommy Kenter måtte spille Kjeld i de resterende scener, filmet med ryggen til. Bjørn Watt Boolsen døde senere samme år og nåede kun lige netop at fuldføre den 14. Olsen Banden-film. Endelig var det et totalt brud på traditionerne at gå bort fra Balling og Bahs som instruktører. Mange Olsen-banden-fans mener at resultatet af den 14. film blev derefter.

Olsen-banden-filmene er nogle af de mest sete i biografen i Danmark. En opgørelse fra Danmarks Statistik pr. 2013 viser, at tre Olsen-banden-film er de mest sete og nr. 1, 2 og 3[1]:

  1. Olsen-banden ser rødt (1976): 1.201.145 solgte billetter
  2. Olsen-banden deruda' (1977): 1.044.787 solgte billetter
  3. Olsen-banden går i krig (1978): 1.005.753 solgte billetter

Trivia[redigér | redigér wikikode]

Egon Olsens vej i Albertslund.

Olsen-banden-filmene – og især Ove Sprogøe – er blevet hædret på ganske særlig vis. Et fællestræk for alle filmene er, at Egon Olsen bliver løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel og går ned ad den gamle Fængselsvej i Albertslund, hvor Benny og Kjeld henter ham. Da Ove Sprogøe døde i 2004, 84 år gammel, blev det foreslået, at vejen skulle have navn efter hele Danmarks småforbryder, Egon. Efter nogen modvilje bøjede Albertslund Kommune sig i december 2004. Den 21. december 2004 (på Ove Sprogøes fødselsdag) ændrede kommunen vejens navn til Egon Olsens Vej.

Den røde tråd[redigér | redigér wikikode]

I de første fire Olsen-banden-film (og især i de første to) er der ikke helt den samme røde tråd, som i de senere film: I film nr. 2 har Egon tænkt sig at arbejde ærligt og redeligt. Han vil stoppe med forbrydelserne, så hér er der ikke tale om et kup. I film nr. 1 har Kjeld og Yvonne ikke mindre end tre børn, og Benny er forlovet og skal også være far. Kjeld og Yvonne får først deres faste bopæl på Asta Nielsen Stræde i Valby fra og med film nr. 4. De to faste politimænd, kriminalassistent Jensen og hans kriminalbetjent Holm, kommer også først til i film nr. 5. Indtil da har det været betjent Mortensen, som var på nakken af Olsen-banden. Og endelig opstår den faste, kapitalistiske skurk (Holm-Hansen, Bang-Johansen eller Hallandsen) også først i film nr. 5. Det samme gælder også Olsen-bandens evige fysiske trussel, Bøffen.

Den røde tråd gennem mange af filmene er, at de starter med et lille røveri, der skal bane vejen for et større røveri ved fx at skaffe penge eller remedier til det. Det lille røveri går stort set altid godt, mens det store røveri ofte slår fejl, og rykker Egon tilbage i fængslet. Nu og da lykkes det dog at gennemføre det store røveri, men så er der til gengæld altid en anden faktor, der sørger for, at Egon bliver buret inde igen (skattevæsenet kommer på besøg etc. (Olsen-banden på sporet)

En anden rød tråd i filmene er at de pengeskabe som Olsen-banden bryder ind i, næsten alle er fra firmaet Franz Jäger, Berlin. Selv togvognen, der indeholder de kostbare guldbarrer i Olsen-banden på sporet, er pudsigt nok lavet af Franz Jäger. Netop dette mærke ser ikke ud til at volde banden nævneværdige problemer, da det altid lykkes den at åbne dem ved brug af simple hjælpemidler, stetoskop, talkum og gummihandsker. En lille finurlighed: i en af filmene optræder der et skab fra Francis Hunter i Birmingham og i en anden film et skab fra Francois Chasseur, den engelske og franske oversættelse af Franz Jæger.

Af andre finurligheder, som Balling og Bahs har lagt ind i filmene, kan nævnes de skurkagtige foretagenders latinske slogans. Fx Verdensbankens "Sine Pecunia Dolet" ("Uden penge gør det ondt"), Sheiken af Abradans "Pecunia Non Olet" ("Penge lugter ikke"), forsikringsselskabet Høje Nords slogan "In Calamite Fidus" ("i ulykke sikker"), Rigsregistraturens "Per fas et nefas" ("Med det gode og det onde") m.fl.

Filmene[redigér | redigér wikikode]

Olsen-Banden i silhuet i Thisted.

Oprindeligt var det meningen, at der kun skulle laves seks film: Olsen-banden film nr. 6 bærer således også tydeligt præg af, at Balling havde tænkt sig, at det skulle være den sidste. Dels er der titlen: Olsen-bandens sidste bedrifter. Dels lykkes kuppet, og Olsen-Banden får deres drøm opfyldt: de bliver millionærer, og rejser til Spanien. Og endelig afsluttes filmen med nogle afskedsritualer. Men allerede året efter var Olsen-banden igen i gang med de folkekære film.

Film nr. 13 var selvfølgelig også tænkt som den sidste i rækken. Egons kup lykkes delvist, Kjeld og Benny får i hvert fald fingre i millionerne. Egon havner dog på Vridsløse Fængsels psykiatriske afdeling (6.afdeling). Endelig afsluttes denne film også med en "afsked" med de fire hovedpersoner, Benny, Kjeld, Yvonne og Egon.

Nr. Titel Premieredato År
01. Olsen-banden 11. oktober 1968
02. Olsen-banden på spanden 3. oktober 1969
03. Olsen-banden i Jylland 8. oktober 1971
04. Olsen-bandens store kup 6. oktober 1972
05. Olsen-banden går amok 5. oktober 1973
06. Olsen-bandens sidste bedrifter 4. oktober 1974
07. Olsen-banden på sporet 26. september 1975
08. Olsen-banden ser rødt 1. oktober 1976
09. Olsen-banden deruda' 30. september 1977
10. Olsen-banden går i krig 6. oktober 1978
11. Olsen-banden overgiver sig aldrig 26. december 1979
12. Olsen-bandens flugt over plankeværket 16. oktober 1981
13. Olsen-banden over alle bjerge 26. december 1981
14. Olsen-bandens sidste stik 18. december 1998
Olsen-bandens første kup (julekalender) 1. december 1999
Olsen-banden Junior (børnefilm) 14. december 2001
Olsen Banden og den russiske juvel (musical) 8. februar 2008
Olsen-banden på de bonede gulve (animationsfilm) 14. oktober 2010
Olsen-banden på dybt vand (animationsfilm) 10. oktober 2013[2]

Bandens bil[redigér | redigér wikikode]

Olsen-banden kører stort set altid rundt i en stor "flyder" fra USA, og denne bil har næsten lige så stor legendestatus som banden selv, men faktisk blev bilen skiftet ud adskillige gange.

Nr. Film Bilmodel Årgang Registreringsnummer
1 Olsen-banden Plymouth Belvedere 1958 KH 28 666
2 Olsen-banden på spanden Chevrolet Biscayne 1959 AU 52 275
3 Olsen-banden i Jylland Chevrolet Impala 1961 KA 89 955
4 Olsen-bandens store kup Chevrolet Bel Air 1960 CK 50 063
5 Olsen-banden går amok Chevrolet Bel Air 1960 CK 50 063
6 Olsen-bandens sidste bedrifter Chevrolet Bel Air 1959 CY 51 323
7 Olsen-banden på sporet Chevrolet Bel Air 1960 AE 52 040
8 Olsen-banden ser rødt Chevrolet Bel Air 1959 AU 51 189
9 Olsen-banden deruda' Chevrolet Bel Air 1959 AE 52 040
10 Olsen-banden går i krig Chevrolet Bel Air 1959 KD 22 528
11 Olsen-banden overgiver sig aldrig Chevrolet Bel Air 1959 KD 22 528
12 Olsen-bandens flugt over plankeværket Chevrolet Bel Air 1959 KD 22 528
13 Olsen-banden over alle bjerge Chevrolet Bel Air 1959 KD 22 528
14 Olsen-bandens sidste stik Ford Transit 1986 PE 94 696

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

  • Ove Sprogøe som Egon Olsen ("Jeg har en plan!". "Det bliver alletiders kup. Kuppet over alle kup!". "Hundehoveder, og hængerøve!". "Nej, nej, nej!". "Ti stille, sindssyge kvindemenneske!")
  • Morten Grunwald som Benny Frandsen ("Skidegodt, Egon!". "Hva' faaaen?!". "Mig? Jeg har sgu ikke...". "Hold så kæft, ikke". "Jeg har sgu da lige fyldt på, for en femmer!". "De dumme svin!".)
  • Poul Bundgaard som Kjeld Jensen ("Hvad skal jeg sige til Yvonne?". "Jeg vidste det, jeg vidste det!". "Ja, ja, jeg skal nok". "Hvad gør vi, hvad gør vi?")
  • Kirsten Walther som Yvonne Jensen ("Dét siger jeg dig, Kjeld. Meget har du budt mig gennem alle disse år...". "Vor herre bevares". "...og der er tusind ting...")
  • Jes Holtsø som Børge Jensen
  • Axel Strøbye som Kriminalassistent Jensen ("Vil De gerne vide hvorfor?", "Åh Gud! Unge mand!...")
  • Ole Ernst som Politiinspektør Henning Holm ("Jamen, det er jo ulovligt!")
  • Bjørn Watt Boolsen som Politidirektør, J.M.R. Holm Hansen Jr, Baron Löwenvold, Bang-Johansen og Departementschef Hallandsen (i Olsen Bandens Sidste Stik). ("Manden er totalt idiot." "Men han ved for meget")
  • Ove Verner Hansen som Bøffen ("Jeg ved lige præcis hvordan")
  • Peter Steen som Mortensen, Jysk Løjtnant og Børsmægler Hallandsen
  • Paul Hagen som Bartender Hansen, Hr. Godtfredsen, Mester Hansen og Chef-kok hos Maxim's
  • Jesper Langberg som Mortensen samt Politibetjent ("Nåå. Så ses vi snart igen, Egon Olsen.")
  • Preben Kaas som Dynamit-Harry og Betterøv ("Nå, skidevær' med det..." og "Det' sku sørgeligt, sørgeligt er det!". "Ta en pilsner")
  • Poul Reichhardt som Rigspolitichef, Knægten, Vagtmand med flaskeskib m.fl.
  • Arthur Jensen som Kongen, Parkeringsvagt på Kgs. Nytorv, Nattevagt hos Forsikringsselskabet Trofast, DSB Gods-medarbejder m.fl.
  • Claus Ryskjær som Georg, KBG-koordinator og Portvagt
  • Karl Stegger som Mads "Femøre" Madsen, Vagtmand ved Verdensbanken, Rengøringsselskabs personalechef m.fl.
  • Dick Kaysø som Politiinspektør Henning Holm i film 9, Stammende lastvogns-chauffør (for Københavns Belysningsvæsen) og Bøffens medhjælper (ved sprængningerne i grusgraven)
  • Poul Glargaard som Politiinspektør Henning Holm i film 5
  • Ejner Federspiel som Hr. Kvist (Bennys chef og kommende svigerfar), Joachim (Baron Löwenvolds butler), Togkontrollør samt Gammel, affældig vagtmand i flere af filmene
  • Ghita Nørby som Socialarbejder Bodil Hansen
  • Helge Kjærulff-Schmidt som Hr. Brodersen
  • Lene Brøndum som Fie (<KLIRRR>"Hovsa!")
  • Holger Juul Hansen som Hallandsen(Film nr. 12) og Kørelærer Larsen
  • Helle Virkner som Vognmandens Karen (fra Hauerslev) og Hallandsens sekretær
  • Willy Rathnov som Rico og Direktør for Daninvest
  • Tommy Kenter som Stenbruds-arbejder samt Kjeld Jensen (stand-in for Poul Bundgaard i sidste film)
  • Lotte Tarp som Ulla, Benny's forlovede
  • Grethe Sønck som Bordelmutter og Ruth
  • Birgitte Federspiel som Ragna Kvist (Bennys forlovede)
  • Benny Hansen som Menig 667345, Politibetjent (i flere af filmene) og Portør
  • Hanne Løye som Prostitueret og Sekretæren Fru Hansen (i flere af filmene)
  • Buster Larsen som Chef-kok hos Maxim's Transportable og Vagtmand i EF-hovedkvarter
  • Tom McEwan som Porcelænsbutiks-indehaver samt Tyrkisk taxachauffør ("Jaja, bare hel fedt, mand!")
  • Kai Løvring som Liderlig hotelinspektør
  • Ernst Meyer som Bilist under biljagt
  • Holger Perfort som næsten fast birolle, f.eks. som Træner for Politiets kørende personale, Carlsberg-lagerchef m.fl.
  • Poul Thomsen som fast "mindre indslag", f.eks. Politibetjent, Bus-chauffør (hvis' bus Olsen-banden stjæler), DSB-Godsmedarbejder, Taxachauffør (der spiser morgen-skibberlabskovs), Vinduespudser på Københavns Rådhus m.fl.
  • Kirsten Norholt i småroller som bl.a. Daninvest-medarbejder og Sekretær for pruttende direktør på Harry's Bar m.fl.
  • Gotha Andersen i småroller som fx Livredder ved Amager Badeanstalt og Mand på cykel (ved Fangetransport på Ingerslevsgade)
  • Per Pallesen i småroller som Politimand, Vagtmand i EF-hovedkvarter m.fl.
  • Henrik Koefoed som J.M.R. Holm Hansen Jr i film 14
  • Jess Ingerslev som Rørpost medarbejder i film 12
  • Søren Strømberg som Tv-speaker i film 4 og Bang-Johansens chauffør i film 11

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • John Lindskog, Skide godt Egon!: 30 år med Olsen Banden, Lademann, 1999. ISBN 87-15-10170-3.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Referencer[redigér | redigér wikikode]