Olsen-banden på spanden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Olsen-banden på spanden
[[Image:|250px|]]
Originaltitel {{{originaltitel}}}
Dansk titel {{{dansk titel}}}
Genre Folkekomedie, Kriminalfilm
Instrueret af Erik Balling
Produceret af Bo Christensen
Manuskript af Erik Balling
Henning Bahs
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende Ove Sprogøe
Morten Grunwald
Poul Bundgaard
Preben Kaas
Kirsten Walther
Musik af Bent Fabricius-Bjerre
Fotografering Jørgen Skov
Klip Ole Steen Nielsen
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør Nordisk Film
Udgivelsesdato 3. oktober 1969
Censur Alle Tilladt for alle[1]
Længde 107 min
Land Danmark
Priser Bodilprisen for bedste mandlige birolle, 1970 (Preben Kaas)
Sprog Dansk
Budget
Indtjening
Efterfulgte Olsen-banden
Fortsættes i Olsen-banden i Jylland
på IMDb
scope.dk
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase
Hjemmeside
DVD Ja
VHS Ja
Blu-ray Ja

Olsen-banden på spanden er en dansk film fra 1969, instrueret af Erik Balling, der også har skrevet manuskriptet sammen med Henning Bahs. Dette er den anden i rækken af 14 Olsen-bandenfilm.

Titel[redigér | redigér wikikode]

Titlen “Olsen-Banden på spanden” antyder, at det endnu en gang går galt for Olsen-banden. At “være på spanden” er en talemåde - et ordsprog - med betydningen at have problemer; at det går galt for en. I denne film går det galt for dem på en anden måde end sædvanligt - de prøver at arbejde, være gode for samfundet og ikke begå kriminalitet. Endvidere kan titlen også referere til den sørgelige undertone, der er i filmen (jævnfør afsnit omhandlende tematik).

Handling[redigér | redigér wikikode]

Efter endnu et mislykket røveri er Egon (Sprogøe) røget i fængsel. Da han slippes ud af fængslet er han blevet rehabiliteret af den kønne socialarbejder Bodil (Nørby). Han får fast arbejde og håber på at imponere hende ved at være en lovlydig borger. Hun har stor indflydelse på Egon og er derfor af stor betydning i forhold til historien: Det er hendes skyld, at Egon har en ny holdning til kriminalitet og det er hende, der får ham til at arbejde. Bodil repræsenterer samtidens kvindefrigørelse og dermed ligestillingen mellem kønnene, idet hun er en stærk og autoritær kvindefigur, en leder, der dirigerer mændene i Olsen-Banden, som frygtsomt adlyder.På trods af Benny (Grunwald) og Kjelds (Bundgaard) beklagen er han ikke til at stikke i, og sammen bliver Olsen-banden en flok lovlydige borgere.

Selvom det går godt til at starte med bliver banden dog hurtigt hvirvlet ind i den kriminelle løbebane, da de bliver hængt op på et kup begået i Nationalbanken, hvor de arbejder som rengøringsfolk. Selvom folk fejlagtigt tror det er dem der har begået kuppet, er det i virkeligheden mafiabossen Serafino (Stone) som har nuppet kufferten, eftersigende indeholdende kronjuvelerne.

Olsen-banden, som nu virkelig er på spanden, må tilbagebringe juvelerne for at få deres navne renset. Det lykkedes dem ved list at få kufferten ud af lufthavnen da gangsterne vil stikke af, men det lykkes alligevel gangsterne at opspore dem til deres stambar, hvor hele baren bliver raseret. De bliver nu ikke bare jaget af gangsterne, men også af den emsige kriminalassistent Mortensen (Steen), som godt kan lide Bodil Nørby. Han nævner selv, at højere magter end ham er statsministeren og kongen, men vælger på trods af dette at handle selv i forhold til at anholde Egon Olsen, uden at snakke med de “højere magter”. Det lykkes gangsterne via en lang række forklædninger at franarre gangsterne juvelerne og efter en lang biljagt mødes de med Bennys lettere alkoholiserede bror Dynamit-Harry (Kaas), som er sprængningsekspert og har lovet at åbne kufferten på en afsides liggende byggeplads.

Lidet ved ingen at et hold tyske lejemordere er i hælene på dem. De er hyret af Serafino, for at rydde Olsen-banden af vejen og tilbageerobre juvelerne. Dette mislykkes da Harry ved et uheld springer tyskerne i luften. Kufferten bliver ikke åbnet, og Egon bliver rasende. Til sidst ankommer Serafino sammen med Bodil, som tror hun via list har lokket Serafino på bedre tanker. De tager kufferten, men Serafino har skumle bagtanker. Nedtrykte og bange går Benny og Kjeld hjem for at møde en vred Yvonne, der pga. Kjelds nye arbejde havde råd til nye ting, men da Kjeld blev fyret måtte aflevere dem til fogeden. Kjeld er den mest følelsesladede i banden. Han har kone og barn og føler stort ansvar overfor dem, da det er ham, som skal tjene pengene.

De får sig dog en gevaldig overraskelse, da de ser at Yvonne via alskens tilskud med hjælp fra Bodil, har fået tingene tilbage. Det kan siges, at Yvonnes person er repræsenterende for samtidens materialistiske borgere, da hun er meget feministisk på en karikeret måde - hendes udklædning kan karakteriseres som værende yderst feminin i dens blomstrede mønstre og lyserøde nuancer. Endvidere er hun ene om at få nye beklædninger rigtig ofte, og, som nævnt tidligere, er hun er ofte meget fikseret på at få råd til nye ting - såsom køleskab og tv-apparat.

Filmen ender med at Egon går ind på stambaren for at drukne sine sorger. Her er det en lettere nervøs bartender, der er bange fordi baren løbende er blevet skudt i stykker gennem filmen. Egon beroliger ham, men så træder Mortensen ind. Han er bevæbnet og kommer ved et uheld til at affyre sin maskinpistol. Han anholder Egon som forundret spørger hvorfor. Hertil svarer Mortensen at under jagten på juvelerne har Egon lavet en række småforbrydelser, så igen ender det med at Egon ryger i fængsel.

Udblik[redigér | redigér wikikode]

Et gennemgående tema i Olsen-banden på spanden er livets sorger og kvaler. Filmen tematiserer ulykkelig kærlighed (som det er tilfældet med Egon) og forgængeligheden (som det er tilfældet med den fordrukne Harry). Temaet sorg kommer tydeligt til udtryk i en scene, hvori Harry, Egon, Kjeld og Benny alle sammen græder af vidt forskellige årsager. Således ses det her, at alle altså bærer på en eller anden form for mental byrde. Gennem filmen er der flere gange benyttet en sørgelig version af temamusikken, hvilket underbygger temaet sorg. I forhold til den højkonjunktur og optimisme, der gjaldt i filmens samtid, kan dette tema både ses som et ironisk og et humoristisk element, eller som en kommentar til danskernes idylliserede billede af tilværelsen.

Design[redigér | redigér wikikode]

Plakaten afbildeder Egon, Benny, Kjeld og Harry. Bandemedlemmerne løber med hænderne i vejret og sender nervøse blikke over skulderen mens Harry holder en bombe i hånden. I baggrunden ser vi de “rigtige” røvere i filmen. Baggrundsfarven er gul, hvilket er en stærk farve, der fanger seerens opmærksomhed. Egon, Benny og Kjeld er tegnet på en stiliseret måde, der gør figurerne ikoniske, og deres kendetegn er klart fremhævede: Egon er den laveste i gruppen og bærer altid jakkesæt, Benny er tynd og høj og bærer altid sin ternede habitjakke og Kjeld er den tykke, som altid har højtaljede bukser på. Plakaten forsøger således at tydeliggøre eller stereotypisere denne danske trio, på samme vis, som man fx ser det med tegneseriehelte, som ofte har meget simplificerede kendetegn.

Køretøj og location[redigér | redigér wikikode]

En af de centrale lokationer i filmen er værtshuset, da de ofte opholder sig her, og er godt bekendte med værtshusejeren. De bruger dette sted som deres base, og det er der, de søger hen, når de skal mødes.

Værtshusejeren bliver dog træt af, at de kommer, da der altid er nogle, der vil skyde dem, når de opholder sig på værtshuset, og dette ødelægger hele værtshuset.

Denne film foregår, i modsætning til de øvrige Olsen-banden-film, ikke så meget hos Yvonne og Kjeld i Olsen-banden på spanden.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]