Olsen-banden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Olsenbanden)
Gå til: navigation, søg
Olsen-Banden i silhuet i Thisted

Olsen-banden er en serie af danske kriminalkomedier, der handler om Egon Olsen, Benny Frandsen og Kjeld Jensen og deres utrættelige bestræbelser på at stjæle sig til milliongevinster. Serien, der består af 14 film, er produceret af Nordisk Film fra 1968 til 1998 og er blandt de mest sete film nogensinde i danske biografer.

Det hidsige forbrydergeni Egon Olsen er bandens leder, og det er ham, der står for de ofte meget fantasifulde planer, hvor remedierne for eksempel kan være en Tuborg, 100 balloner, en gammel ost, nullermænd og en piberenser. Filmene er stort set alle bygget op efter samme formel. De starter med, at Egon kommer ud af fængslet, hvorefter han fremlægger sin nye plan, der skal gøre banden til millionærer, for de andre, mens de nyder en kold pilsner. Bandens modstandere er politiet, samfundets top og økonomiske forbrydere. Egon sidder ofte i fængsel med advokater og andre højtstående samfundsborgere, der "ved god besked" og kan forsyne ham med de oplysninger, han har brug for for at skabe sine geniale planer.

Handlingen slutter i de fleste film med, at Egon igen havner i fængsel. Nogle gange fordi politiet ikke kan komme til den rigtige bagmand og derfor tager, hvad de kan finde. Som kriminalassistent Jensen udtrykker det: "Det eneste politiet kan gøre, når de virkelig store forbrydere kommer forbi, er at tilbyde dem sin beskyttelse". Når politiet kommer, lykkes det desuden altid for Benny og Kjeld at stikke af, som oftest gennem bagdøren, som politiet i Olsen-Banden sjovt nok aldrig har tænkt på at dække.

Kjeld er gift med den lettere virkelighedsfjerne og feministiske Yvonne, og sammen har de sønnen Børge. En (især i de første film) knap så velopdragen eller velsoigneret dreng med langt hår og tykke briller. Børge er dog ikke dum, medvirker nu og da også ved Olsen-bandens kup, og udfører altid sin del af opgaven upåklageligt.

I seriens tidligste film var sproget forholdsvis groft og filmene indeholdt let pornografi. Dette blev nedtonet i de senere film for at appellere til et bredere publikum, heriblandt yngre biografgængere. Egon Olsens skældsord er dog bibeholdt. Sprogbruget er en vigtig del af Olsen-Bandens personlighed. Den altid fornøjede Benny gjorde det til en vane med udtryk som "skide" foran hver andet tillægsord, og ikke mindst udtrykket "at tage røven på" en anden person. Og ikke mindst Egons skældsord, som i mange tilfælde også anvendes af andre personer i filmene, går igen. I det følgende er (om muligt) sammensat en liste over disse skældsord: Sindssyge kvindemenneske (altid henvendt til Yvonne), hundehoveder, hængerøve, fæhoveder, lusede amatører, slapssvanse, småfede grødbønder, feje hunde, jammer-kommoder, elendige klamphuggere, skidespræller, narrehat, Socialdemokrat, sølle skvat, fede skvat, tøffeldyr, bovlamme bidesild, pjalt, pjok, pudseklud, snotklat, lumpne lus, idiot m.fl.

Bennys køretøj er desuden en vigtig del af Olsen-bandens personlighed. Bilen skifter ganske vist over de 13 film, men i de fleste af filmene er der tale om en rusten og ramponeret 50'er-Chevrolet af enten modellen Impala eller modellen Bel Air. Dertil kom Bennys aldrig svigtende evne til at køre alt, hvad der er på hjul, betjene ethvert apparatur, svindle med enhver maskine eller automat, samt åbne enhver dør - som oftest ved brug af sit specielt tildannede stykke messing.

Olsen-banden-filmenes specielle blanding af folkekomedie, socialrealisme (bandens planer gennemgås altid i Kjelds lille lejlighed i Valbys arbejderkvarter) og kriminalhistorie har gjort dem til nogle af de mest elskede danske film nogensinde.

De originale film har været populære i det tidligere DDR og Østeuropa på grund af latterliggørelsen af autoriteterne. Olsen-bandenfilmene er desuden genindspillet i Sverige under navnet Jönssonligan og i Norge under navnet Olsenbanden.

Det kendte Olsen-banden-tema er skrevet af Bent Fabricius-Bjerre og spillet af Papa Bues Viking Jazzband.

Olsen-banden-filmene er instrueret af Erik Balling som også skrev manuskript sammen med Henning Bahs i de første 13 film. I den 14. film var Tom Hedegaard og Morten Arnfred dog instruktører. Denne film skulle efter de flestes mening aldrig have været lavet. Dels var det efter 17 års pause, dels var Kjeld og Yvonnes hus revet ned for længe siden. Og først og fremmest var nogle af de faste skuespillere allerede døde, og adskillige af de øvrige skuespillere var blevet meget gamle. Poul Bundgaard (Kjeld) døde således også midt under optagelserne, således at Tommy Kenter måtte "spille" Kjeld i de resterende scener, filmet med ryggen til, og Bjørn Watt Boolsen døde senere samme år, og nåede altså også kun lige netop at fuldføre den 14. Olsen Banden-film. Og endelig var det både en dårlig idé og et totalt brud på traditionerne at gå bort fra Balling og Bahs som instruktører. I de fleste kredse af Olsen banden-fans er den generelle mening også, at resultatet af den 14. film blev derefter.

Olsen-banden-filmene er nogle af de mest sete i biografen i Danmark. Således viste en opgørelse fra Danmarks Statistik pr. 2005, at på listen over de mest sete danske film ligger tre Olsen-banden-film nr. 1, 2 og 3:

  1. Olsen-banden ser rødt (1976): 1.201.145 solgte billetter
  2. Olsen-banden deruda' (1977): 1.044.787 solgte billetter
  3. Olsen-banden går i krig (1978): 1.005.753 solgte billetter

Indholdsfortegnelse

[redigér] Trivia

Olsen-banden-filmene - og især Ove Sprogøe - er sidenhen blevet hædret på ganske særlig vis. Et fællestræk for alle filmene er, når Egon Olsen bliver løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel, og går ned af den gamle Fængselsvej i Albertslund, hvor Benny og Kjeld henter ham. Da Ove Sprogøe døde i 2004, 84 år gammel, blev det foreslået, at vejen skulle tage navneforandring efter hele Danmarks småforbryder, Egon. Og efter nogen modvilje bøjede Albertslund Kommune sig i december 2004. Den 21. december 2004, på Ove Sprogøes fødselsdag, ændrede kommunen således vejens navn, så at den idag hedder Egon Olsens Vej.

[redigér] Den røde tråd

Den røde tråd gennem stort set alle filmene er, at de starter med et lille røveri der skal bane vejen for et større røveri, ved f.eks. at skaffe penge eller remedier til dette. Det lille røveri går stortset altid godt, mens det store røveri ofte slår fejl og sender Egon tilbage i fængslet. I enkelte afsnit lykkedes det dog at gennemføre det store røveri med success, men så er der til gengæld altid en anden faktor der sørger for, at Egon bliver buret inde igen (skattevæsenet kommer på besøg e.t.c. (Olsen-banden på sporet)

En anden rød tråd man fornemmer i filmene er at de pengeskabe som Olsen-banden bryder ind i, næsten, alle er fra firmaet Franz Jäger, der ligger i Berlin. Selv togvognen, der indeholder de kostbare guldbarrer i Olsen-banden på sporet, er pudsigt nok lavet af Franz Jäger. Netop dette mærke ser ikke ud til at volde banden nævneværdige problemer, da det altid lykkes dem at åbne dem ved brug af simple hjælpemidler, såsom stetoskop og gummihandsker. En lille finurlighed, i en af filmene optræder der et skab fra Francis Hunter i Birmingham og i en anden film et skab fra Francois Chasseur, der med lidt kreativitet vil være hhv. den engelske og den franske oversættelse af Franz og Jæger.

Af andre finurligheder, som Balling og Bahs har lagt ind i filmene kan nævnes de latinske slogans, som skurkenes foretagender som oftest anvender. F.eks. kan nævnes Verdensbankens "Sine Pecunia Dolet" ("Uden penge gør det ondt"), Sheiken af Abradan's "Pecunia Non Olet" ("Penge lugter ikke"), samt forsikringsselskabet Høje Nord's slogan "In Calamite Fidus" ("Vi stoler på uheldet"). Endelig skal selvfølgelig ikke glemmes Carlsbergs slogan, der som bekendt eksisterer i virkeligheden: "Laboremus Pro Patria" ("Lad os arbejde for fædrelandet").

[redigér] Filmene

Oprindeligt var det kun meningen, at der skulle have været lavet 6 film. Således bærer Olsen-Banden-film nr. 6 også tydeligt præg af, at Balling havde tænkt sig, at det skulle være den sidste film. Dels er der filmens titel, dels lykkes Egons kup for en gangs skyld, og dels afsluttes filmen med nogle afskeds-ritualer. Allerede året efter var Olsen-Banden dog i gang igen med de folkekære film. Og naturligvis var film nr. 13 også tiltænkt som den sidste i rækken. Egons kup lykkes delvist, Kjeld og Benny får ihvertfald fingre i millionerne, dog ryger Egon i fængsel og havner på Vridsløse Fængsels psykiatriske afdeling. Og endelig afsluttes filmen med en "afsked" ved Kjeld og Yvonnes sølvbryllup.

[redigér] Skuespillerne

[redigér] Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Olsen-banden"
Personlige værktøjer