Oluf Bager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Oluf Bager

Personlig information
Født 1521 Rediger på Wikidata
Død 21. september 1602 Rediger på Wikidata
Bopæl Odense Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Handelsmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Maleren August Behrends gav i 1879 dette bud på, hvordan Oluf Bager så ud.

Oluf Nielsen Bager (152121. september 1602) var en dansk handelsmand.

Han var bosiddende i Odense og tjente under Frederik II's regering en betydelig formue ved udførsel af stude og indførsel af kram og klæde. Under Den Nordiske Syvårskrig var han leverandør til Hæren og stod ofte i store forskud for kongen.

Da han som uadelig var udelukket fra at opkøbe jordegods, anbragte han en ikke ringe del af sin formue i købstadejendomme og smykkede Odense med en række af pragtbygninger, der i en væsentlig grad gav byen præg af storstad. Bagers bygninger var dels af bindingsværk, dels af grundmur, prydede med snitværk, stensirater og indskrifter, alle forsynede med hans bomærke, et opadvendt anker, og i reglen i ny stil ɔ: ikke med gavlen, men med siden mod gaden. Indre pragtfuld udstyrelse svarede til den ydre. Enkelte af hans bygninger, bl.a. Oluf Bagers Mødrene Gård, har holdt sig til nutiden, dog mere eller mindre mærkede af senere tids smag.

Frederik II synes at have yndet Bager, og under et besøg af kongen skal Bager ifølge sagnet – ligesom Anton Fugger i Augsburg 1541 ved kejserens besøg – have fyret i kaminen med kanelbark. På kongens forundringsudbrud skal Bager have svaret med at kaste endnu dyrere brændsel, kgl. gældsbreve på ilden, hvortil Frederik II skal have sagt: "Ole! Ole! se dig for, hvad Enden vil blive".

Efter Frederik II's død (1588) gik det tilbage for Bager, muligvis har han forbygget sig, han nød ikke længere nogen begunstiget særstilling, ligesom han synes at have lidt tab ved søskade, Sagnet lader en heks ødelægge syv skibe for ham på een gang. Da han døde 21. september 1602, var der af hans engang så store formue kun en ubetydelighed tilbage.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.