Onsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Udendørs onsen på Hokkaido.
Indendørs onsen i Satsumasendai i Kagoshima-pæfekturet.
I sne står urt og onsen i skjul...

Onsen (温泉) er et japansk udtryk for varme kilder men bruges ofte også de omkringliggende badefaciliteter og overnatningssteder. Da Japan er et vulkansk aktivt land, er der tusindvis af onsen spredt udover hele landet. Onsen blev traditionelt brugt til at bade i, mens de i nutiden spiller en central rolle for den indenrigs turisme.

Generelt[redigér | redigér wikikode]

Onsen findes i mange forskellige typer og former, inklusive udendør (露天風呂 eller 野天風呂 roten-buro eller noten-buro) og indendørs bade. Badene kan være offentlige drevet af de lokale myndigheder eller private (内湯 uchiyu) drevet som del at et hotel, ryokan (japansk kro) eller bed and breakfast (民宿 minshuku).

Onsen spiller en central rolle i japansk turisme og findes ofte på landet, om end der stadig også findes et antal populære steder i store byer. De er en vigtig turistattraktion for japanske par, familier og grupper, der gerne vil væk fra byens hektiske liv for at slappe af. Japanere taler ofte om kraften af "nøgent fællesskab" (裸の付き合い hadaka no tsukiai), der nedbryder barrierer og gør det muligt at lære folk at kende i den afslappede hjemlige atmosfære i en ryokan med tilknyttet onsen. Japanske tv-programmer viser ofte programmer om lokale onsen.

Onsen markeres ofte på skilte og kort med symbolet ♨ eller kanjien ( yu, varmt vand). Nogle gange bruges den simplere hiragana ゆ (yu) i stedet for at gøre det nemmere at forstå for mindre børn.

Traditionelt var onsen placeret udendørs men nu om stunder har mange kroer også indendørs badefaciliteter. Onsen bruger pr. definition naturligt varmt vand fra geotermisk varme kilder. Onsen adskiller sig derved fra sentou, offentlige badehuse, hvor badene er fyldt med varmt vand fra hanen. Den juridiske definition på en onsen omfatter, at vandet skal indeholde mindst en af nitten bestemte kemiske elementer og være mindst 25 °C varmt før genopvarmning. Lagdeling findes for vand af forskellig temperatur. Store onsen-hoteller har ofte tematiske spabade og kunstige vandfald i badeområdet (打たせ湯 utaseyu). Udendørs bade laves oftest af solcypres, marmor eller granit, mens indendørs bade kan være lavet af kakkel, akryl eller rustfrit stål.

Vandet i onsen anses for at have helende kræfter fra mineralerne i det. Visse onsen har endda flere forskellige bade med hver deres sammensætning af mineraler. Nogle onsen praler også om deres forskellige vand eller sammensætning af mineraler, samt om hvilke helende kræfter disse måtte have. Dertil kan så komme andre serviceydelser så som massage.

Folk rejser til onsen sammen med kollegaer, venner, deres familie eller som par.

Blandet badning[redigér | redigér wikikode]

Traditionelt badede mænd og kvinder sammen i onsen og sentou, men efter Japans åbning mod vesten under Meiji-restaurationen er kønnene blevet adskilt de fleste steder. Blandet badning (混浴 konyoku) forekommer dog stadig ved visse specielle onsen på landet,[1] idet der dog normalt også tilbydes særskilte bade kun for kvinder, eller de to køn bader på hver deres tidspunkt. Mænd dækker normalt deres kønsorganer med et lille håndklæde, mens de bader, mens kvinder dækker kroppen til i et stort håndklæde. Børn af begge køn kan forekomme i både mændenes og kvindernes bad. I nogle præfekturer, herunder Tokyo, er nøgenbadning forbudt, og de steder er folk derfor forpligtede til at bære badetøj eller yugi (湯着 yugi), der er særligt tøj for badning.

Etikette[redigér | redigér wikikode]

Vaskeområde.

Ved både onsen og sentou forventes alle gæster at vaske deres kroppe og rense dem selv grundigt, før de stiger ned i det varme vand. Vaskeområderne er forsynet med skamler, vandhaner, træbaljer og toiletartikler så som sæbe og shampoo. Næsten alle onsen tilbyder også bruseslanger. At gå i en onsen, mens man stadig er beskidt eller har spor af sæbe på kroppen er socialt uacceptabelt.[2]

Det er normalt ikke tilladt at bruge badetøj i badet. Visse moderne onsen med karakter af vandland kræver dog, at gæsterne har badetøj på i de blandede bade.

Gæsterne i onsen har som regel et lille håndklæde med til brug som vaskeklud. Håndklædet kan også give en vis anstændighed, når man går mellem vaskeområdet og badene. Nogle onsen tillader folk at have håndklædet på i badet, mens andre har skilte, der forbyder det med den begrundelse, at det gør det sværere for dem at rense badet. Det er nogle gange imod reglerne at dyppe håndklæder i badevandet, da de kan være urene. I sådanne tilfælde lægger folk normalt deres håndklæder langs kanten af badet, mens de er i, eller har det sammenfoldet på hovedet.

Lydniveauet kan variere fra stille til støjende. Nogle steder spiller der musik, og der kan være fontæner med strømmende vand. De badende vil ofte snakke sammen i den afslappede atmosfære. Det er normalt forbudt at optræde voldsomt i bade og vaskeområder. Det tolereres dog normalt, at børn får afløb for deres energi og plasker rundt i mindre omfang.

Mange onsen har forbud mod folk med tatoveringer, da den slags traditionelt er blevet set som et tegn på de kriminelle yakuza, der netop traditionelt har haft omfattende tatoveringer. Trods baggrunden håndhæves reglen ofte strengt overfor alle, inklusive kvinder og udlændinge, og også selvom tatoveringerne er små og fredelige.[3][4][5]

Terapi[redigér | redigér wikikode]

Japans vulkanske natur resulterer i masser af kilder. Hvis en onsens vand indeholder bestemte mineraler eller kemikalier, vil stedet skilte med hvad slags onsen det er. Eksempler på forskellige slags onsen omfatter:

  • Sulfur-onsen (硫黄泉 iou-sen)
  • Sodium chloride-onsen (ナトリウム泉 natoriumu-sen)
  • Hydrogen carbonate-onsen (炭酸泉 tansan-sen)
  • Jern-onsen (鉄泉 tetsu-sen)

I Japan siges det, at onsen har forskellige medicinske effekter.[6] Japanerne tror, at en god gennemblødning i et ordenligt onsen afhjælper piner, smerter og sygdomme, og besøger onsen for at kurere sygdomme som artralgi, kroniske hudsygdomme, diabetes, forstoppelse, menstruationsforstyrrelser osv.[6]

De medicinske effekter har givet onsen en central rolle i balneoterapi, der kaldes for "Onsen-terapi" (温泉療法 onsen-ryouhou). Onsen-terapi er en omfattende badebehandling lavet for at fastholde helbredet, normalisere dysfunktioner og forhindre sygdomme.[6]

Risici[redigér | redigér wikikode]

Det er generelt sundt at bade. I Tokyo kan man endda gøre det med havudsigt.

Selvom millioner af japanere bader i onsen hvert år med kun få bemærkelsesværdige bieffekter, så er der stadig visse uoverensstemmelse vedrørende brug af onsen, så som ved højt blodtryk eller hjertesygdomme.[7]

I nyere tid er legionellabakterier blevet fundet sporadisk i onsen med dårlig hygiejne.[8][9] Afsløringer af dårlig hygiejnepraksis ved visse onsen har desuden ledt til øget regulering i branchen for at fastholde dens ry.[10]

Der har også været rapporter om termofile organismer så som forskellige arter af naegleria.[11] Mens studier har fundet naegleria i vand fra varme kilder, så er den frygtede amøbe naegleria fowleri ikke blevet identificeret.[11] Samlet set har der dog kun været mindre end fem sager historisk set i Japan, og de har ikke nødvendigvis været forbundet med onsen.[12]

Mange onsen har skilte til gæsterne, der minder folk med åbne sår, bylder eller læsioner om ikke at bade. Desuden tilfører onsen i nyere tid i stigende grad vandet klor for at forhindre infektioner. Mange onsen-purister foretrækker dog naturlige onsen uden klor, og som ikke genbruger vandet men renser badet dagligt.[10] Disse forholdsregler og ordentligt brug af onsen, så som ikke at holde hovedet under vand og vaske sig grundigt før badet, reducerer i stor grad enhver risiko for de badende.

Problemer[redigér | redigér wikikode]

I 2001 brugte onsen-ejere i Otaru (Hokkaido) episoder med voldsomme russiske fiskere, der forstyrrede de andre kunder og udløste mindre omsætning, som begrundelse for at nægte service til andre end japanere.[13][14] Sagen kom i fokus i februar 2001, da en indvandrer, der havde fået japansk statsborgerskab, og to andre sagsøgte Yunohana Onsen i Otaru for åbenlyst at nægte service til kunder på grund af deres race. Yunohana Onsen tabte sagen i november 2002.[15]

I et andet tilfælde af diskrimination rendte Kurokawa Onsen Hotel i Kumamoto-præfekturet ind i juridiske problemer, da patienter med spedalskhed blev nægtet adgang.[16] Spedalskhed er ikke smitsomt, når det først er behandlet, og love, der tidligere blev brugt til at udelukke spedalske patienter, er for længst blevet ophævede.

Generelt er der dog kun få rapporter om den slags tilfælde af diskrimination blandt de tusindvis af onsen i Japan.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. "Japan's Konyoku (mixed gender) Onsen Best 100". Konyoku.org. http://www.konyoku.org/. Hentet 11. januar 2014. 
  2. I meget isolerede onsen hvor det ikke er muligt at bruge sæbe før man går i bad, forventes brugerne i det mindste at rense deres kroppe med vand fra badet, før de går i det.
  3. Dækning af tatoveringen med plaster kan dog nogle gange løse problemet. "Onsen Warnings and Hassles"
  4. Tattoo in Japan (2009-12-22). "Tattoo in Japan". Boing Boing. http://boingboing.net/2009/12/22/tattoo-in-japan.html. Hentet 2010-12-07. 
  5. "Sunnypages - Tokyo reviews by English speakers". Sunnypages.jp. http://www.sunnypages.jp/contents/detail/146. Hentet 2010-12-07. 
  6. 6,0 6,1 6,2 Getting into hot water for health. The Japan Times. 25. maj 2003.
  7. "Hot Spring Treatment|Hot Spring Encyclopedia|ONSEN|BEPPU CITY|". City.beppu.oita.jp. http://www.city.beppu.oita.jp/01onsen/english/03hyakka/ryouyou.html. Hentet 2010-12-07. 
  8. H. Miyamoto; S. Jitsurong, R. Shiota, K. Maruta, S. Yoshida, E. Yabuuchi (1997). "Molecular determination of infection source of a sporadic Legionella pneumonia case associated with a hot spring bath". Microbiol Immunol. 41 (3): 197–202. PMID 9130230. 
  9. Eiko Yabuuchi; Kunio Agata, Kansenshogaku zasshi (Kansenshogaku zasshi) (2004). "An outbreak of legionellosis in a new facility of hot spring Bath in Hiuga City". Kansenshogaku zasshi 78 (2): 90–98. ISSN 0387-5911. PMID 15103899. http://cat.inist.fr/?aModele=afficheN&cpsidt=15675965. 
  10. 10,0 10,1 "Onsen: know what you're getting into". The Japan Times. https://archive.is/m3Fd. 
  11. 11,0 11,1 Shinji Izumiyama; Kenji Yagita, Reiko Furushima-Shimogawara, Tokiko Asakura, Tatsuya Karasudani, Takuro Endō (07 2003). "Occurrence and Distribution of Naegleria Species in Thermal Waters in Japan". The Journal of Eukaryotic Microbiology 50 (s1): 514–5. doi:10.1111/j.1550-7408.2003.tb00614.x. PMID 14736147. http://www.blackwell-synergy.com/doi/full/10.1111/j.1550-7408.2003.tb00614.x?cookieSet=1. 
  12. Yasuo Sugita; Teruhiko Fujii, Itsurou Hayashi, Takachika Aoki, Toshirō Yokoyama, Minoru Morimatsu, Toshihide Fukuma & Yoshiaki Takamiya (05 1999). "Primary amebic meningoencephalitis due to Naegleria fowleri: An autopsy case in Japan". Pathology International 49 (5): 468–70. doi:10.1046/j.1440-1827.1999.00893.x. PMID 10417693. http://www.blackwell-synergy.com/links/doi/10.1046/j.1440-1827.1999.00893.x. 
  13. Charles Scanlon (2001-02-01). "Bath house in hot water". BBC News. http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/1147784.stm. Hentet 2003-11-21. 
  14. Michael Hoffman (2002-04-21). "Quiet after Otaru onsen storm - Hokkaido public forum finds birthplace no bar to a bath". Japan Times. http://search.japantimes.co.jp/cgi-bin/fl20020421a6.html.  Arkiveret 2012-07-15.
  15. "Racist Japanese bathhouse fined". BBC News. 2002-11-11. http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/2442411.stm. 
  16. "Japan lepers reject spa apology". BBC News. 2003-11-21. http://news.bbc.co.uk/2/hi/asia-pacific/3228200.stm. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hotta, Anne, and Yoko Ishiguro. A Guide to Japanese Hot Springs. New York: Kodansha America, 1986. ISBN 0-87011-720-3.
  • Fujinami, Kōichi. Hot Springs in Japan. Tokyo: Board of Tourist Industry, Japanese Government Railways; Maruzen Company, Ltd., 1936.
  • Neff, Robert. Japan's Hidden Hot Springs. Rutland, Vermont: Charles E. Tuttle, 1995. ISBN 0-8048-1949-1.
  • Seki, Akihiko, and Elizabeth Heilman Brooke. The Japanese Spa: A Guide to Japan's Finest Ryokan and Onsen. Boston: Tuttle Publishing, 2005. ISBN 0-8048-3671-X. Genoptrykt som Ryokan: Japan's Finest Spas and Inns, 2007. ISBN 0-8048-3839-9.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]