Valgkreds i Danmark

Folketingsvalgkredsene i Danmark. Landsdel Sjælland-Syddanmark har rødlige storkredse, Landsdel Hovedstaden blålige storkredse og Landsdel Midtjylland-Nordjylland grønne/gule storkredse.

Valgkredsene til folketingsvalg i Danmark er opbygget af Opstillingskredse, Storkredse og Landsdele. Disse valgkredse er områderne hvorfra kandidater vælges til Folketinget.

Valgkredse i Danmark

Valgkredse fra 2007

På grund af Strukturreformen blev inddelingen i valgkredse ændret fra januar 2007. Inddelingen er sket på baggrund af forslag som et udvalg med repræsentanter for partierne offentliggjorde den 24. februar 2006. Forslaget blev fremsat i Folketinget den 5. april af Indenrigs- og Sundhedsministeren og vedtaget i ændret form den 2. juni.

De tre gamle landsdele blev afløst af tre nye landsdele. De 17 amts- og storkredse blev afløst af 10 nye storkredse. De 103 opstillingskredse blev afløst af 92 nye opstillingskredse.

A. Landsdel Hovedstaden

Hovedstaden har i alt 38 kredsmandater og 11 tillægsmandater:

1. Københavns Storkreds

København har 15 kredsmandater.

1. Østerbrokredsen med ca. 51.200 vælgere.
2. Sundbyvesterkredsen med ca. 34.300 vælgere.
3. Indre Bykredsen med ca. 37.600 vælgere.
4. Sundbyøsterkredsen med ca. 36.800 vælgere.
5. Nørrebrokredsen med ca. 52.400 vælgere.
6. Utterslevkredsen med ca. 34.400 vælgere.
7. Brønshøjkredsen med ca. 53.100 vælgere.
8. Valbykredsen med ca. 34.200 vælgere.
9. Vesterbrokredsen med ca. 37.300 vælgere.
10. Falkonerkredsen med ca. 36.800 vælgere.
11. Slotskredsen med ca. 34.900 vælgere.
12. Tårnbykredsen med ca. 39.000 vælgere.

I alt: ca. 482.000 vælgere

2. Københavns Omegns Storkreds

Københavns Omegn har 11 kredsmandater.

1. Gentoftekredsen med ca. 49.600 vælgere.
2. Lyngbykredsen med ca. 38.200 vælgere.
3. Gladsaxekredsen med ca. 44.900 vælgere.
4. Rødovrekredsen med ca. 46.500 vælgere.
5. Hvidovrekredsen med ca. 36.200 vælgere.
6. Brøndbykredsen med ca. 46.400 vælgere.
7. Taastrupkredsen med ca. 50.700 vælgere.
8. Ballerupkredsen med ca. 49.600 vælgere.

I alt: ca. 362.100 vælgere

3. Nordsjællands Storkreds

Nordsjælland har 10 kredsmandater. (Består fra Frederiksborg Amt og dele af Københavns Amt (de hidtidige Ledøje-Smørum, Værløse og Søllerød kommuner)).

1. Helsingørkredsen med ca. 44.400 vælgere.
2. Fredensborgkredsen med ca. 45.100 vælgere.
3. Hillerødkredsen med ca. 62.100 vælgere.
4. Frederikssundkredsen med ca. 54.200 vælgere.
5. Egedalkredsen med ca. 53.700 vælgere.
6. Rudersdalkredsen med ca. 54.900 vælgere.

I alt: ca. 314.400 vælgere

4. Bornholms Storkreds

Bornholm har 2 kredsmandater.

1. Rønnekredsen: (del af Bornholms Regionskommune) med ca. 16.000 vælgere).
2. Aakirkebykredsen: (del af Bornholms Regionskommune) med ca. 17.300 vælgere).

I alt: ca. 33.300 vælgere

B. Landsdel Sjælland-Syddanmark

Sjælland-Syddanmark har i alt 51 kredsmandater og 15 tillægsmandater:

5. Sjællands Storkreds

Sjælland har 21 kredsmandater.

1. Lollandkredsen med ca. 38.300 vælgere bestående af Lolland Kommune
2. Guldborgsundkredsen med ca. 49.400 vælgere bestående af Guldborgsund Kommune
3. Vordingborgkredsen med ca. 35.400 vælgere bestående af Vordingborg Kommune
4. Næstvedkredsen med ca. 59.200 vælgere bestående af Næstved Kommune
5. Faxekredsen med ca. 42.300 vælgere bestående af Faxe Kommune og Stevns Kommune
6. Køgekredsen med ca. 59.200 vælgere bestående af Køge Kommune og Lejre Kommune
7. Grevekredsen med ca. 49.100 vælgere bestående af Greve Kommune og Solrød Kommune.
8. Roskildekredsen med ca. 58.600 vælgere bestående af Roskilde Kommune
9. Holbækkredsen med ca. 49.000 vælgere bestående af Holbæk Kommune
10. Kalundborgkredsen med ca. 62.100 vælgere bestående af Kalundborg Kommune og Odsherred Kommune
11. Ringstedkredsen med ca. 43.800 vælgere bestående af Ringsted Kommune og Sorø Kommune
12. Slagelsekredsen med ca. 57.000 vælgere bestående af Slagelse Kommune

I alt: ca. 603.400 vælgere

6. Fyns Storkreds

Fyn har 12 kredsmandater.

1. Odense Østkredsen med ca. 48.500 vælgere.
2. Odense Vestkredsen med ca. 41.500 vælgere.
3. Odense Sydkredsen med ca. 49.200 vælgere.
4. Assenskredsen med ca. 30.600 vælgere.
5. Middelfartkredsen med ca. 48.400 vælgere.
6. Nyborgkredsen med ca. 40.500 vælgere.
7. Svendborgkredsen med ca. 55.200 vælgere.
8. Faaborgkredsen med ca. 43.900 vælgere.

I alt: ca. 357.800 vælgere

7. Sydjyllands Storkreds

Sydjylland har 18 kredsmandater.

1. Sønderborgkredsen med ca. 56.200 vælgere.
2. Aabenraakredsen med ca. 43.400 vælgere.
3. Tønderkredsen med ca. 30.100 vælgere.
4. Esbjerg Bykredsen med ca. 48.600 vælgere.
5. Esbjerg Omegnskredsen med ca. 38.800 vælgere.
6. Vardekredsen med ca. 35.900 vælgere.
7. Vejenkredsen med ca. 49.300 vælgere.
8. Vejle Nordkredsen med ca. 37.100 vælgere.
9. Vejle Sydkredsen med ca. 38.300 vælgere.
10. Fredericiakredsen med ca. 36.700 vælgere.
11. Kolding Nordkredsen med ca. 29.700 vælgere.
12. Kolding Syd-kredsen med ca. 34.100 vælgere.
13. Haderslevkredsen med ca. 41.500 vælgere.

I alt: ca. 519.700 vælgere

C. Landsdel Midtjylland-Nordjylland

Midtjylland-Nordjylland har i alt 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater:

8. Østjyllands Storkreds

Østjylland har 17 kredsmandater.

1. Århus Sydkredsen med ca. 52.700 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
2. Århus Vestkredsen med ca. 54.400 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
3. Århus Nordkredsen med ca. 54.800 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
4. Århus Østkredsen med ca. 57.900 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
5. Djurskredsen med ca. 58.700 vælgere bestående af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune
6. Randers Nordkredsen med ca. 34.200 vælgere bestående af en del af Randers Kommune
7. Randers Sydkredsen med ca. 35.200 vælgere bestående af en del af Randers Kommune
8. Favrskovkredsen med ca. 31.500 vælgere bestående af Favrskov Kommune
9. Skanderborgkredsen med ca. 57.500 vælgere bestående af Odder Kommune, Samsø Kommune og Skanderborg Kommune
10. Horsenskredsen med ca. 56.500 vælgere bestående af Horsens Kommune
11. Hedenstedkredsen med ca. 31.700 vælgere bestående af Hedensted Kommune

I alt: ca. 525.100 vælgere

9. Vestjyllands Storkreds

Vestjylland har 14 kredsmandater.

1. Struerkredsen (Lemvig og Struer Kommuner med ca. 33.700 vælgere).
2. Skivekredsen (Skive Kommune med ca. 36.100 vælgere).
3. Viborg Vestkredsen (del af Viborg Kommune med ca. 35.500 vælgere).
4. Viborg Østkredsen (del af Viborg Kommune med ca. 30.700 vælgere).
5. Silkeborg Nordkredsen (del af Silkeborg Kommune med ca. 30.100 vælgere).
6. Silkeborg Sydkredsen (del af Silkeborg Kommune med ca. 31.700 vælgere).
7. Ikastkredsen (Ikast-Brande Kommune med ca. 28.500 vælgere).
8. Herning Sydkredsen (del af Herning Kommune med ca. 30.300 vælgere).
9. Herning Nordkredsen (del af Herning Kommune med ca. 30.500 vælgere).
10. Holstebrokredsen (Holstebro Kommune med ca. 41.700 vælgere).
11. Ringkøbingkredsen (Ringkøbing-Skjern Kommune med ca. 41.800 vælgere).

I alt: ca. 370.600 vælgere

10. Nordjyllands Storkreds

Nordjylland har 15 kredsmandater.

1. Frederikshavnkredsen (Frederikshavn og Læsø Kommuner med ca. 50.400 vælgere).
2. Hjørringkredsen (Hjørring Kommune med ca. 50.500 vælgere).
3. Brønderslevkredsen (Brønderslev og Jammerbugt Kommuner med ca. 55.500 vælgere).
4. Thistedkredsen (Thisted og Morsø Kommuner med ca. 51.200 vælgere).
5. Himmerlandkredsen (Vesthimmerlands og Rebild Kommuner med ca. 48.900 vælgere).
6. Mariagerfjordkredsen (Mariagerfjord Kommune med ca. 31.000 vælgere).
7. Aalborg Østkredsen (del af Aalborg Kommune med ca. 54.000 vælgere).
8. Aalborg Vestkredsen (del af Aalborg Kommune med ca. 46.000 vælgere).
9. Aalborg Nordkredsen (del af Aalborg Kommune med ca. 46.000 vælgere).

I alt: ca. 433.500 vælgere

Opgørelse af valget

De fire kreds-niveauer; hele landet, landsdele, storkredse og opstillingskredse, spiller hver sin rolle i opgørelsen af et folketingsvalg. Det danske valgsystem er et forholdstalsvalg og er indrettet således at de 175 danske mandater (de fire resternede vælges med to på Færøerne og to på Grønland) er delt op på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal, hvor mange kredsmandater der er i hver storkreds og hvor mange tillægsmandater der er i hver landsdel. Bornholms Storkreds er dog sikret mindst to kredsmandater.

Når stemmerne er talt op beregnes først, på storkredsniveau, hvor mange kredsmandater hvert parti og evt. løsgængere har vundet. Har man ikke vundet nogen kredsmandater, er der to regler, der muliggør at man kan få et eller flere tillægsmandater, hvoraf man skal opfylde mindst den ene af dem. Enten skal man have opnået 2% af samtlige gyldige stemmer i hele landet, og eller man skal i to landsdele have opnået et stemmetal der er større end det gennemsnitlige antal gyldige stemmer pr. kredsmandat i de to pågældende landsdele. Har man ikke fået minimum et kredsmandat og opfylder man ikke nogen af disse to regler bliver man ikke repræsenteret i Folketinget.

De to betingelser, udtrykt ved faktiske værdier på baggrund af resultatet af folketingsvalget 2011.

FV 2011 (15. september)	Hele landet	Hovedstaden	Sjælland-Syddanmark	Midtjylland-Nordjylland
Gyldige stemmer pr. kredsmandat	·	27.125	25.972	25.845
2% af gyldige stemmer	70.908	.	.	.

At der skal en del flere stemmer til et kredsmandat i landsdel Hovedstaden, er en konsekvens af at storkredsenes areal spiller ind i fordelingen af antal kredsmandater.

På baggrund af stemmerne i hele landet, på de partier (og evt. løsgængere) der bliver repræsenteret i Folketinget, beregnes det herefter hvor mange mandater hvert parti skal have. Det er her at valget bliver et forholdstalsvalg. Man får altså ligeså mange mandater procentuelt set som ens stemmeandel berettiger til, idet tillægsmandaterne fordeles på landsdelsniveau så det samlede mandat-antal pr. parti kommer til at passe. (Da man ikke kan tildele halve og kvarte mandater vil det faktiske forhold dog afvige lidt fra det ideelle.

Herefter afgøres det på baggrund af de personlige stemmer hvilke kreds- og tillægsmandater der tilfalder hvilke kandidater og i hvilke opstillingskredse de falder. I denne beregning tildeles kandidaterne, afhængigt af hvilken opstillingsmetode kandidaternes partier benytter, alle ikke personlige stemmer på partiet (partistemmer) i den eller de opstillingskredse hvor de er opstillet. Hvis flere kandidater fra samme parti er opstillet i samme opstillingskreds (sideordnet-opstilling), tildeles de partistemmer i forhold til deres indbyrdes personlige stemmetal. Hvis et parti benytter såkaldt partiliste-opstilling tildeles alle partistemmer til den kandidat der står øverst på stemmeseddelen blandt partiets kandidater.

For en gennemgang af metoden til beregning af mandater se Opgørelse af folketingsvalg.

Valgkredse før 2007

Indtil Strukturreformen 1. januar 2007 benyttedes begreberne amtskreds, storkreds og opstillingskreds i forbindelse med folketingsvalg i Danmark.

Danmark (fraregnet Færøerne og Grønland) var opdelt i 3 landsdele: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene var inddelt i 17 valgkredse som hed storkredse i København-Frederiksberg, og amtskredse i resten af landet.

Amts- og storkredsene var igen opdelt i 103 opstillingskredse.

De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år 2000 var:

Landsdel København-Frederiksberg

København-Frederiksberg har i alt 14 kredsmandater og 4 tillægsmandater:

• Søndre Storkreds: 4 kredsmandater
• Østre Storkreds: 6 kredsmandater
• Vestre Storkreds: 4 kredsmandater

Landsdel Øerne

Øerne har i alt 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater:

• Københavns Amtskreds: 14 kredsmandater
• Frederiksborg Amtskreds: 9 kredsmandater
• Roskilde Amtskreds: 5 kredsmandater
• Vestsjællands Amtskreds: 8 kredsmandater
• Storstrøms Amtskreds: 7 kredsmandater
• Bornholms Amtskreds: 2 kredsmandater
• Fyns Amtskreds: 12 kredsmandater

Landsdel Jylland

Jylland har i alt 64 kredsmandater og 20 tillægsmandater:

• Sønderjyllands Amtskreds: 7 kredsmandater
• Ribe Amtskreds: 6 kredsmandater
• Vejle Amtskreds: 9 kredsmandater
• Ringkøbing Amtskreds: 7 kredsmandater
• Århus Amtskreds: 16 kredsmandater
• Viborg Amtskreds: 6 kredsmandater
• Nordjyllands Amtskreds: 13 kredsmandater

Eksterne kilder/henvisninger

• www.retsinformation.dk: (Økonomi- og Indenrigsministeriet), Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget, 17-02-2011 Hentet 13. marts 2013