Optisk kommunikation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Optisk kommunikation, fiberoptisk kommunikation eller lysleder kommunikation er en metode til at overføre data (information) fra et sted til et andet ved at sender lyspulser (nærinfrarøde elektromagnetiske bølger) gennem en lysleder. Lysledere blev brugbare i 1970'erne og fiberoptiske kommunikationssystemer har revolutioneret telekommunikationsindustrien og har spillet en større rolle i ankomsten af informationsalderen. Grundet optisk kommunikations fordele over elektrisk kommunikation har lysledere i stor udstrækning erstattet elektriske kabler i backbone og distributionsdatanet over store dele af jorden.

Den optiske kommunikationsproces består af følgende bestanddele:

  • Danne det optiske signal i en optisk sender (typisk fra et elektrisk signal)
  • Formidle signalet gennem en lysleder
  • Sikre at signal ikke bliver for forvrænget eller svagt
  • Modtager det optiske signal – og konvertere det til et elektrisk signal.

Standarder[redigér | redigér wikikode]

For at forskellige leverandører kan levere interoperable komponenter er der udviklet standarder. International Telecommunications Union udgiver adskillige standarder relateret til karakteristikker og ydelse af lysledere:

  • ITU-T G.651, "Characteristics of a 50/125 µm multimode graded index optical fibre cable"
  • ITU-T G.652, "Characteristics of a single-mode optical fibre cable"

Andre standarder specificerer ydelseskrav for lysleder, sendere og modtagere så de kan anvendes sammen. Nogle af disse standarder er:

TOSLINK er det mest almindelige format for digital audio kabler som anvender plast lysledere til at forbinde digital kilder til digitale modtagere – f.eks. forforstærkere eller effektforstærkere.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]