Ordrup Gymnasium
| Bygget | |
| Indviet | 1873 |
| Kommune | [[]] |
| Forstander/Rektor | [[]] |
| Antal elever | ca. 700 |
| Websted | www.ordrup-gym.dk |
Ordrup Gymnasium blev grundlagt i 1873 som Ordrup Opdragelses- og Undervisningsanstalt. Det er et mindre gymnasium med ca. 700 elever i Ordrup i Nordsjælland .
Skolen blev grundlagt som kostskole af H.C. Frederiksen i 1873. Den blev eksamensskole under navnet Ordrup Latin- og Realskole i 1887. Navnet ændredes i 1903 til Ordrup højere Almenskole. I 1908 blev kostafdelingen nedlagt og skolen overtaget af De forenede Latin- og Realskoler. Staten overtog skolen i 1919 og ændrede navnet til det nuværende Ordrup Gymnasium. Skolen overtages af Københavns Amt i 1986, som driver den til 2007, hvor den atter bliver selvstændig og selvejende, som resten af landets gymnasier.
Fra begyndelsen var skolen karakteriseret ved en utraditionel pædagogik, der bl.a. bestod af fællesundervisning af drenge og piger, klasseundervisning (i stedet for den udbredte overhøring) og mere idræt i undervisningen. Skolen gav heller ikke standpunktskarakterer. I dag lægger Ordrup Gymnasium megen vægt på det internationale aspekt i undervisningen og praktiserer et omfattende samarbejder med gymnasier i udlandet, bl.a. via internettet.
Der har været adskillige planer om at nedlægge skolen. I 1982 ville Københavns Amt lukke den fra og med skoleåret 1985/1986 grundet overkapacitet i amtets nordøstlige del, men efter massive protester som elevers besættelse af skolen blev forslaget taget af bordet. Lukningstruslerne kom igen i 1984, 1985, 1987 og 1988 – men igen gjorde elever og lærere fælles front mod amtsrådet.
Kendte lærere [redigér]
- 1908-1917 Ernst Kaper, rektor, dernæst borgmester i København
- 1891-1914 Holger Louis Nielsen, gymnastiklærer, en af Danmarks tre deltagere i de første olympiske lege i Athen i 1896.
Kendte studenter [redigér]
- 1914: Gunnar Jørgensen, skolemand og forfatter
- 1917: Léon Moltke-Huitfeldt, greve og godsejer
- 1919: Bjarne Senn, direktør
- 1920: Aage Højland Christensen, officer og modstandsmand
- 1921: H.C. Branner, forfatter
- 1922: Ebbe Munck, modstandsmand og diplomat
- 1925: Niels Blixenkrone-Møller, overkirurg
- 1925: Carl Schrøder, erhvervsmand
- 1926: Adam Moltke, politimester
- 1927: Fritz Michael Hartmann, modstandsmand og embedsmand
- 1928: Erik Møller, arkitekt
- 1930: Henning Helger, arkitekt
- 1937: Elsa Gress, forfatter
- 1939: Aage Henriksen, litteraturhistoriker
- 1944: Knud Peter Harboe, arkitekt
- 1947: Paul Hammerich, journalist og forfatter
- 1947: Herbert Pundik, journalist og forfatter
- 1947: Frederik Teisen, jurist
- 1952: Birgitte Price, skuespiller
- 1956: Anders Bodelsen, forfatter
- 1959: Johan Schrøder, erhvervsmand
- 1961: Otto Sigvaldi, digter og forlægger
- 1964: Villo Sigurdsson, borgmester
- 1965: Bente Schwartz, forfatter
- 1970: Fritz Schur, erhvervsmand
- 1991: Louise Bjerregaard, journalist og studievært
- 1995: Rasmus Jarlov, dansk politiker
Eksterne henvisninger [redigér]
