Organofluor-kemi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nogle vigtige organofluor-forbindelser.
A: fluorometan
B: isofluran
C: CFC
D: HFC
E: triflic acid
F: Teflon
G: PFOS
H: fluorouracil
I: fluoxetine

Organofluor-kemi beskriver kemien af organofluor-forbindelser, organiske forbindelser, som indeholder carbon-fluor-bindinger. Organofluor-forbindelser har mange forskelligeartede anvendelser lige fra oile- og vandskyning, Kølemidler og reagenser til katalyse. Yderligere er nogle organofluor-forbindelser forurenende fordi de bidrager til ozonudtynding i ozonlaget[1], global opvarmning, bioakkumulation og giftighed. [2]

Nogle organiske fluorforbindelser[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 8. okt 2007, Ozonhullet blev endnu mindre Citat: "...Ozonhullet er bl.a. skabt af menneskets brug af klorholdige[flourholdige] stoffer som CFC-gasser..."
  2. 17. nov 2011, ing.dk: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift Citat: "...Større problem end phthalater...»Fluorstofferne akkumuleres og virker i kroppen hele livet, hvor det bliver værre og værre. Derfor er de farligere,« siger han...."