Ornelugt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ornelugt er en ubehagelig lugt eller smag, der ofte bemærkes i forbindelse med tilberedning eller spisning af svinekød eller svinekødsprodukter fra hangrise, som ikke blev kastrerede som pattegrise.

Undersøgelser har vist at mange forbrugere er følsomme over for ornelugt, og det er derfor nødvendigt for svineproducenter at kontrollere ornelugten.[1] Det tyder på at kvinder er mere følsomme end mænd, og at nogle etniske grupper er mere følsomme end andre. Der er i de fleste lande nedlagt forbud mod kød med ornelugt.

Kontrol af ornelugt[redigér | redigér wikikode]

Landmænd har i flere hundrede år kastreret grise for at undgå ornelugt. Denne mangeårige praksis består i, at pattegrise kastreres, når de er mellem 2. og 7. levedøgn gamle. I nogle lande (for eksempel Holland, Schweiz og Norge) er det blevet mere og mere udbredt at fuldt bedøve eller give lokalbedøvelse for at reducere smerter og stress i forbindelse med kastration [2]. Reglerne for om dette er lovpligtigt eller frivilligt, og om det er landmanden eller en dyrlæge, der normalt gør dette, er forskellig fra land til land. Kastration, både med og uden bedøvelse, har i de senere år været udsat for kritik fra dyreværnsforeninger.

I nogle lande, som fx Australien, slagtes grisene i en tidligere alder. Det er fordi, de to naturlige stoffer, der giver ornelugt, – androstenon og skatol – først begynder at akkumulere i spækket på hangrise, når de bliver kønsmodne. Man kan derfor ved at slagte hangrise tidligt forbygge ornelugten.

En alternativ metode til kontrol af ornelugt er at vælge pattegrisens køn før fødslen i et forsøg på kun at fremavle hungrise. Dette gøres ved hjælp af kønssortering af sæd og kunstig befrugtning. Det har der været positive resultater med i kvægavlen, men der forskes stadig i teknikken og der findes p.t. ingen teknisk eller økonomisk løsning i svineproduktionen.

Opdræt af grise med "mindre lugtgener" er også blevet testet, men uden den store succes.[3] Sugar Mountain Farm er en svineproducent, der mener, at dette er muligt gennem ændringer i opdræt og foder. En af fordelene ved hangrise er, at de har en bedre kødprocent og vokser omkring 10 % hurtigere end en galt (kastreret hangris) og gylt (hungris) og derved giver bedre foderudnyttelse.[4]

Årsager[redigér | redigér wikikode]

Ornelugt skyldes akkumuleringen af to stoffer – androstenon og skatol – i spækket på hangrise.

Androstenon (et mandligt feromon) dannes i testiklerne hos hangrise i takt med deres stigende kønsmodenhed, mens skatol (et biprodukt, der dannes i grisenes tarmflora eller den bakterielle omsætning af aminosyren tryptofan) produceres hos både han- og hungrise. Niveauerne er dog langt højere hos ikke-kastrerede hangrise, da kønshormonerne reducerer leverens evne til at udskille stoffet skatol, hvorfor skatol ophobes i spækket i stigende grad, når hangrisene nærmer sig kønsmodenhed.

Hangrise producerer disse stoffer naturligt i takt med deres stigende kønsmodenhed, og efterhånden som disse stoffer ophobes, vil det bemærkes, når kødet tilberedes. Hangrise kastreres derfor for at undgå akkumuleringen af disse stoffer.


Nye metoder[redigér | redigér wikikode]

Da kastration i de senere år har været udsat for kritik, søger både producenter og svinebranchen alternativer til kontrol af ornelugt.[2] Vaccination mod ornelugt er en sikker og meget effektiv [2][5][6] metode, der siden 1998 er blevet anvendt i Australien og New Zealand, og som bruger grisens immunforsvar til at kontrollere ornelugten. Brugen af en vaccine er lige så enkel og sikker som fysisk kastration til kontrol af ornelugt. Den kan injiceres sikkert af en oplært staldmedarbejder og muliggør produktionen af svinekød af høj kvalitet, der samtidig er sikker for forbrugeren at spise. [7]

Vaccinen fungerer ved at stimulere grisens immunforsvar til at danne specifikke antistoffer mod grisens egen GnRF (Gonadotrophin Releasing Factor). Dette vil midlertidigt hæmme testikelfunktionen og dermed stoppe produktionen og akkumuleringen af stoffer, der giver ornelugt.

Ved at stimulere produktionen af antistoffer, der er specifikke for GnRF, stopper vaccinen en reaktionskæde, der fører til udskillelse af testosteron og andre mandlige kønshormoner, herunder androstenon, én af de to årsager til ornelugt. Det andet stof, der forårsager ornelugt, nemlig skatol, elimineres også, da de lavere hormonniveauer muliggør, at det frit kan udskilles via leveren.

Grisen skal vaccineres to gange for at opnå den ønskede virkning. Tidspunktet for den første vaccination er relativt fleksibelt, men der skal gå mindst 4 uger mellem de to doser, og den anden injektion skal finde sted fire til seks uger før slagtning. Efter den anden dosis standser hangrisens testikler deres vækst. Staldmedarbejderen skal oplæres i brugen af vaccinen og den særlige injektionssprøjte, der er udstyret med en speciel sikkerhedskappe.

Vaccinen er en mere dyrevenlig og miljøbæredygtig løsning mod ornelugt, der giver stakeholdere på tværs af svinebranchen, fordele ved naturlig svinevækst, som fx bedre foderudnyttelse og højere kødprocent, mens spisekvaliteten bevares. [8][9][10][11][12][13]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  1. Bonneau M, et al Contributions of fat androstenone and skatole to boar taint Sensory attributes of fat and pork meat Livestock Prod Sci 1992;32:63-80
  2. 2,0 2,1 2,2 "Boar Taint"
  3. "NoBoarTaint.com"
  4. "Evaluation of High Tech vs Low Tech Boar Taint Controls"
  5. Dunshea FR, et al Vaccination of boars with a GnRH vaccine (IMPROVAC) eliminates boar taint and increases growth performance J Anim Sci 2001;79:2524-2535
  6. Jeong J, et al The effects of immunocastration on meat quality and sensory properties of pork loins, in Proceedings 20th Int Pig Vet Soc Cong, Durban, South Africa, 2008
  7. Singayan-Fajardo J, et al. Eating quality and acceptability of pork from IMPROVAC immunized boars. In Proceedings 19th Int Pig Vet Soc Cong, Copenhagen, Denmark, 2006
  8. Jeong J, et al. The effects of immunocastration on meat quality and sensory properties of pork bellies. In Proceedings 20th Int Pig Vet Soc Cong, Durban, South Africa, 2008
  9. Giffin B, et al. Consumer acceptance of the use of vaccination to control boar taint. In Proceedings 20th Int Pig Vet Soc Cong, Durban, South Africa, 2008
  10. Hennessy D, Newbold R. Consumer attitudes to boar taint and immunocastration: A qualitative study. In Proceedings 18th Int Pig Vet Soc, Hamburg, Germany, 2004
  11. Hennessy D. Consumer attitudes to boar taint and immunocastration. In Proceedings 3rd Asian Pig Vet Soc Cong, Wuhan, China, 2007
  12. Allison J. IMPROVAC: Consumer acceptance. In Proceedings Pfizer Symposium at 20th Int Pig Vet Soc Cong, Durban, South Africa, 2008
  13. Lagerkvist AJ, et al. Swedish consumer preferences for animal welfare and biotech: A choice experiment. AgBioForum 2006;9(1):51-58


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]