Oscar Patric Sturzen-Becker
Oscar Patric Sturzen-Becker, pseudonym Orvar Odd, (28. november 1811 – 16. februar 1869) var en svensk publicist og digter.
Sturzen-Becker debuterede 1831 som ung student med et af Tegnér påvirket digt »Romarskölden«, vandt året efter »Svenska Akademien«’s anden Præmie for et nyt Digt, tog Ansættelse under Finansdepartementet, men udgav 1834 et lille Blad »Arlekin«, som foranledigede, at han (indtil 1843) knyttedes til »Aftonbladet«, hvor han meddelte »Memoirer över den förflutna veckan« og senere Rejseindtryk fra Tyskland og Frankrig i »En utflygt ur boet« (1842), og han vandt Ry for sine letskrevne, livfulde Causerier og Smaanoveller »Med en bit krita« (1841), »Med en bit blyerts« (1842) og »Ur Stockholmslivet« (1844) ypperlige Skildringer af Hovedstadslivets forsk. Typer og Fremtoninger. Derimod vandt hverken »Stormfoglarna« (1838) eller Vaudevillen »Bellman i Mariefred« (1842) Anerkendelse, og det samme gælder den Samling af ironiske og politiske Digte, han 1844 udgav under Titlen »Min fattiga sångmö«. At han her med Energi og Varme henpeger paa sociale Misforhold og Uretfærdigheder, bemærkede Samtiden knap.
Han brød op fra Sthlm 1844 og tog til Skaane; han kom derved i Berøring med Danmark og var bosat i Kbhvn 1844—47 og 1854—63. Den skandinaviske Idékreds, som derved aabnedes for ham, bestemte hans nærmeste Produktion som skandinavisk og politisk. Han modtog af »Skandinavisk Selskab« Opfordring til at holde Forelæsninger over den nyeste svenske Litt., og han gjorde det paa en Maade, som vakte berettiget Anerkendlse. Ellers er hans Produktion og de Bladforetagender, han under forsk. Navne, »Hinsidan Sundet« (1846), »Nordljuset« (1847), »Nordisk Litteratur-Tidende«’s sv. Afdeling o. m. fl., udgav, optaget af at vække Interessen for den skandinaviske Tanke baade hos danske og svenske Læsere. 1848 begyndte han i Helsingborg Udgivelsen af »Öresundsposten«, det eneste Blad, som fik varig Levetid; det virkede under Krigen for, at Norge og Sverige skulde træde til Hjælp, og det indtog en anset Stilling p. Gr. a. S.’s Forbindelser med de Nationalliberale i Danmark. Da han (1862) stillede sig i bestemt Opposition mod Helstatspolitikken, vendte hans tidligere københavnske Forbindelser ham Ryggen, og hans politiske og skandinaviske Virksomhed afsluttedes saaledes brat; hans sidste Arbejde i den Retning var »Over Sundet« (1863—64).
I sine senere Aar vakte han Opmærksomhed som Digter ikke mindst hos den yngre Slægt; han udgav nemlig sine »Samlade arbeten« (5 Bd, 1861—62) og senere »Samlade Ax« (1868) med Digte, som forraader dyb og original Udvikling, saaledes i »Grevinnan Grufriakin. Djurgårdslandskab med figurer«; her er samme Aand og Stil som i hans Feuilletoner, men Behandlingsmaaden har her gjort den livfulde Skildring til Poesi. Desuden kan nævnes hans lyriske Digte og hans fra Byron paavirkede »John Faa« og »Claus Störtebecker«. om to Eventyrere, skildrede friskt og energisk. Jo ældre han blev, desto mere positiv og ideelt patetisk blev hans Digtning; han minder i den Henseende om Strandberg, med hvem han igen traadte i Forbindelse. Man har med Rette betegnet hans Udvikling saaledes, at han fra radikal Kosmopolit blev først Skandinav og derefter Patriot. S. betegner — ogsaa i formel Henseende — en af Grundpillerne i Sveriges Litteraturudvikling. S.’s »Valda Skrifter« udgaves af hans Søn i 3 Bd, 1880—82 med Levnedsskildring af G. Ljunggren.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |