Osebergskibet

Osebergskibet

Osebergskibet er et norsk skib, som blev bygget i vikingetiden. Det er bevist, at der til træarbejdet blev brugt en høvl. Skibet blev fundet i 1903 i en høj i Slagen nær Oslofjordens munding, men blev først udgravet i foråret 1904. Skibet var usædvanligt velbevaret, primært fordi det ved gravsætningen var blevet indkapslet i blåler og dermed hermetisk lukket. Skibet blev anset at være en del af en fornem kvindes grav. Skibet er sidst årrings-bestemt til at være fra omkring år 820. Skibstømmeret er hentet fra lokale egetræer i Vestfold, mens arkæobotaniske undersøgelser af den tørv, gravhøjen bestod af, tidsfæstede begravelsen til august – september i år 834.

Skeletterne

Oseberghøjen viste sig at indeholde skeletrester efter to kvinder. Baseret på kraniets form hos den ældre kvinde, mente L.Faye, at kraniet "næppe kan have tilhørt en ægte norsk kvinde", men muligvis én fra "Syden", eller "endog muligvis en lappekvinde". Anatomiprofessor Kristian Emil Schreiner opdagede imidlertid, at den yngre kvinde havde været en flittig bruger af tandstikkere. Af det sluttede man, at den yngre kvinde var gravens hovedperson, mens den ældre måske var en ofret trælkvinde.

Man har prøvet at analysere mitokondrielt DNA fra kvinderne. Benprøver fra den ældre kvinde indeholdt imidlertid DNA fra tre ulige kilder. Den yngre kvinde viste sig angiveligt at tilhøre haplogruppe U7, der er yderst sjælden i Europa, men almindelig i Iran. Fundet har dog ikke ladet sig reproducere, og må altså anses som tvivlsomt. Imidlertid har man fundet en mand tilhørende haplogruppe U7 begravet på den gamle kristne gravplads Kongemarken ved Roskilde.

Begravelsen i Oseberg kan dateres til år 834, selv om skibet og en del af udstyret kan være op til 50 år ældre. Skelettet efter den ældre kvinde blev en tid identificeret som dronning Åsa Haraldsdatter, farmor til Harald Hårfager, da hendes søn Halvdan sad som konge i Vestfold netop på den tid; mens den yngre kvinde så kunne være en ofret trælkvinde. Nye benprøver har bekræftet, at begge kvinder levede hele sit liv i Agder, hvad der passer med, at den ene kan være dronning Åsa; men begge kvinder har spist den samme mad - kød fra landdyr, ikke fra fisk - så begge har haft en høj status i samfundet. Efter de nye undersøgelser at dømme, var begge kvinder lidt over 50 år, da de døde.

Vestfold historiske forening ønskede at genbegrave levningerne fra skibene, med støtte fra arkæologiprofessor Anton Wilhelm Brøgger, der i juni 1942 forsikrede dem i Aftenposten, at når man fandt "en værdig sarkofag, skulle vi få dronning Åsa tilbage til hendes fredede jord". Planen indgik sandsynligvis i Brøggers nationale strategi flere år før krigen. Professor Schreiner ville derimod beholde resterne og gøre dem tilgængelige for forskning, men Det akademiske kollegium gav Brøgger sin tilslutning i 1946, og i 1948 blev skeletresterne efter de to kvinder forseglet i en aluminiumskiste. Imidlertid blev granitsarkofangen, som kisten blev sat ned i, sat sådan i gravhøjen, at den nemt kunne hentes frem igen. Professor Schreiner havde dog stukket flere mindre skeletdele til side, som i nyere tid er blevet analyseret. Resultatet af analyserne bidrog til, at resten af skeletterne igen er hentet frem for fornyede undersøgelser.

Trivia

• En norsk forsker, Jon Godal, mener helt bestemt, at Osebergskibet er bygget efter den sjællandske alen.

Billedgalleri

• 

  Osebergskibet
  (udstillet i Vikingeskibshuset på Bygdøy i udkanten af Oslo)

• 

  Rekonstruktion af Osebergtapetet

• 

  Detalje af Osebergskibets bov

• 

  Spænde fra gravgodset

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Osebergskibet

Der findes udvidede geografiske oplysninger til denne artikel, der kan vises på Google Maps: Fundplads og nuværende placering Artikeldata

Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.