O.D. Ottesen
Otto Didrik Ottesen (3. april 1816 i Broager – 2. oktober 1892) var en dansk blomstermaler.
Ottesen var søn af kådner Otto Didrik Ottesen og Bothilla født Jessen. Lige til sit 18. år måtte han tjene som bondedreng, inden det lykkedes ham at komme til København for at lære malerhåndværket. Samtidig besøgte han Kunstakademiet, og medens han 1839 blev malersvend, blev han 1843 elev af modelskolen. Han havde haft lyst til at uddanne sig til figurmaler, men da opfyldelsen af hans værnepligt som bondefødt stod for døren, gjaldt det ham om at vise sig så snart som muligt som kunstner. I det han under sine fattige kår, halvt mod sin vilje, gav sig til at male et frugtstykke, som efterfulgtes af flere, er der dog grund til at tro, at det var hans egen naturs indre stemme, der som hans lykkestjerne førte ham ind på en kunstgren, hvori han senere skulle fejre så talrige triumfer. Hans billeder, der første gang udstilledes 1842, vakte så megen opmærksomhed, at kongen, for hvem hans arbejder blev forvist, fritog ham så vel for hans militære som for hans borgerlige værnepligt. 1844 købte Den Kongelige Malerisamling et af hans arbejder, Roser og Jordbær, og dens bestyrelse fulgte siden med voksende interesse hans kunstneriske udvikling og erhvervede efterhånden flere af hans betydeligste arbejder til samlingen. Deriblandt må fremhæves det stemningsfulde Foraaret i Skoven (1862), hvor forgrunden dannes af den med blomstrende anemoner rigt dækkede skovbund, hvis blomstervrimmel fortoner sig ind i billedets dybde. dette billede er så meget mærkeligere, som sådanne stemningsbilleder eller overhovedet motiver, hvori han gik uden for sit egentlige fag, sjælden ret vilde lykkes ham. derimod nåede han i få år stort mesterskab i gengivelsen af blomster og frugter på nært hold, hvilke han fremstillede med hele naturens glimrende farvevirkning og med stor omhu og finhed i den maleriske behandling. Trods dette begrænsede omfang er der i hans lange livs rige og flittige virksomhed stor afveksling i valget af emner. hvad enten han malede blomster eller frugter, afplukkede eller fritvoksende, forstod han med held at finde nye og overraskende sammenstillinger, og selv inden for den enkelte blomst, rosen, der ganske naturlig måtte blive hans yndlingsblomst, var han en sådan kender og selv heldig dyrker af så mange forskellige arter, at disse med indtil hans alderdom aldrig svigtende friskhed og fuld portrætlighed gengivne blomsterindivider for den kyndige og tænkende beskuer vare genstand for stadig og ny opmærksomhed. Han havde i 1855-56 med Akademiets rejseunderstøttelse studeret Hollands rige kunst i dette fag og besøgt det solrige Sydfrankrig; men det var dog især, efter at han i 1874 igen havde været udenlands med Det anckerske Legat, at hans foredrag fik et friere malerisk præg og anordningen større rigdom.
I 1866 blev han medlem af Akademiet, 1874 fik han titel af professor, i 1887 blev han medlem af Akademiraadet og året for sin død blev han Ridder af Dannebrog. Han var allerede 1843 blevet gift med Louise Vilhelmine Børresen (1816-1853), derefter i 1857 med Sophie Henriette Møller (1804-1864), faster til sognepræst Christen Møller, og endelig 1867 med Vilhelmine Amalie Bützow, datter af vekselmægler Thiis Christopher Bützow.
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til O.D. Ottesen
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, 12. bind, side 469, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
- Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon
- Født i 1816
- Døde i 1892
- Malere fra Danmark
- Danskere i 1800-tallet
- Personer fra Sønderjylland (i Danmark)
- Personer fra Broager
- Riddere af Dannebrog
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Blomstermalere
- Titulære professorer fra Danmark
- Modtagere af De Neuhausenske Præmier
