Otto Günsche
| Otto Günsche | |
|---|---|
| 24. september 1917 - 2. oktober 2003 (86 år) | |
 Otto Günsche | |
| Født |
24. september 1917 Jena, Thüringen |
| Død |
2. oktober 2003 Lohmar, Nordrhein-Westfalen |
| Troskab |
 Nazi-Tyskland til 1945 |
| Tjenestetid | 1933 – 1945 |
| Rang | SS-Obersturmbannführer |
| Enhed |
 Waffen SS |
| Militære slag og krige | 2. verdenskrig |
Otto Günsche (24. september 1917 i Jena, Thüringen – 2. oktober 2003 i Lohmar) var SS-Obersturmbannführer (oberstløjtnant) og Adolf Hitlers personlige adjudant.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Efter højere realskole meldte Otto Günsche sig som 16-årig frivilligt til tjeneste i Leibstandarte-SS Adolf Hitler. Som medlem af Førerledsagelseskommandoen (Führerbegleitkommando) kom han i 1936 for første gang i umiddelbar nærhed af Hitler. Han blev uddannet ved SS-Junkerschule i Bad Tölz og gjorde tjeneste ved østfronten. Den 6. februar 1944 blev han officielt udnævnt som Hitlers personlige SS-adjudant.
Ved attentatet mod Hitler den 20. juli 1944 var Günsche til stede og blev lettere såret. Fra midten af januar 1945 ledsagede han Hitler i Førerbunkeren i Berlin og var også med under Hitlers sidste besøg ved fronten ved Oder tidligt i marts 1945. Ved Hitlers og Eva Brauns selvmord stod Günsche vagt uden for rummet, hvor selvmordet fandt sted.[1] Martin Bormann, Hitlers kammertjener Heinz Linge, Otto Günsche og nogle livvagter bragte ligene ud i rigskancelliets have, hvor de brændte dem.
Om aftenen den 30. april 1945 forlod den nu 27-årige Günsche Førerbunkeren Han overgav sig kort tid efter til sovjetiske tropper og blev fløjet til Moskva, hvor han blev afhørt af NKVD. Han kom i sovjetisk krigsfangenskab og blev løsladt i maj 1956.
Günsche levede de sidste år af sit liv som enkemand i Nordrhein-Westfalen. Han døde kort efter sin 86-års-fødselsdag i sit hjem i Lohmar ved Bonn. Han efterlod sig tre børn.
Udmærkelser[redigér | rediger kildetekst]
Udmærkelser, som Günsche modtog for sin tjeneste i Waffen-SS:
Jernkorset af 1. klasse- Jernkorset af 2. klasse
- Såretmærket
- Infanterie Sturmabzeichen
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
- O'Donnell, James. The Bunker. New York: Da Capo Press, 2001. ISBN 0-306-80958-3.
- Eberle, Hendrik og Matthias Uhl, eds. The Hitler Book: The Secret Dossier Prepared for Stalin from the Interrogations of Hitler's Personal Aides.
Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Ian Kershaw (2000). Hitler 1936-1945: Nemesis. Penguin Press. ISBN 0-393-32252-1.