Otto Mønsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler personen Otto Mønsted. Opslagsordet har også anden betydning, se Otto Mønsted (virksomhed).
Otto Mønsted

Rasmus Otto Mønsted (23. november 1838Lyngsbækgård ved Ebeltoft4. september 1916 i København) var dansk storkøbmand og fabrikant.

Han var søn af proprietær Niels Mønsted og hustru Charlotte f. Møller. Som handelsuddannet nedsatte han sig i 1865 som grosserer i smør, korn og foderstoffer i Aarhus. I 1870 etablerede han en dampmølle, og i 1876 grundlagde han en stor forretning med smør i hermetisk pakning til eksport. Denne virksomhed kom til at hedde Otto Mønsted Aarhus, kendt for OMA margarine. På trods af smørvirksomheden gik han i gang med det nye produkt margarine og anlagde i 1883 den første margarinefabrik i Danmark. Han fulgte fem år senere op med en fabrik ved Manchester i England, og i 1894 byggede han en stor margarinefabrik ved London.

I Aarhus var han meget aktiv i byens økonomiske liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1891. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han byggede sig 1896-97 en villa i Kristianiagade 5 i København ved arkitekten Vilhelm Dahlerup. Bygningen er nu den russiske ambassade. Ved sin død var han Danmarks rigeste mand.

Hele aktieselskabets kapital indgår i Otto Mønsteds Fond, som bidrager til udvikling af det danske erhvervsliv. Fonden oprettede i 1956 Otto Mønsteds Kollegium i Valby.

Margarinens historie[redigér | redigér wikikode]

Teknologien margarine blev opfundet i Frankrig i år 1869 af den franske kemiker Hippolyte Mège-Mouriès.

Den første industrielle revolution, omkring år 1750, havde ført mange banebrydende opfindelser med sig, som øgede maskinproduktionen og gjorde, at mange fabrikker blev opført inde i byerne. Folk søgte derfor arbejde inde i byerne, hvor fabrikkerne lå, hvilket skabte den massive urbanisering, som Europa lå under for. Dette førte til manglende arbejdskraft til at producere fødevarer blandt andet mange mejeriprodukter og ikke mindst smør, på trods af at efterspørgslen stadig var stor.[1] Dette var før oprettelsen af andelsmejerierne, som blev oprettet i slutningen af 1800-tallet. Manglen på smør og den store efterspørgsel af smørret gjorde, at prisen på smør steg markant, hvilket medførte, at det kun var overklassen, som havde råd til smør på bordet.[2] Margarine kom derfor som en pull-effekt af manglen på et billigt fedtstof og derved som et alternativ til det dyre smør.

Desuden ønskede man et fedtstof, som havde lang holdbarhed og derfor kunne bruges af soldater i hæren og flåden. Udviklingen af dampmaskinen gennem industrialiseringen bidrog til opfindelsen af produktet margarine, som franskmanden Hippolyte Mège-Mouriès gjorde patent på i 1869.[3] Dette produkt bestod af oksefedt udskilt fra oksetalg, skummetmælk og vand. Skummetmælken kom fra produktionen af smør, hvilket derfor bidrog til de lavere omkostninger for produktion af margarine.

Grundet brugen af oksefedt fik fedtstoffet dog både en knap så god smag og en dårlig lugt, hvilket gjorde, at margarinen ikke blev en stor succes i første omgang. I 1971 solgte Hippolyte Mège-Mouriès sit patent på margarinen, førhen Oleomargarine, til selskabet Jurgen i Holland, som i dag er eget af Unilever. Samme år opfandt amerikanske Henry W. Bradley of Binghamton det at benytte en blanding af animalsk fedt og vegetabilsk fedt som fedtstof i margarinen i stedet for udelukkende animalsk fedt, hvilket hurtigt blev den mest benyttede fremstillingsmetode. Produktionen af margarine blev udbredt til andre lande i Europa, herunder blandt Tyskland, hvor produktet blev kaldt Butterine.[4]

Otto Mønsted A/S[redigér | redigér wikikode]

Otto Mønsted slog sig 1865 ned i Århus som grosser i smør, korn og foderstoffer. Med sin uddannelse inden for handel oprettede han i 1974 firmaet Danish Preserved Butter Company, som handlede med flere lande inden for og uden for Europa. Det blev i 1976 til en stor forretning med både pakning og eksport. Otto Mønsted havde gode netværksforbindelser blandt andet til store butikskæder i England. Han giftede sig desuden i 1970 med Anne Sophie Mønsted, som var datter af den århusianske storkøbmand Hans Broge.

Margarinen kom som en stor konkurrencemæssig trussel mod det danske smør, hvilket udløste, at adskillelige love omkring produktionen og pakningen af margarinen blev vedtaget. Lovgivningen omhandlede blandt andet layoutet af emballagen til margarinen, hvilket skulle forhindre forveksling med smørret. Senere blev yderligere love vedtaget, som sagde, at det var ulovligt at farve den naturlige hvide margarine gul, hvilket resulterede i, at margarinefabrikanterne pakkede farvestoffet Annatto fra sydamerikanske træer med i emballagen, sådan at husmødrene derved selv kunne blande farvestoffet i margarinen inden servering.[3] Annato var det samme farvestof, som dengang blev brugt til at farve smør med, og efterspørgslen på farvestoffer blev derfor enorm. Dette medførte, at prisen på Annatto steg voldsomt, hvilket gjorde, at mange margarinefabrikanter gik over til at benytte et andet farvestof kaldt Smørgult. I 1937 viste det sig dog, efter forsøg med forsøgsdyr, at farvestoffet Smørgult gav tarmkræft, hvilket naturligvis viste sig som store konsekvenser for folkesundheden og medførte endnu et antal nye lovgivninger relateret til margarinen.[4]

I 1908 gør meddirektør Einer Schou en verdensomspændende opdagelse. Han opfinder emulgatorer til fødevarer, som gør, at man kan blande fedtstof og vand og lave en såkaldt emulsionsolie. Schou fik patent på metoden i 1919. Derudover opfandt Einer Schou også køletromlen som benyttes til at nedkøle den blandede emulsion. Med de nye opfindelser havde Otto Mønsted A/S forbedret kvaliteten af deres margarine ved blandt andet at gøre konsistensen mere naturlig.[7] Op gennem starten af 1900-tallet gennemgik Otto Mønsted A/S en transformation i form af, at virksomheden gik fra at benytte animalske fedtstoffer til at benytte de noget sundere vegetabilske olier. Det blev på dette tidspunkt nemlig muligt at raffinere både animalske og vegetabilske fedtstoffer. Dette gjorde, at man nu var i stand til at benytte olier fra en lang række planter, da raffineringen gjorde det muligt at fjerne alle lugte- og smagsstoffer. Herefter blev margarine en almindelig dagligdags fødevare, som kunne findes i et ethvert dansk hjem.[8] I 1909 kom alle de britiske fabrikker dog i engelske hænder. I 1912-13 opbygger Mønsted margarinefabrikker i både Polen og England, og samtidigt er antallet af margarinefabrikker i Danmark, og dermed konkurrenter til Otto Mønsted A/S, stigende. Dette havde dog ikke omgående de store konsekvenser for Otto Mønsteds virksomhed, da han blandet andet inden for markedsføring var førende i Danmark.[9]

Forbedringen af margarinen fortsatte, da det i 1937 blev lovpligtigt at vitaminisere margarinen ved at tilsætte A- og D-vitamin. Dette gjorde derved også, at margarinen ernæringsmæssigt blev meget sundere. Siden 1889 var det danske forbrug af margarine steget fra 1 kg pr. dansker årligt til 18 kg pr. dansker årligt 1920.[12]

I dag huser den nyopførte bygning på Vestergade 11 Sparekassen Kronjylland. Adressen tilhørte før Aarhus Butterine Company.

Aarhus Butterine Company[redigér | redigér wikikode]

Margarinefabrikken Aarhus Butterine Company blev den første margarineproducerende fabrik i Danmark. Fabrikkens margarineprodukt blev senere opkaldt OMA margarine sammentrukket af Otto Mønsted Aarhus. Fabrikken var placeret i Vestergade 11 i Århus og blev oprettet af fabrikanten Otto Mønsted i 1883. I 1909 omdanner Otto Mønsted sit firma til Otto Mønsted A/S, som senere opfører fabrikker i både Polen og Finland. Op gennem 1900-tallet steg antallet af margarinefabrikker i Danmark, men Otto Mønsted A/S var dog stadig den førende virksomhed.[1] Det danske firma havde i år 1912 omkring 400 medarbejdere og en markedsandel på 45 %. Efter Mønsteds død i 1916 flyttes hovedkontoret til København, hvor hans kone, Anne Sophie Broge, senere Anne Sophie Mønsted, datter af stor dansk købmand, overtager firmaet. Da opføres desuden også fabrikker i København. Hustruen dør i 1934, hvorefter alle aktierne i Otto Mønsted A/S overgår til Otto Mønsteds Fond.[2] De tre store danskejede Margarineselskaber: Margarinefabrikken Alfa i Vejen, Solofabrikken i Sønderborg og Otto Mønsted A/S i Århus kæmpede i denne tid indbyrdes om kunderne på markedet. I 1947 blev der derfor oprettet kartelsamarbejdet Margarine-Compagniet A/S, som var et samarbejde mellem de tre store selskaber i et forsøg på at holde margarinemarkedet på dansk jord. Margarinen blev dog på dette tidspunkt stadig solgt under navnet OMA margarine.[3] I forbindelse med dannelse af dette samarbejde blev fabrikken i Århus, Aarhus Butterine Company, nedlagt i år 1949, og bygningen bliver senere i 1967 nedrevet. I dag huser bygningen på samme adresse Sparekassen Kronjylland.

Margarinevirksomheden Alfa bliver i 1972 selvstændig, hvorefter solofabrikken bliver opkøbt af Unilever, mens samarbejdet med Otto Mønsted A/S under navnet Margarineselskabet fortsættes.[4] I dag er Otto Mønsted A/S udelukkende et investeringsselskab, hvorved al margarineproduktionen foregår under Unilever. Produktet sælges dog stadig under navnet OMA margarine, grundet det store markedsføringsimperie, som Otto Mønsted opbyggede omkring navnet. [5]

Mønsteds Markedsføring[redigér | redigér wikikode]

I modsætning til motivet til margarinens oprindelse, blev margarine introduceret til det danske marked ved at markedsføre produktet med en såkaldt push-strategi. Otto Mønsted er specielt kendt for sine evner til at markedsføre OMA margarine. Mønsted brugte metoder, som var i uhørt i forhold til sin tid. I modsætning til mange andre var Mønsted fra starten af opførelsen af sine firmaer opmærksom på reklame og branding, som det i dag kaldes, og dets betydning for salg af produkter. Allerede i 1869 havde Mønsted sin første annonce i Aarhus Stiftstidende. Hans første annonce for margarine blev trykt i 1885 i Aarhus Amtstidende. Han solgte sit første margarine under navnet smørmargarine, så kunderne netop fik relationer til det reelle smør. Det var dog først efter antallet af margarinefabrikker i Danmark steg gennem 1890’erne, hvilket medførte mange konkurrenter til Otto Mønsteds fabrik, at hans mængde af annoncer i aviser accelererede. Mønsted førte her sine reklamer under det kendte slogan: ”Forlang Altid Otto Mønsteds Margarine”. Mønsted triumferede desuden også igennem med sit brug af dyremotiver på pakkerne, hvilket han også lod give navn til de forskellige udgaver af margarine. Dyrene var alle planteædere, hvilket blandt andet relaterede til brugen af det vegetabilske fedt. I 1909 fandt Otto Mønsted på navnet OMA margarine, som var en sammentrækning af Otto Mønsted Aarhus og gik under sloganet: Sig navnet – OMA. Navnet OMA margarine fik en så stor succes, at det gik hen og blev et mærkevare for margarine. I 1912 fandt han på den geniale idé at transportere margarinen fra fabrikken til butikkerne i lastbiler, hvorpå der på siden var trykt hans navn og et slogan for margarinen. De rullende reklamer var en nytænkende og innovativ måde at reklamere for sit produkt, hvilket skabte stor opmærksomhed hos kunderne. Senere brugte han også biler til formålet, hvilket i forhold til tiden var meget uhørt. I 1936, efter Mønsteds død, indgik OMA margarine i en reklamefilm med den folkekære sangerinde Liva Weel, som sang den nu kendte reklamesang ”Lad det boble…”. Den exceptionelle markedsføring var med til den positive modtagelse, som Mønsted fik hos de danske borgere. [1]

Generelt var Mønsteds metoder utrolig moderne og foran sin egen tid. I modsætning til mange andre produktionsfabrikker udnyttede Otto Mønsted hele produktionsprocessen ved at benytte biprodukterne fra margarinen til at producere foderstoffer til sin forretning for at opnå en så stor nyttevirkning og dermed formue som muligt. Han fik desuden også medejerskab i Aarhus oliefabrik, som han gennem årene fik til at producere de vegetabilske olier, som han kunne bruge i margarinen. [2]

Betydning for Århus[redigér | redigér wikikode]

Otto Mønsteds engagement og exceptionelle erhvervsevner, samt opbyggelse af virksomheden Otto Mønsted A/S og dets introduktion af margarine på det danske marked, havde en stor betydning for dannelsen af Århus som en industriby. Udover selve etableringen af Danmarks første margarinefabrik, udgjorde Mønsted som person en stor rolle for industrien i Århus.  Mønsted sad i blandt andet i byrådet fra 1885 til 1891 og blev formand for Århus handelsforening fra 1889 til 1893, hvor han var med til at præge industrien i Århus ved at bidrage til beslutninger, som kunne gavne erhvervslivet. I 1883 bliver Mønsted medstifter af Aarhus Telefonselskab og er derved med til at udbygge telefonnettet, som gjorde det lettere at kommunikere med virksomheder i andre byer. Endnu et tiltag som har været med til at fremme erhvervslivet i Århus by. I 1897 bliver Mønsted også medstifter af Korn- og foderkompagniet, hvor hans egen korn og foderstoffabrik indgår i. I denne sammenhæng bidrager Mønsted til udbyggelsen af endnu en industri i Århus, som senere er med til at øge befolkningstallet i Århus. Mønsted støtter derudover også kulturlivet i form af Århus teater, da han donerer en mindre formue til indvielsen af teatret i år 1900.[1]  

Foruden Mønsted engagerede arbejde vedrørende det at fremme sine fabrikker og gøre margarinen et populært produkt, havde han ikke kunnet opbygge sin enorme formue og derved Otto Mønsteds Fond, som har været med til at senere hen fremme industri, uddannelse og erhvervslivet i Århus og derved gøre Århus til en stor og innovativ by. Før sin død etablerede Otto Mønsted Otto Mønsteds Fond, som siden har bidraget til at mange perspektiver af erhvervslivet i Århus og den generelle handel og industri i Danmark. Fonden har blandet andet givet et stort bidrag til det århusianske kunstmuseum Aros. Dette har medført en stort gavn til kulturlivet i Århus. Aros høster desuden hvert år mange turister fra verden over, hvilket bidrager til økonomien i Århus. Derudover har fonden uddelt mange legater og blandt andet betalt for opbygning af Otto Mønsted kollegier, som er placeret flere steder landet over. Kollegierne huser danske studerende på diverse uddanelser. Dermed har Mønsted også været med til at støtte uddannelsen i Danmark, hvilket er med til at fremme lande på en masse fronter. Mønsteds engagement i århusiansk industri har været med til at få Århus før ind i den vækstperiode, som byen gennemgik efter industrialiseringen.

Gennem 1800-tallet var Otto Mønsted A/S en meget vigtig virksomhed i Århus som fremsatte et stort antal arbejdspladser til borgerne. Sammen med den Århusianske maskinfabrik Frichs var Otto Mønsted A/S med til at øge befolkningstallet i Århus fra 7000 i 1840 til over 50.000 i år 1900, hvilket er en markant stigning, som skyldes at mange borgere valgte at flytte til Århus for at få et arbejde i industrien. Den markante stigning medførte en transformation af Århus’ bybillede. Første og fremmest voksede Århus som by, men derudover medførte det høje befolkningstal at utallige etageejendomme inde omkring centrum blev opbygget. Byen fik også et mere eksklusivt udseende under opbygninger af flere prestigeprojekter som f. eks Clemens bro over Århus Å.[2] I og med opbyggelsen af Margarinefabrikken i Århus medførte at mange andre margarinefabrikker og mærker blev iværksat landet over var Otto Mønsted derfor i stor grad med til at bidrage til opbyggelsen af dansk fødevareindustri.

Margarinekrigen[redigér | redigér wikikode]

Introduktionen af margarine på det danske marked udviklede sig til en ekstrem krig mellem smørret og margarinen, da margarine kom som en stor trussel for smørret, som havde en meget høj kilopris. Krigen betegnes som den såkaldte margarinekrig. Allerede efter at margarinen i 1883 kom på det danske marked, blev en lov omkring det såkaldte kunstsmør vedtaget af De danske Landboforeninger kun to år efter introduktionen.  Loven lød på at margarinen skulle pakkes i beholdere, som ikke kunne blive forvekslet med de daværende smørbeholdere, herudover skulle margarinen sælges under navnet margarin i stedet for navnet butterine, som det dengang blev kaldt. I Holland var prisen på smør faldet drastisk siden margarine var kommet på markedet og det frygtedes derfor i Danmark at prisen på smør også ville falde på det danske marked. Til trods for at margarine blev godt taget imod af borgerne, som havde gavn af det billige fedtstof, så blev endnu en lov mod margarinen vedtaget i 1886. det blev nu forbudt at blande margarine og smør og derudover også forbudt at farve margarinen den gule smørfarve.[1] Desuden blev det forbudt at sælge margarinen adskillelige steder som torve og skibe og butikker måtte udelukkende sælge enten smør eller margarine, hvilket de skulle gøre tydeligt opmærksom på. Margarinens modtagelse af samfundets havde derved mange politiske konsekvenser. De mange love mod margarine gjorde det langt sværere for Otto Mønsted at opnå succes på det danske marked, dog viste det sig, at han lykkedes med det på trods at modstriden.

Kilder og eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Margarinens historie[redigér | redigér wikikode]

Otto Mønsted A/S[redigér | redigér wikikode]

  • [1] Strandskov,Jesper et. al

Aarhus Butterine Company[redigér | redigér wikikode]

Mønsteds markedsføring[redigér | redigér wikikode]

  • [1] Strandskov,Jesper et. al.
  • [2] Ibid. 
  • [1] Strandskov,Jesper et. al.
  • [2] Ibid.

Betydning for Århus[redigér | redigér wikikode]

  • [1] Ukendt: Dansk stor-handel og

industri Århus, 1919

Margarinekrigen[redigér | redigér wikikode]

  • [1] Strandskov,Jesper et. al.