Oversættelse

Rosetta Stone

At oversætte er at omdanne en tekst (kildeteksten) til en anden (målteksten). Oversættelse kan være fra ét sprog til et andet (interlingual oversættelse), men også inden for det samme sprog (intralingual oversættelse), fx ved oversættelse af en tekst med højt lixtal til den samme tekst skrevet i et simplere sprog. Med oversættelse menes dog typisk oversættelse mellem to forskellige sprog.

Oversættelse kan foregå mellem ens eller forskellige medier. Der kan fx oversættes fra tekst til tekst (fx oversættelse af en roman), fra tale til tekst (fx undertekstning), fra tale til tale (fx tolkning), fra tekst til tale (primavista-oversættelse) og så videre.

Med hensyn til analyse af processerne (oversættelsesstudier) er det måske bedret at betegne fortolkning som en underkategori af oversættelse.

Oversættelsesprocessen deles op i to:

1. Betydningen skal være afkodet fra kildesproget, samt
2. Denne betydning skal gendannes på målsproget.

For at få en præcis oversættelse kræves viden inden for både semantik og kultur.

En god oversættelse er baseret på to idealer:

1. Troskab; oversættelsen er nøjagtig. Hverken tilføjelser, over- eller underfortolkninger; og
2. Autenticitet. Oversættelsen virker på en indfødt, som om teksten var skrevet på hans modersmål.

En ord for ord-oversættelse vil føre til, at der tabes meget, ikke kun pga. kulturelle forskelle, men også fordi sproglige faktorer, som idiomer, ville blive trådt under fode.

En god oversætter er ikke kun være tryg ved kildesproget, men er også kompetent i målsproget. Derfor vælger de fleste oversættere at oversætte til deres modersmål.

Former for oversættelser

Alle former for litteratur og tale kan oversættes: romaner, film, computerprogrammer og videospil, digte, taler og faglitteratur. De har varierende sværhedsgrad.

Faglitteratur

Oversat faglitteratur kan bl.a. være virksomheds- og forbrugerdokumenter, offentlige værker og akademisk tekst. Faglitteratur plejer at være mere direkte at oversætte end skønlitterære værker, da betydningen er mere vigtig end formen, og fordi indholdet er mere forståeligt og mindre metaforisk.

Faglitteratur som økonomi, jura og teknik, oversættes i reglen af professionelle oversættere eller nogen med specifikt kendskab til området. Det kræver specialviden at kunne oversætte de tekster. Mange virksomheder uddelegerer oversættelsesarbejdet til oversættelsesbureauer.

Det kan resultere i uforståelige oversættelser, hvis oversættere af kildesproget er inkompetente og uden kendskab til lokale faktorer. En kvalitetsoversættelse vil tage hensyn til det; det hedder lokalisering.

Mange regeringer foretager også oversættelser. Canadas regering skal fx skrive alle officielle dokumenter på engelsk og fransk. Den Europæiske Union har mange officielle sprog og beskæftiger et stort antal oversættere.

Traktater og andre vigtige kontrakter oversættes. En nøjagtig oversættelse er essentiel, da forskel på to versioner kan skabe forvirring og misforståelser. Et eksempel på en problematisk oversættelse er Waitangi-traktaten, hvor der var forskell på den engelske og maori-versionen på vigtige områder. For at forhindre lignende problemer gives ét sprog forrang, og oversættelserne ikke er lovmæssigt bindende.

Akademiske skrivelser og faglitterære bøger er som regel oversat af kompetente oversættere. Metasprog-værker, det vil sige, værker der omhandler sprog, kan være ekstremt svære at oversættet.

Litteratur

Hvis oversættelse af faglitteratur er en kompetence, er oversættelse af skønlitteratur og digte mere en kunst. Nogle forfattere som Vladimir Nabokov er kendt som en bogstavelig forfatter.

Til udfordringerne hører, at mange begreber og vendinger ikke kan oversættes direkte. Enten fordi de ikke findes på det andet sprog, eller fordi læserne ikke altid har den nødvendige baggrundsviden. På dansk kan man fx skelne mellem farbror, morbror og onkel, mens de på engelsk alle kaldes for uncle. Nu og da opgives oversættelse af enkelte ting helt som japanske suffikser til personnavne, som ikke findes tilsvarende på vestlige sprog, hvorfor mange oversættere ikke oversætter dem eller undlader dem.

Nogle typer digte synes umulige at oversætte helt nøjagtigt. Det er grundigt undersøgt, og det mest positive svar findes i Douglas Hofstadters bog fra 1997, Le Ton beau de Marot.

Historie

Livius Andronicus' oversættelse af Homers Odysseen til latinske vers regnes som verdens første skønlitterære oversættelse.

Oversættelse af religiøse værker har spillet en vigtig rolle i verdenshistorien. For eksempel fordrejede de buddhistiske munke, som oversatte de indiske suttaer til kinesisk, ofte oversættelsen for at bedre passe den ind i Kinas meget anderledes kultur. Derfor lagde de vægt på koncepter, som filial piety (= sønlig fromhed).

Oversættelsen af den kristne Bibel har været meget vigtigt. Hieronymus er stadig anset for en af de største oversættere i historien for sin oversættelse af Bibelen til latin. Hieronymus' oversættelse Vulgata blev brugt af den romersk-katolske kirke i halvandet årtusinde. Efter 1979 bruges en revideret udgave, Nova Vulgata).

Den protestantiske reformation medførte oversættelse af Bibelen til europæiske sprog, et træk der blev kritiseret af det katolske kirke og fik stor indflydelse på opdelingen mellem protestantisme og katolicisme. Martin Luthers bibel på tysk og King James Version (The Authorized Version) på engelsk havde stor indflydelse på religion, kultur og sprog i disse lande.

Se også bibeloversættelse og fan-oversættelse.

Maskinoversættelse

Grunden til at maskinoversættelse (oversættelser foretaget af computerprogrammer) ikke er ligetil, er at menneskelige oversættere ikke oversætter ordet (overfladensstrukturen i lingvistik), men snarere betydningen eller den dybere struktur. Da computere ikke er et bevidste væsener, er betydninger uforståelige for dem.

I de senere år har maskiner, der kan oversætte, haft begrænset succes. Ønsket om at kunne konvertere oplysninger fra et sprog til et andet ved en automatiseret proces er et væsentlig mål i natursprogsprocessering.

Internet har været et lovende afprøvningssted for disse teknologier, som Alta Vistas oversættelsestjenste Babelfish. Disse programmer leverer oversættelser, der stort set er forståelige, men som ikke kommer tæt på idiomatisk kvalitet. Menneskelige oversættere er til stadighed nødvendige ved fremstilling af vigtige dokumenter.

På områder med meget begrænsede ordforråd og betydninger som meteorologi, kan maskinoversættelser dog hurtigt levere udmærkede automatiserede resultater. Der findes pt. to regelbaserede danske systemer

• Patrans, til maskinel oversættelse af patentbeskrivelser fra engelsk til dansk,
• Og det mere generelle GramTrans, der oversætter alle slags tekster (inkl. websider og dokumenter) både fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk.

Google har desuden lanceret Google Translate, som med en statistisk tilgang til oversættelsesproblemet også kan tilbyde oversættelse til og fra dansk.

Computerstøttede oversættelser

Maskinoversættelser bør ikke forveksles med computerstøttede oversættelser. Det er at levende oversættere anvender diverse computerprogrammer til at udføre deres arbejde.

Foruden standardprogrammer som ordbøger og grammatikker, har oversætteren en række specialiserede programmer til rådighed. Eksempelvis oversættelseshukommelsesprogrammer, der kan "lære" at anvendte almindelige vendinger på kildesproget og foreslå oversættelsen af disse, når de gentages i det samme eller andre dokumenter.

Oversættelsesteori

• Walter Benjamin
• Sapir-Whorf-hypotesen

Se også

• Undertekst
• Dåsedansk
• Undersættelse
• Scanlation - Fanoversættelser af tegneserier, især manga.
• Wikipedia:Oversættelser - Oversættelser af artikler på Wikipedia.

Referencer

• Nimrod's Sin: Treason and Translation in a Multilingual World redigeret af Norman Simms (1983).
• Translation: agent of communication gæsteredigeret af Marilyn Gaddis Rose (en særudgave af Pacific Moana Quarterly, 5:1) (1980).
• Translation Review.
• Sandro Nielsen: Juridiske oversættelsesordbøger og kulturbundne tekstkonventioner: http://www.sprog.asb.dk/sn/leksikografi.htm