Pædagogik
Pædagogik defineres videnskabeligt som det område, der beskæftiger sig med opdragelse, uddannelse og undervisning, og som indeholder disciplinerne pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi, pædagogisk antropologi, pædagogisk sociologi, didaktik og komparativ pædagogik.
Al pædagogik forholder sig til et afgørende spørgsmål: fødes barnet godt eller ondt? Eller om man overhovedet kan dele evner op i 'gode' eller 'onde'? Svaret på dette afgør samtidig en hel række senere valg f.eks. angående mål for pædagogikken, valg af pædagogisk metode og valg af pædagogisk forløb. Det kan ses, at den vestlige pædagogik har bevæget sig væk fra at betragte barnet som ondt (behæftet med arvesynd) til at se det som godt (det ubeskrevne blad). De senere års afsløring af, at arveanlæggene har betydeligt større vægt end barndomsmiljøet, når barnets personlighed skal udfoldes, har sat ny gang i debatten om ondt og godt i barnet eller i det hele taget om denne skarpe opdeling er relevant.
I bred betydning undersøger pædagogisk forskning ikke kun de fænomener, der foregår i de pædagogiske institutioner, men også f.eks. uddannelsespolitik og uddannelsessystemets strukturer og regler.
Opdragelse
Som et led i opdragelsen er det pædagogikkens opgave at forme og udvikle individer sådan, at de kan fungere tilfredsstillende for samfundet. Denne side af pædagogikken udfolder sig i dag først og fremmest i hjemmene, men efterhånden også i daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at det er pædagogikkens opgave at:
- Socialisere individer, sådan at de kan leve og arbejde sammen uden at slås.
Hvem siger det? Der er i dag (2007)nyere forskere som problematiser opdragelsesbegrebet bl.a. Stig Brostrøm.
Undervisning
Som undervisning er pædagogikkens opgave at:
- Selektere blandt eleverne, sådan at de bliver uddannet til poster i samfundet, som de er egnede til at varetage.
Uddannelse
Som uddannelse er det pædagogikkens opgave at:
- Kvalificere eleverne, sådan at de kan varetage de forskellige arbejdsopgaver i samfundet.
- Allokere de unge, dvs. fordele dem til forskellige poster i samfundet.
(Folkeskolens formål er dog ikke at uddanne eleverne til arbejdsmarkedet, men at uddanne dem til demokratiske individer. Folkeskolens formål er den almene, alsidige dannelse af eleverne).
Pædagogisk påvirkning
Pædagogik kan opdeles i pædagogisk virksomhed og i pædagogisk arbejde, hvor pædagogisk virksomhed forstås som den bevidste indføring af barnet eller en anden i en bestemt forståelse af verden, til forskel fra pædagogisk arbejde, hvor denne indføring sker indirekte og skjult.
Pædagogisk virksomhed
Den pædagogiske virksomhed kan udføres i de følgende 4 variationer:
- Familial opdragelse: Den opdragelse familien står for i den pågældende kultur.
- Diffus opdragelse: En pædagogisk virksomhed der udøves af alle tidligere opdragne medlemmer, dvs. en generel kompetence spredt over alle medlemmer i gruppen.
- Klassemæssig opdragelse: Her kunne det dreje sig om foreningers, partiers, subkulturers eller religiøse gruppers opdragelse.
- Institutionsopdragelse: Den pædagogiske virksomhed varetaget af repræsentanter, udpeget af fællesskabet til varetagelse af opdragelsen, som f.eks. pædagoger, lærere eller præster.
Pædagogisk arbejde
Pædagogisk arbejder en situationsbestemt aktivitet, hvor den nærmere definition kommer an på analysen af den givne situation.
Forskellige skoler indenfor pædagogik
- Den romerske skole
- Steinerpædagogik
- Piaget-pædagogik
- Montessori-pædagogik – (se også Maria Montessori)
- Erfaringspædagogik
- Kritisk pædagogik
- Inklusionens pædagogik
Forskellige områder indenfor pædagogik
Pædagogiske metoder
Se også
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
