PFA Pension

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

PFA Pension er Danmarks største pensionsselskab[1] og forvalter en pensionskapital på over 370 mia. kroner og har ca. 1200 medarbejdere.

Der er 650.000 kunder i pensionsselskabet og 10.000 virksomheder har en firmapensionsordning igennem PFA. Der er endvidere et tæt samarbejde med en række faglige organisationer om pensionsordninger. Senest er der indledt et samarbejde med Letpension,hvor PFA leverer produktet til en række banker, og FunktionærPension som nu er ejet af PFA.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Historien går tilbage til 1917 hvor en række arbejdsgiverorganisationer og funktionærforeningen gik sammen for at danne et selvstændigt pensionsselskab med almennyttigt formål.

Ambitionen var at sikre medarbejdere og deres familier økonomisk tryghed, når de blev for gamle til at arbejde, eller hvis de blev uarbejdsdygtige. Desuden skulle medarbejderne have mulighed for at flytte arbejdsplads uden at miste deres pensionsordning. Det førte til dannelsen af Pensionsforsikringsanstalten, Aktieselskab, som PFA oprindeligt hed.

PFA Pension er sat i verden for at skabe værdi til kunderne, og der kan aldrig udbetales mere end 50.000 kr. i årligt udbytte til aktionærerne. PFA er samtidig et kommercielt selskab, som konkurrerer på markedsvilkår med andre udbydere.

PFA var tæt på at være teknisk insolvent i 2001

Pensionsselskaber er underlagt myndighedsovervågning, der opstiller klare regler for kapitalstyrke m.v. I den forbindelse skal et pensionsselskab altid overholde solvenskrav, der skal sikre, at pensionsselskabet til enhver tid kan honorere sine nuværende og fremtidige forpligtelser overfor kunderne.

I forbindelse med de dramatiske aktiekursfald i kølvandet på terrorangrebeneWorld Trade Center 11. september 2001 stod PFA overfor voldsomme tab. En stor del af porteføljen bestod af aktier, som oplevede store kursfald i de efterfølgende måneder. Konsekvensen blev, at PFA i adskillige uger i efteråret 2001 var ved at lukke på grund af insolvens, og der var ingen umiddelbar mulighed for at rejse kapital som konsekvens af det voldsomme tab og usikkerheden på de finansielle markeder. I 2001 var PFA således tæt på at blive sat under administration af de danske myndigheder, da de store investeringstab havde udhulet PFA’s kapitalgrundlag.

Den vigtigste konkurrenceparameter i den danske pensionssektor var på dette tidspunkt den garanterede ydelse. Når en virksomhed eller en organisation skulle vælge en pensionsleverandør foretoges ofte en sammenligning af, hvor stor garanteret ydelse kunderne kunne få. Den, der tilbød den højeste garanterede ydelse, blev valgt som ny pensionsleverandør. Med andre ord: Konkurrencen på det danske pensionsmarked har historisk fokuseret på en garanteret ydelse i pensionsopsparingsproduktet i form af et gennemsnitsrenteprodukt, hvor den enkelte pensionskunde blev garanteret en fremtidig ydelse ved at indbetale til en pensionsordning i selskabet.

Udover det store investeringstab i 2001 var branchen generelt udfordret af den faldende rentekurve, som havde været faldende de foregående ti-tyve år, hvilket forøgede de fremtidige forpligtelser. Gennemsnitsrenteproduktet gjorde PFA sårbar overfor afkast- og rentebevægelser. PFA var således i 2001 ramt af både tab på aktiv-siden samt stigninger på passiv-siden, og der var stort pres på kapitalgrundlaget, som var tæt på at være utilstrækkeligt.

Mere solvens – og bedre afkast til kunderne

Efter krisen i 2001 skabte PFA produktet ”KundeKapital”, der blev etableret ved en gave fra ejerne til kunderne, hvor 4,8 mia. af egenkapitalen blev konverteret til Kollektiv KundeKapital, der indgår fuldt ud i kapitalgrundlaget. Dermed forblev solvensen uændret. Samtidigt blev pensionskunder tilbudt, at 5 % af indbetalinger fremover kunne indsættes på et Individuel KundeKapitaldepot, som den enkeltes eget depot, hvilket ligeledes indgår fuldt ud i kapitalgrundlaget.

Det individuelle KundeKapital depot indgår i den enkeltes pensionsopsparing og udbetales i forbindelse med pensionering. Den Kollektive KundeKapital står som bufferkapital til at forrente Individuel KundeKapital, således at forrentningen på den enkeltes KundeKapital depot over en årrække kan opretholdes over det markedsmæssige afkast på KundeKapital. Dermed udfases Kollektiv KundeKapital på sigt ved at blive konverteret til Individuel KundeKapital.

Kapitalgrundlaget er uændret af fordelingen mellem Kollektiv og Individuel KundeKapital, men bliver større og større i takt med indbetalinger på det individuelle KundeKapital depot samt det markedsmæssige afkast på KundeKapital.

KundeKapital produktet er nu udbredt til næsten alle kunder, og PFA har dermed sikret sig en bæredygtig udvikling i kapitalstyrken via KundeKapital. Det giver mulighed for at investere mere risikovilligt og dermed skabe et større afkast til kunderne, idet investeringsstrategien optimeres i forhold til sandsynligheden for insolvens, hvilket igen afhænger af kapitalgrundlagets størrelse. Med indbetalinger til et KundeKapital depot bliver den enkelte kunde automatisk ejer af basiskapitalen og kan dermed betragtes som en slags ejer af PFA. Dog ikke i juridisk forstand. Forretningsmodellen tilsiger, at prissætningen på produkterne skal være så lav som mulig for at skabe værditilvækst til kunderne, men KundeKapital muliggør yderligere, at de ”normale” ejeres betaling for at stille risikovillig kapital til rådighed i stedet tilfalder KundeKapital, hvormed kunderne modtager betalingerne.

Dette sikrer, at egenkapitalen i PFA ikke udvikler sig til en stor pengetank med herreløse penge, idet forrentningen uanset dennes størrelse altid vil falde tilbage til kunderne via KundeKapital (eller lave priser). Der følger selvfølgelig også en risiko med KundeKapital, som i tilfælde af tab skal dække disse sammen med egenkapitalen.

KundeKapital har sikret en sund udvikling i kapitalgrundlaget sammen med toplinievækst og i dag er PFA Pension blandt de mest solide i branchen.

Ejerforhold[redigér | redigér wikikode]

PFA er ejet af PFA Holding der også blev stiftet i 1917. Selskabet har stadig den oprindelige udbyttebegrænsning på maksimalt fem procent af aktiekapitalen på en million kroner., svarende til 50.000 kr. PFA-Fonden ejer ca. 49 procent af aktierne i PFA Holding. Hovedparten af de resterende aktier er ejet af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt enkelte virksomheder, hvis medlemmer og medarbejdere er kunder i PFA.

Da PFA har denne udbyttebegrænsning, er der ingen krav om et løbende afkast til ejerne, men derimod krav om, at al værditilvækst tilfalder kunderne. Af vedtægterne fra 1917 fremgår det, at overskuddet udover aktierenten skal tilfalde de forsikrede som bonus. Der er således lighedspunkter med andelsselskaber, hvor det er en løbende diskussion om overskud skal udbetales til kunderne eller om det skal blive i selskabet for at gøre det endnu mere solidt. Produktstrukturen med gennemsnitsrenteproduktet medførte, at vækst krævede stigende kapitalgrundlag, hvormed en del af værditilvæksten skulle bruges til at gøre egenkapitalen større, således at man kan opretholde det nødvendige kapitalgrundlag.

Ejerskabets afspejles i et tæt samarbejde med en række faglige organisationer om pensionsordninger.

Investeringer[redigér | redigér wikikode]

PFA’s bestyrelse fastlægger den overordnede investeringsstrategi. I strategien udstikkes rammerne for hvordan investeringerne skal være fordelt på forskellige typer af investeringer. Som en integreret del af investeringspolitikken har man indarbejdet et sæt etiske retningslinjer og en Corporate Governance politik.

Der er flere end 650.000 kunder i pensionsselskabet, og 10.000 virksomheder har en firmapensionsordning igennem PFA. I 2012 var der et samlet investeringsafkast på 31 milliarder kroner før skat. Det største resultat nogensinde. PFA har siden 2010 transformeret sin investeringsafdeling, så kapitalforvaltning i dag udbydes som produkt i markedet til institutionelle investorer og enkeltpersoner. Samtidig er det blevet muligt for enkeltpersoner at købe investeringsbeviser i en investeringsforening oprettet af PFA. Seneste skud på stammen i denne udvikling er etablering af PFa Udbetalingsselskab med enkle bankydelser til pensionister.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Peter Wendt; Den finansielle sektor 14. udgave (side 97-106), Handelshøjskolens Forlag
  • www.pfa.dk, PFA Pensions hjemmeside