Paavo Nurmi

Paavo Nurmi (13. juni 1897 i Turku – 2. oktober 1973 i Helsinki) var en finsk mellem- og langdistanceløber, der i sin karriere satte 22 udendørs verdensrekorder i perioden 1922-1931. Han er desuden kendt for at have vundet ni guld- og tre sølvmedaljer ved de olympiske lege i 1920, 1924 og 1928.

Han satte også 29 verdensrekorder indendørs, der dog først kunne anerkendes af IAAF fra 1987.

Karriere

Olympiske deltagelser

Paavo Nurmi deltog første gang ved sommer-OL 1920 i Antwerpen, og han vandt tre guldmedaljer: 10.000 m, cross country individuelt og for hold, samt en sølvmedalje i 5000 m.

Denne bedrift overgik han ved OL 1924 i Paris, hvor det blev til fem guldmedaljer: 1500 m, 5000 m, 3000 m holdløb samt cross country individuelt og for hold. Blandt de bemærkelsesværdige forhold omkring dette var, at der kun gik 26 minutter mellem finalerne i 1500 m og 5000 m, og at Nurmi satte verdensrekord i begge discipliner. Han fik ikke lov til at stille op i 10.000 m af sit eget forbund og dermed mulighed for at forsvare guldmedaljen fra fire år forinden, idet man frygtede for hans helbred på grund af alle de discipliner, han deltog i. Dette blev han så fortørnet over, at han få uger efter legene tilbage i Helsinki slog verdensrekorden på distancen med en tid, der ikke blev overgået før efter næsten tretten år.

Fire år senere i 1928 i Amsterdam vandt Nurmi guld på 10.000 m distancen samt sølv på 5000 m og 3000 m forhindringsløb.

Dette blev afslutningen på Paavo Nurmis olympiske karriere, idet han, skønt han trænede til OL 1932 i Los Angeles for at afslutte sin karriere med guldmedalje på maratondistancen, blev forhindret i deltagelse efter beskyldninger om at have modtaget for store beløb i forbindelse med nogle løb i Tyskland. Anklagen kom fra svenske ledere, hvilket førte til en mangeårig krise mellem de to lande på det sportslige plan. Nurmi drog alligevel til Los Angeles, hvor han trænede i den olympiske landsby, men skønt alle deltagerne i maratonløbet gik i forbøn for ham, fik han ikke tilladelse til at deltage.

Paavo Nurmi regnes med sine ni guldmedaljer, hvilket efterfølgende kun er overgået af Michael Phelps, som en af OL-historiens helt store skikkelser. Da Helsinki i 1952 fik tildelt værtskabet, var det naturligt, at han skulle have en særlig placering i dette arrangement, hvilket han fik ved at være den sportsudøver, der tændte flammen på stadion.

Øvrig karriere

Efter sin succes ved OL i 1924 blev Nurmi inviteret til USA i fem måneder i 1925, hvor han deltog i 55 arrangementer, deraf 45 indendørs. Han vandt de 53 heraf og måtte reelt blot se sig besejret én gang (på 880 yards, en kort distance for Nurmi), idet han måtte opgive at fuldføre det andet løb, han ikke vandt. Undervejs satte han en lang række verdensrekorder, men alle indendørsrekorder blev først anerkendt flere år efter hans død.

Han satte i alt 22 udendørs verdensrekorder som følger:

Distance	Tid	Sted og år	Slået af
1500 m	3.52,6	Helsingfors, 1924	Otto Peltzer, 1926
1 mile	4.10,4	Stockholm, 1923	Jules Ladoumègue, 1931
2000 m	5.26,3	Tammerfors, 1922	Edvin Wide, 1925
2000 m	5.24,6	Kuopio, 1927	Eino Purje, 1927
3000 m	8.28,6	Åbo, 1922	Edvin Wide, 1925
3000 m	8.25,4	Berlin, 1926	Paavo Nurmi, 1926
3000 m	8.20,4	Stockholm, 1926	Janusz Kusocinski, 1932
2 miles	8.59,6	Helsingfors, 1931	Donald Lash, 1936
3 miles	14.11,2	Stockholm, 1923	Lauri Lehtinen, 1932
5000 m	14.35,4	Stockholm, 1922	Paavo Nurmi, 1924
5000 m	14.28,2	Helsingfors, 1924	Lauri Lehtinen, 1932
4 miles	19.15,4	Viborg, 1924	Janusz Kusocinski, 1932
5 miles	24.06,2	Viborg, 1924	(siste godkendte rekord)
6 miles	29.36,4	London, 1930	Ilmari Salminen, 1937
10.000 m	30.40,2	Stockholm, 1921	Ville Ritola, 1924
10.000 m	30.06,2	Kuopio, 1924	Ilmari Salminen, 1937
15.000 m	46.49,6	Berlin, 1928	(sidste godkendte rekord)
10 miles	50.15,0	Berlin, 1928	Viljo Heino, 1945
20.000 m	1.04.38,4	Stockholm, 1930	Juan Zabala, 1936
<19.210 m>	En time	Berlin, 1928	Viljo Heino, 1945
4 × 1500 m	16.26,2	Stockholm, 1926	Finland, 1926
4 × 1500 m	16.11,4	Viborg, 1926	Storbritannien, 1931

Private forhold

Efter sin aktive karriere drev Paavo Nurmi en herreekviperingsbutik, og desuden ejede han et byggefirma, der opførte en række beboelsesejendomme i og omkring Helsinki.

Han var gift i en kort periode (1932-35) med Sylvia Nurmi, og parret fik sønnen Matti, der var i den finske elite i mellemdistanceløb i 1950'erne. Bortset fra dette forhold var Paavo Nurmi noget af en enspænder, der helst holdt andre mennesker på afstand. Under sin aktive karriere var han kendt for at være meget fåmælt og blev kaldt den "tavse finne". Derfor var det en speciel begivenhed, da han tillod et radiotransmitteret interview med sig i 1967 i forbindelse med sin 70-årsfødselsdag, og interviewet blev muligvis kun til virkelighed, fordi intervieweren var ingen ringere en den finske præsident Urho Kekkonen, der var en stor sportsentusiast.

I sin alderdom fik han problemer med helbredet med blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde og svigtende syn. I den periode omtalte han sport som spild af tid, når man sammenlignede med videnskab og kunst. Da han døde, fik han en statsbegravelse som en af alle tiders største finske sportsnavne.