Palimpsest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En palimpsest er et manuskript, pergamentrulle eller bog, der er blevet renset (skrabet, raderet og brugt igen. Ordet kommer gennem latin fra to græske rødder (palin (igen) + psên (skrabe)). Romerne skrev på voksbeklædte tavler, der kunne genbruges, og Cicero bruger ordet palimpsest om dem.

A Georgisk palimpsest fra det 5./6. århundrede.

Udviklingen af palimpsester[redigér | redigér wikikode]

Pergament er lavet af dyreskind og er mere holdbart end papir og papyrus. Derfor er de fleste palimpsester der lendesavetag[bør uddybes] af pergament, hvis popularitet voksede i Vesteuropa efter det 6. århundrede e.Kr. Også de steder hvor papyrus normalt blev brugt, var det mindre normalt at genbruge papyrus, da det er billigere end pergament. Nogle papyruspalimpsester har dog overlevet.

Som tiden går, dukker spor af det tidligere skrevne der er søgt fjernet, op igen. Det kan gøres bevidst ved at bruge mælk og havreklid, så de lærde kan se den underliggende tekst og dechiffrere den. I den senere middelalder blev den øvre tekst fjernet med pulveriseret pimpsten, hvorved skriften uopretteligt gik tabt. Derfor er de mest værdifulde palimpsester fra den tidligere middelalder.

Moderne dechiffrering[redigér | redigér wikikode]

Svært læselige rester blev tydet med det blotte øje før teknikkerne fra det 20. århundrede hjalp med at gøre teksterne læselige. Lærde fra det 19. århundrede brugte kemikalier til at fremhæve den overskrevnepåekst måder der kunne ødelægge palimpsesterne, fx ved at bruge galdeekstrakter eller ammonium hydrosulfat. Nu til dags bruges ultraviolet lys og fotografering, der skader palimpsesterne langt mindre. Supereksponerede fotografier udsat for forskellige lysspektre (en teknik kaldet MSImultispectral imaging) kan genkalde en kontrast af falmet blæk mod pergamentet, der er så svag at den ikke kan ses med det blotte øje i normalt lys.

MSI – foretaget af forskere på Rochester Institute of Technology og Johns Hopkins University – har hjulpet til at genskabe 4/5 af Archimedes-palimpsesten. I den senere tid har Walters Art Museum, hvor palimpsesten ligger, fokuseret på en eksperimentel teknik til at gendanne den sidste femtedel. En af de mest succesrige teknikker har været røntgenfluorescensfotografering (en: x-ray fluorescence imaging) ved hvilken jernet i blækket afsløres.

Nogle berømte palimpsester[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]