Pangæa
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa
Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikum-æraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.
Navnet blev først brugt af grundlæggeren af kontinentaldriftsteorien, tyskeren Alfred Wegener, i 1920. Det enorme hav som omgav Pangea, kaldes Panthalassa.
Pangæa blev samlet ved den Hercyniske bjergkædefoldning for omkring 370 til 245 millioner år siden og opløst for ca. 200 millioner år siden, da kontinentet blev delt i en nordlig del, Laurasien, og en sydlig del, Gondwanaland.
Pangæa er formentlig ikke det første superkontinent. Formodede tidligere superkontinenter er Rodinia og Pannotia.
| Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
