Panther

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Panther (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Panther)
Panther i Italien, 1944

Panther (Panzer V) er en tysk kampvogn, som blev brugt under den 2. verdenskrig. Panther-kampvognen kom til verden i november 1942. Den havde en 75 mm kanon som gjorde det muligt at trænge gennem panseret på de sovjetiske tanks. Dens eget panser var 80 mm tykt og havde kopieret de sovjetiske T-34's skrånende panser, hvorved projektiler ville rikochettere. Dens motor på 650 hk gjorde det muligt at køre ca. 45 km/t. Der blev i årene 1942-1945 produceret 4814 Panther-kampvogne. Pantheren er blevet betragtet værende en af 2. verdenskrigs bedste kampvogne hvad angår pansring, bevæbning og mobilitet. Pantheren kom i kamp for første gang i Panserslaget ved Kursk (Operation Zitadelle) i højsommeren 1943. Panther-kampvognen var ikke færdigafprøvet endnu, og led under mange børnesygdomme under operation Zitadelle. Dog viste de Panthere der kom i kamp under operationen at det var en fremragende kampvogn.

De tre hovedtyper var i kronologisk rækkefølge:

  • Panther D :"Operation Zitadelle-udgaven"
  • Panther A :en lidt forbedret type D, forbedret pga f.eks. Zitadelle
  • Panther G :Panther G var en på mange måder meget forbedret vogn, blandt andet var blenderingen (beskyttelsesskjoldet forrest på tårnet[1]) forbedret. Panther type G må regnes for en af 2. verdenskrigs bedste kampvogne, i klassen "allrounder" nok den bedste.


Fremtidige projekter herunder Panther II[redigér | redigér wikikode]

Pantheren var stærkt plaget af tab ved gennemskydning af sidepanseret på undervognen, lige over hjulene, og derved lige under hvor det skrånende panser begynder. Løsningen var lige så nem som på Panzer III og IV og bestod i at fastmontere eksterne panserskørter på et stativ. Det ødelagde den kraftige effekt af granater med hulladning, der derved eksploderede inden den traf hovedpanseret. Herved eliminerede man behovet for den kraftigere pansrede Panther II.

Panther II-prototypen var næsten færdig og blev efter krigen den amerikanske hærs krigsbytte. Den fik monteret et tårn fra en Panther Ausf. G og blev ført til USA. Tårnet fra Panther II "Schmalturm" valgte man at bruge til Panther Ausf. F, som dog aldrig kom i produktion. Signifikante forskelle var optisk afstandsmåler (ugleøje på hver side af tårnet) og meget mindre tårnforside ved især at flytte rekylbremsen fra siden af kanonen til under kanonen, vertikalt stående. Tårnændringen til "Schmalturm" var nødvendigt pga. klager fra fronten over den gamle halvtøndeformede deflektor (blenderingen) netop rikochetterede for mange granattræffere nedad mod taget over kører og radiomand. Her var panseret ret tyndt og gav skader så tårnet ikke kunne dreje, eller mere sjældent gennemtrængning til skade for kører, radiomand eller gearkasse.


Fra april/maj 1945 skulle alle modeller udrustes med:

  • Automatisk kanonlader
  • Stabiliserende kanonsigte (så sigtning var mulig under kørsel)
  • Infrarødt sigteudstyr samt IR-projektør, blandt andet Panzerdivision Nordland blev lige før Slaget om Berlin 1945 udrustet med Panthere med infrarødt sigte.


Selv i dag er ovenstående ikke standardudstyr på kampvogne.


Tillige "Schmalturm". Det nye tårn med mindre forside for at give mindre skudfelt for fjenden og indbygget optisk afstandsmåler.


Der var håb om at følgende udstyr skulle monteres fra august 1945:

  • Dieselmotor
  • Stabiliseret kanon (så skydning kunne foregå kørende)
  • 88 mm Kwk L71-kanon (den samme som Jagdpanther og Tiger 2)
  • Hydrostatiske forbedringer til styring.


Produktionen afbrudt i marts 1945 grundet at Ruhr-distriktet, hvor fabrikken lå, blev besat af amerikanerne.

Jagdpanther[redigér | redigér wikikode]

Behovet for en kampvogn, med en kanon der kunne nedkæmpe det tykkeste panserlag (200 mm), var presserende og var ikke lykkedes med indførelsen af Tiger I, som kun havde en 88 mm L56. Målet var en KwK (KampfwagenKanone) 88 mm L71 (L=længde i kaliber, dvs. 71 x 88 mm = 6,25 meter). Det største problem i den henseende var at kampvognen skulle have plads til en stor tårndiameter, dels til rekylbremsen og dels så besætningen kunne håndtere de længere granater. Nødløsningen var at montere dem fast i chassiset frem for i et tårn og man havde skabt en panserjager. Ulempen var et mere defensivt våben som ikke var så hurtig til at dreje kanonen til relevant sigte. Fordelen var billigere og hurtigere produktion samt bedre beskyttelse mod indkommende fjendtlige granater.

392 blev produceret af denne og de sidste syv blev leveret til en panserenhed, nærmest mens den amerikanske hær stod ved døren. Amerikanske efterretningsfotos viser at produktionen ikke skulle være stoppet foreløbig. Mindst 10 var på forskellige stadier i samlingen.

Bergepanther[redigér | redigér wikikode]

En Panther hvor tårnet var udskiftet med en trækasse med kranmekanisme så den kunne trække havarerede kampvogne fri fra mudder, granathuller osv. Samtidig blev der bagerst monteret en sænkbar "spade" så den kunne stå fast når kranen skulle trække tonstunge kampvogne fri.¨ 339 produceret og 8 konverteret. Til nærforsvar var monteret en KwK 20 mm (maskinkanon) som dog ofte var afmonteret ved fronten. Standardmontering var udvendigt øverst på det skrånende frontpanser og skulle betjenes af radiomanden som ellers også normalt ville havde betjent nærforsvarsmaskingeværet i fronten. Blot nu skulle han stå op, med overkroppen ud af overbygningens tag der nu var fjernet. En række Bergepanthere blev ved frontenheder konverteret til antiluftskytsplatforme, men var altså ikke officielle modeller og fremgår derfor heller ikke som sådanne. Dette nævnes blot for at forklare fraværet af disse i denne beskrivelse.

Diverse variationer over temaet fandtes, alt efter tidspunkt af produktion med eller uden kranspil, og med eller uden KwK 38.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Panther Variants 1942-45 af Hilary Doyle og Tom Jentz

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. [Den store danske encyklopædi, bind 3: Bio-Canberra, 1995, Gyldendal, 87-7789-046-9]