Pashto (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Pashto (som er det andet ord for afghansk) er et sprog som tales af pashtunerne i Afghanistan og Pakistan. Pashto tilhører den indoiske af de indoeuropæiske sprog, mere præcist de østiranske sprog ligesom ossetisk som tales i Kaukasus og nogle få andre.

Pashto er et af de to officielle sprog i Afghanistan, det andet er den persiske dialekt dari.[1] Pashto tales i det sydlige og østlige Afghanistan og enkelte steder i Nordafghanistan, samt i de tilstødende vestlige pakistanske provinser Khyber Pakhtunkhwa og FATA, hvor sproget ligeledes har official status. Sprogområdet kaldes nogle gange samlet for "Pashtunistan". De pashtunsk-talende udgør ca. 50% af Afghanistans befolkning, hvorimod det andet officielle sprog farsi (persisk) udgør 40%.[2] Der er i alt omkring 66 – 70 millioner mennesker som taler pashto. Der er to dialekter kaldet den nordlige (9,7 millioner) og den sydlige (8,2 millioner).


Sproget menes at stamme fra områderne omkring Kandahar og Helmand i det sydlige Afghanistan. Der er låneord fra arabisk og persisk i pashto. Det skrives traditionelt med en særligt tilpasset udgave af det arabiske alfabet, men i de senere år er det, på grund af internettet, blevet stadig mere populært at bruge latinske bogstaver i stedet.

Wikipedia-logo-v2.svg Wikipedia på pashto
Der findes også en Wikipedia på pashto.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Kapitel et, Artikel seksten i den afghanske forfatning
  2. CIA – The World Factbook: Afghanistan

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]