Passiv (grammatik)

Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.

Anvendelse

Subjektet for et verbum i passiv har samme funktion som objektet for et verbum i aktiv:

Manden dræbes af sin kone (passiv)

Konen dræber sin mand (aktiv)

De to beskrevne handlinger er identiske, men de bliver set fra forskellige udgangspunkter. Passiv sætter dermed objektet i centrum og kan også bruges til helt at undertrykke subjektet:

Der er blevet taget 100 kr af kassen

I dette tilfælde er subjektet ikke kendt eller i det mindste ikke nævnt.

Former

På dansk dannes passiv på to forskellige måder:

1. med endelsen -es (datid -edes, -tes)
2. med en omskrivelse med blive, bliver, blev + participiet

Den første passiv er generelt mere højtidelig og kan ikke bruges i alle former. Den er ikke almindelig i datid og slet ikke af stærke verber, hvor s-former næsten kun bruges, når der ikke er tale om en egentlig passiv (se nedenfor).

Andre anvendelser

På dansk har passiv også følgende tre anvendelser:

1. en reciprok ("gensidig") anvendelse. Kun s-passiv: Hans og Jørgen mødtes på gaden (= "mødte hinanden"), vi ses på onsdag ("ser hinanden"), I må ikke slås (= "slog hinanden").
2. en intransitiv anvendelse. Kun s-passiv: der findes mange grunde til at komme (egtl. = "bliver fundet").
3. en upersonlig anvendelse: der kæmpes / bliver kæmpet om pladserne.

I datid har de reciprokke og intransitive s-passiv i modsætning til den egentlige passiv: de sås ofte, der fandtes en lov imod det (men de blev set af politiet, der blev fundet en bombe).