Paul Lafargue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Paul Lafargue
Paul Lafargue profil.jpg
Paul Lafargue
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 15. januar 1842
Fødested Santiago, Cuba
Pseudonym(er)
Død 26. november 1911
Dødssted Draveil, Paris, Frankrig
Begravet
Nationalitet Fransk
Bosat {{{bosat}}}
Uddannelse Studerede medicin
Profession Politiker, embedsmand
Politisk parti {{{politiskparti}}}
Religion {{{religion}}}
Titel
Berømt for
Kendt for {{{kendtfor}}}
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle Laura Marx
Børn

Paul Lafargue (15. januar 1842 i Santiago, Cuba26. november 1911 i Draveil, Paris, Frankrig) var en fransk revolutionær marxistisk socialist, journalist, litteraturkritiker, politisk forfatter og aktivist. Gift med Laura, der var datter af Karl Marx.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Lafargue var søn af en cubansk plantageejer, men som barn flyttede hans familie tilbage til Frankrig i 1851, tilbage til familiens hjemby Bordeaux, hvor han gik i skole, senere studerede han medicin ved Paris Universitetet. Efter noget tid blev han imidlertid bortvist fra universitetet på grund af socialistisk virksomhed og han afsluttede derfor hans studierne i London i 1868. Her traf han Karl Marx datter, Laura, som han senere på året blev gift med.

Lafargue var medlem i Første Internationale, hvor han blev venner med Karl Marx og Friedrich Engels. Lafargue hjalp Engels med at finansiere Marx politiske arbejde, ud over det havde han et langt politisk liv. Lafargue var en af grundlæggerne i den marxistiske fløj af det franske arbejderparti, han var i 1871 med i Pariserkommunen, efter kommunens fald flygtede han til Spanien, opholdt sig her med hjælp fra medlemmer af Internationale, under opholdet kæmpede han for at få skabt en større marxistisk politiske bevægelse i landet, da Internationale i Spanien på dette tidspunkt var meget domineret af anarkister.

Lafargue rejste senere i 1873 videre til London, hvor han blev til 1882. I denne periode arbejdede han bl.a. sammen med Gabriel Deville og Jules Guesde om den politiske platform for «Det Franske Arbejderparti», det første marxistiske parti overhovedet.

Fra 1882 boede Lafargue og hans kone igen i Frankrig, han arbejdede som embedsmand, men drev samtidig en omfattende politisk virksomhed. I 1892 blev han indvalgt i det franske parlament. Lagargue var en stor fortaler for kvinders rettigheder og modstander af reformisme.

Lafargue var genstand for et berømt citat af Karl Marx. Kort før Marx døde i 1883, skrev han et brev til Lafargue og det ​​franske arbejderpartis leder Jules Guesde, som begge allerede hævdede at repræsentere "marxistiske" principper. Marx anklagede dem for "revolutionær fraser" og at fornægte værdien af reformistiske kampe. Denne udveksling er kilden til Marx 'bemærkning, der rapporteres af Friedrich Engels: "ce qu'il ya de bestemte c'est que moi, je ne suis pas Marxiste" ("det er sikkert for mig, at [hvis de er marxister, så er] jeg ikke [er] marxist").

Døden[redigér | redigér wikikode]

I de sene år af Lafargue liv deltog han ikke i nogen form for politisk aktivitet, han og hans kone levede i udkanten af Paris i landsbyen Draveil, han begrænser hans bidrag til en række artikler og essays, samt lejlighedsvise træf eller møder med nogle af de mest kendte socialistiske aktivister fra den tid, såsom Karl Kautsky og Hjalmar Branting af den ældre generation, Karl Liebknecht og Vladimir Lenin af den yngre generation. Det var i Draveil at Paul og Laura Lafargue sætte en stopper for deres liv ved at begå selvmord, til overraskelse og harme for mange franske og europæiske socialister.

Laura og Paul Lafargue døde begge ved selvmord i 1911. Laura og Paul begik ikke selvmord af desperation, men for at flygte fra den snigende senilitet.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1866: Survey of the Progress of The International Working Men’s Association
  • 1881: Bourgeois Sentimentalism
  • 1882: Socialism and Nationalisation
  • 1883: The Right To Be Lazy (book)
  • 1884: A Few Words with Mr Herbert Spencer
  • 1884: Peasant Proprietary in France
  • 1885: A Visit to Louise Michel
  • 1886: The Decazeville Strike
  • 1890: Reminiscences of Marx
  • 1890: Darwinism on the French Stage
  • 1890: The Myth of Athena
  • 1895: The Chino-Japanese War
  • 1895: Idealism and materialism in the conception of history
  • 1898: The Origin of Abstract Ideas
  • 1899: Our Goal
  • 1900: The Bankruptcy of Capitalism
  • 1900: The Rights of the Horse and the Rights of Man
  • 1900: The Socialist Ideal
  • 1900: Socialism and the Intellectuals
  • 1901: The Boycott
  • 1902: Clericalism and Socialism
  • 1903: Capitalist Property
  • 1903: The Historical Method of Karl Marx
  • 1903: Simple Socialist Truths
  • 1904: A forecast of the coming revolution Correspondence
  • 1904: The Woman Question
  • 1905: Personal Recollections of Engels
  • 1905: Socialism and Internationalism
  • 1906: Economic Determinism and the Natural and Mathematical Sciences
  • 1906: Britain coming into line – letter to Quelch
  • 1908: The law of value and the dearness of commodities

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]