Paulus' første Brev til Timotheus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.


Paulus' første Brev til Timotheus fra Det Ny Testamente hører til blandt de såkaldte Pastorale breve. Det er breve, der enten er stilet til en leder af en menighed, eller omhandler hvordan menigheden bør organiseres, eventuelt hvordan lederansvaret skal udøves. Det er omstridt, hvorvidt det faktisk er Paulus, der har skrevet brevene, og hvornår de er skrevet; Formentlig skrevet efter år 64, formentlig til en menighed i Efesos.

Første brev, kapitel 2, vers 5: "For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus", må siges at være noget af en underkendelse af katolicismen. Der er i hvert fald ikke megen plads til paven i det udsagn.

Første brev, kapitel 4, vers 4-5: "For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; for det helliges ved Guds ord og ved bøn". Et udsagn, der egentlig burde have svimlende konsekvenser. Det gælder jo alt fra den mad, vi spiser, til den skabte verden som naturen, dyrene og floraen, og de mennesker vi omgås.

Om kærligheden til penge (første brev, kapitel 6, vers 8-10): "har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter". Det er altså ikke penge, der er roden til alt ondt. Men kærligheden til dem. Jævnfor også Jesu tale om Gud og Mammon.