Pave Frans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox currentevent.svg Denne artikel beskriver en person, der stadig er aktiv indenfor sit fagområde.
Der kan derfor muligvis være informationer, der enten mangler, ikke er opdaterede eller er forældede. Ret gerne artiklen hvis du har kendskab til det.
Frans
Franciscus PP.
Pope Francis South Korea 2014.png
Pave Frans
Dåbsnavn: Jorge Mario Bergoglio
Født: 17. december 1936 (77 år)

Buenos Aires, Argentina

Valgt: 13. marts 2013
Forgænger: Pave Benedikt 16.
Emblem of the Papacy SE.svg
Se også Paverækken
Bergoglio med Argentinas Præsident Cristina Fernández de Kirchner under en mindegudstjeneste i 2008, for Beagle-konfilkten i Ildlandet.
Coat of arms of Franciscus.svg

Pave Frans (Latin: Franciscus; født Jorge Mario Bergoglio, 17. december 1936), er nr. 266 i paverækken. Han blev valgt den 13. marts 2013 som efterfølger for pave Benedikt 16., der havde valgt at træde tilbage fra sit embede den 28. februar 2013.[1] Pave Frans er det nuværende overhoved for både den romerskkatolske kirke og Vatikanstaten.

Bergoglio blev præsteordineret i 1969. Fra 1973 til 1979 var han leder af jesuiterordenen i Argentina.[2] Han var ærkebiskop for Buenos Aires 1998-2013. Pave Johannes Paul 2. udnævnte ham til kardinal i 2001. Ved udnævnelsen til pave valgte han sit pavenavn Frans efter Frans af Assisi. Det er første gang i historien at dette navn bruges, og det er kun anden gang siden pave Lando i 913 valgte et hidtidigt ubrugt navn (den anden var pave Johannes Paul 1.).

Pave Frans er den 12. ikke-europæiske pave, den første i over 1200 år. Han er den første jesuiterpræst der bliver pave, og desuden den første pave fra den vestlige halvkugle og sydlige halvkugle overhovedet, idet han kommer fra Argentina. Han er af italiensk afstamning og har pga. en infektion i teenagealderen kun én lunge[3]

Han var modstander af Argentinas lovliggørelse af homoseksuelle ægteskaber.[4]

Et muligt førstegangsmøde i den katolske kirkes historie mellem en pave og hans umiddelbare forgænger fandt sted lørdag d. 23. marts 2013, da pave Frans mødte sin forgænger pave Benedikt 16. til frokost og bøn i pavens sommerresidens Castel Gandolfo, syd for Rom. Mødet mellem den fungerende pave og hans forgænger pave emeritus varede i tre timer.[5][6]

Litteratur om og af Bergoglio[redigér | redigér wikikode]

  • Efter forlydender om, at Jorge Mario Bergoglio ved konklavet i 2005 havde været modkandidat til den valgte Joseph Ratzinger, fremkom: Sergio Rubín og Francesca Ambrogetti, El jesuita : conversaciones con el cardenal Jorge Bergoglio, SJ (Jesuitten - Samtaler med kardinal Jorge Bergoglio), Barcelona: Vergara, Grupo Zeta, ©2010.
  • En anden bog om ham angår relationer til det argentinske diktatur: Horacio Verbitsky, El Silencio. De Pablo VI a Bergoglio. Las relaciones secretas de la Iglesia con la ESMA (Tavsheden. Fra Paul VI til Bergoglio. De hemmelige relationer mellem kirken og ESMA), Editorial Sudamericana, 2005. - Den argentinske fortid behandles også af den britiske journalist Paul Vallely i Pope Francis. Untying the Knots[7], se en omtale af bogen i Kristeligt Dagblad, 11. sept. 2013[8].
  • I artikler og bøger, som paven selv har skrevet, er evangelisering og kirkens sociallære gennemgående temaer.[9] Et eksempel er: Corrupcion y Pecado. Algunas reflexiones en torno al tema de la corrupcion (Korruption og synd. Nogle overvejelser om spørgsmålet om korruption). Editorial Claretian, Buenos Aires 2006, ISBN 978-950-512-572-2.
  • Evangeliets Glæde (Evangelii Gaudium) - en 'apostolske skrivelse' af Pave Frans. Udgivet nov. 2013, en bestseller i flere lande også uden for kirkelige kredse. Evangeliets Glæde af Pave Frans

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Efterfulgte:
Benedikt 16.
Pave
2013–
Efterfulgtes af:
-
Paver Stub
Denne pavebiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi