Pave Gregor 4.
| Pave Gregor 4. | |||
|---|---|---|---|
 Raban Maur (højre) præsenterer sit værk til Pave Gregor 4. (midten) | |||
| Født |
795  Rom | ||
| Valgt |
827 | ||
| Død |
25. januar 844 Rom | ||
| Hvilested |
Peterskirken | ||
|
| |||
 | |||
Gregor 4. var pave 827-844 og blev valgt som efterfølger for Valentin i december 827. Ved samme lejlighed anerkendte han Ludvig den Frommes overherredømme.
Pavens afhængighed af kejseren blev mindre og mindre, fordi der opstod uenighed mellem ham og sønnerne, de senere Lothar 1., Pepin og Ludvig 2. Ved sønnernes oprør mod deres far støttede paven dem og håbede, at hans indblanding ville fremme chancen for fred. Men i stedet førte det til gnidninger mellem de frankiske biskopper og paven. Pavens modsvar var at insistere på, at han var Sankt Peters efterfølger og derfor suveræn overfor kejseren.
En hær fra kejseren og en fra hans sønner mødtes ved Rotfeld ved Colma i sommeren 833. Sønnerne overtalte Gregor 4. til at forhandle med deres far, men paven var blevet narret af Lothar. Ludvig var forladt af sine støtter og måtte overgive sig ydmyget og betingelsesløst. Det er kendt som "Campus Mendacii" (Løgnens slagmark).
Efter overgivelsen blev Ludvig genindsat. Efter hans død prøvede Gregor at mægle i den konflikt, der truede kejserens sønner.
| Foregående: | Paverækken Pave Gregor 4. 827-844 |
Efterfølgende: |
| Valentin 827 |
Sergius 2. 844-847 |
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
Teksten til den engelsksprogede artikel (hvorfra denne er en oversættelse) kommer delvist fra den niende udgave af en unavngiven encyklopædi fra 1880.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|