Pave Paul 6.

Pave Paul VI (Latin: Paulus PP. VI), født Giovanni Battista Enrico Antonio Maria Montini (26. september 1897 – 6. august 1978) var pave fra 1963 til sin død i 1978.

Paul VI blev pave midt i 2. Vatikankoncil og fik derfor en afgørende indflydelse på de store reformer, koncilet førte med sig. Som kardinal var han længe anset som den naturlige arvtager efter pave Johannes 23., som døde af kræft i 1963.

Paul VI er blandt andet kendt for sit konservative syn på prævention og seksualitet, særligt udtrykt i hans encyklika Humanæ vitæ fra 1968, hvori han tog skarpt afstand fra den nye p-pille.

Han var desuden den første pave, der indledte en egentlig, aktiv rejsevirksomhed, som paverne siden også har lagt vægt på. Blandt andet mødtes Paul VI med ledere fra andre store kristne kirkesamfund, f.eks. ærkebiskoppen af Canterbury, Michael Ramsey (leder af den Anglikanske kirke), samt Patriarken af Konstantinopel, Athenagoras (leder af den græsk-ortodokse kirke).

I sin tid som pave udnævnte han en kardinaler på seks konsistorier fra 1965 til 1977.

Paul VI blev udsat for et attentatforsøg i Manilas lufthavn på Filippinerne i 1970, men slap uskadt fra dette. Han døde i 1978 i den pavelige sommerresidens af et hjerteslag.

I 1993 indledte pave Johannes Paul II en saligkåringsproces for Paul VI, hvilket i sidste ende vil gøre ham til en af den katolske kirkes helgener.

Efterfulgte: Pave Johannes 23.	Pave 1963–1978	Efterfulgtes af: Pave Johannes Paul 1.