Pave Symmachus
Symmachus, græsk for forbundsfælle (født på Sardinien, død 19. juli 514 i Rom), var Biskop af Rom.
Han var først ærkediakon under Pave Anastasius 2. Den 22. november 498 blev Symmachus mød støtte fra den østgotiske konge Theoderich valgt til Biskop af Rom. Den tabende kandidat Laurentius, som blev støttet af det Byzantinske rige fungerede indtil 505 som modpave.
I 501 blev Symmachus anklaget for forskellige forbrydelser. Han hævdede imidlertid ikke at være underlagt jordisk strafferet. I Rom kom det året efter på grund af disse beskyldninger til gadekampe mellem tilhængere af Symmachus og af den afsatte modpave Laurentius. Efter at Teoderik den Store i 505 på ny havde givet Symmachus sin støtte, trak dennes rival sig tilbage til sit gods udenfor Rom. Symmachus lod opføre en brønd på Peterspladsen. Symmachus døde den 19. juli 514 i Rom.
Senere blev Symmachus helgenkåret og festdagen blev fastlagt til hans dødsdag den 19. juli.
Litteratur
- Eckhard Wirbelauer: Zwei Päpste in Rom. Der Konflikt zwischen Laurentius und Symmachus (498-514) (Quellen und Forschungen zur antiken Welt; 16). Tuduv, München 1993, ISBN 3-88073-492-5 (samtidig doktorafhandling, Universität Freiburg/B. 1992).
