Pen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En pen er et skrive- og tegneredskab, der påfører små mængder af blæk eller tuschpapir eller lignende. Ordet pen kommer af det latinske ord penna, der betegner en fjer. Penne kan nemlig laves af visse fugles svingfjer, men andre materialer som metal har også fundet anvendelse.

En pens anatomi[redigér | redigér wikikode]

En pen består af en stift, evt. af fjedrende materiale, der er spidset til. Spidsen er flækket på langs, og kan fremføre blæk ved kapillærvirkningen. Evt. kan denne spalte stå i forbindelse med et reservoir eller en blækholder, f.eks. en hulning eller et stykke S-formet metal.

Pennetyper[redigér | redigér wikikode]

En fjerpen med afskårne stråler og en pen lavet af tagrør

Penne kan som sagt fremstilles af forskellige materialer. Tagrør, siv og lignende er de tidligste materialer, men allerede i antikken kendes penne af bronze. En pen fremstillet af rør, kaldes på latin calamus. En skriftlig smutter kaldes derfor lapsus calami.

I middelalderen finder man på at fremstille penne af svingfjerene på større fugle som f.eks.gæs og svaner. En fjerpen slides hurtigt og en skriver skal derfor kunne spidse pennen. Til dette formål havde man en pennekniv. Fjerens stråler eller dele af fanen kunne fjernes, hvilket ofte var tilfældet i middelalderen.

En samling stålpenne. Fra venstre: Elastikpen, kongepen og to bredpenne

Metalpenne, normalt af stål, slides meget langsomt. De skal derfor ikke spidses, og har helt andre skriveegenskaber. De kan bl.a. laves fjedrende. Metalpenne monteres (normalt) i et penneskaft, der almindeligvis er fremstillet af lakeret træ, men også kan fremstilles af finere materialer. Man kunne også få tilskårne, korte fjerpenne til montering i et penneskaft.

Spidsens udformning har stor betydning for karakteren af det skrevne. En spids pen kan give en fin, tynd skrift. En bredpen giver skiftevis brede og tynde streger afhængigt af skriveretningen og måden den holdes på. Spidsen på en bredpen kan være lige eller skråt afskåret, hvilket også har stor betydning. Bredpennen har givet karakter til frakturskriften og andre skrifttyper som uncialer, og de karolingiske minuskler. Den har også sat sit præg på antikvaen. Er pennen lang og fjedrende (som f.eks. elastikpennen), kan man få en skrift med tiltagende tykkelse alt efter som man øger presset på pennen. Dobbelte stålpenne kendes også. Rundpenne, der ender i en lille rund plade, giver en streg, der altid har den samme tykkelse.

Til tekniske tegninger (og til illustrationsarbejde) findes tekniske tegnepenne/rørpenne (der ikke må forveksles med penne fremstillet af rørplanter). Her findes tusch eller blæk i en beholder, hvorfra det flyder ned gennem et tyndt rør på papiret.

Pennen i dag[redigér | redigér wikikode]

Den klassiske pen er i dag trængt tilbage fra skrivearbejdet, først af fyldepenen, dernæst af kuglepenen, fiberpennen, rollerballen og skrivemaskinen og meget senere computeren f.eks. til tekstbehandling. Den finder dog stadig anvendelse til tegning og til kalligrafi.