Pengeseddel
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
En pengeseddel er et betalingsmiddel. Sedler er, sammen med mønter, defineret som kontanter. Det betyder at de umiddelbart kan bruges ved køb og salg uden at skulle indløses først, og at de er upersonlige.
De fleste pengesedler indeholder sikkerhedsanordninger for at forhindre forfalskning, blandt andet kobbertryk, vandmærker og ultraviolette mærker og serienumre.
Pengesedlens historie
Oprindelig var værdien af penge bestemt af materialet, de var lavet af, først og fremmest guld eller sølv og mængden af dette. Fordi det var både besværligt og farligt at transportere større mængder ædelmetal, og fordi der til tider var knaphed på ædelt metal til møntslagning, begyndte man at udstede garantibreve, normalt i form af et løfte om ved forespørgsel at udbetale en vis mængde ædelt metal, som man opbevarede et sikkert sted.
De ældste kendte pengesedler blev udstedt i det 7. århundrede i Kina. Før dette finder man også garantibreve, men disse var som regel personlige og kunne dermed kun undtagelsesvis bruges direkte som betalingsmiddel. Efterhånden blev garantibrevene upersonlige, så at de kunne bruges som betalingsmiddel inden for et bestemt område eller i en speciel bank.
Både private og offentlige banker kan udstede pengesedler efter visse regler. I moderne tid bliver pengesedler dog stort set udelukkende udstedt af statslige centralbanker, som f.eks. Danmarks Nationalbank, Norges Bank eller Bank of England, og disse sedler gælder som betalingsmiddel (valuta) i alle banker og forretninger i det pågældende land.
Pengesedler i Danmark
I Danmark kaldtes en pengeseddel tidligere officielt for Creditbeviis, og både staten og private banker udstedte dem. I 1713 blev den første officielle dansk-norske pengeseddel udstedt på tre mark. Det var for at finansiere Den Store Nordiske Krig og i 1728 blev de sidste sedler indløst i sølv. De første danske pengesedler udstedt i fredstid er fra 1737 og var på "Ethundrede Rixsdaler" (Rdlr).
På dansk kaldes en hundredkroneseddel for en hund som forkortelse af hundrede. Femhundredekronesedlen kaldes en plovmand, da femhundredekronesedler fra 1910 til 1972 havde afbildet en pløjende mand. Endelig kaldes tusindkronesedlen for en tusse/tudse som en forkortelse af tusinde.
Danske pengesedler fra 1945 og fremefter er forsat gyldige og kan byttes til pålydende i Nationalbanken.
Rigsbankdaler-sedler
Efter statsbankerotten i 1813 blev der udstedt pengesedler i den nye valuta; rigsbankdaleren (Rbdlr.). Den mindste var på een rigsbankdaler fra 1819. Udviklingen i trykketeknik med bogtrykt underbund og kobbertrykt hovedplade betød et æstetisk fremskridt for pengesedlerne. Arkitekten G.F. Hetsch tegnede følgende sedler:
| Pålydende værdi | Størrelse (millimeter) | Udgivet | Udgået |
|---|---|---|---|
| 5 Rbdlr. | × | 1835 | 1873 |
| 10 Rbdlr. | × | 1860 | 1873 |
| 20 Rbdlr. | × | 1851 | 1873 |
| 50 Rbdlr. | × | 1834 | 1873 |
| 100 Rbdlr. | × | 1845 | 1873 |
De første kronesedler
I 1873 blev kroner og ører indført i Danmark, Norge og Sverige i forbindelse med den skandinaviske møntreform.
10-kronesedlen havde Danmarks rigsvåben med visdommens gudinde Minerva og frugtbarhedsgudinden Ceres af H. Olrik i blåt og sort på forsiden. Bagsiden var blank.
50-kronesedlen var en omtegnet 20-rigsbankdalerseddel fra 1851 i blå farve. På forsiden var kornaks, trefork og merkurstav af G.F. Hetsch, mens der på bagsiden var seks rækker flittige bier af N. Fristrup.
100-kronesedlen var i blå farve og havde guderne for handel (Merkur) og industri (Vulcanus) af H. Olrik på forsiden. På bagsiden var delfiner, trefork og kornaks af N. Fristrup på bagsiden.
500-kronesedlen var en omtegnet 100-rigsbankdalerseddel fra 1845 i stålgrå. På forsiden var guderne for handel (Merkur) og søfart (Neptunus) af G.F. Hetsch, mens bagsiden havde Danmarks rigsvåben med H.C. Ørsted og Bertel Thorvaldsen af N. Fristrup.
| Pålydende værdi | Størrelse (millimeter) | Udgivet | Erstattet |
|---|---|---|---|
| Kr. 10 | 140 × 85 | 1875 | 1891 |
| Kr. 50 | 188 × 108 | 1875 | 1883 |
| Kr. 100 | 190 × 110 | 1875 | 1888 |
| Kr. 500 | 185 × 105 | 1875 | 1910 |
Supplerende kronesedler
De første kronesedler var for heterogene til at komme fra samme land. Desuden var 100-kronesedlen større end 500-kronesedlen. Nationalbankens modstand mod små 5-kronesedler blev ligeledes overvundet.
5-kronesedlen var tegnet af H. Tegner og havde et blågråt mønster af ret- og spejlvendte femtaller på begge sider. På forsiden stod "FEM KRONER" i sort.
10-kronesedlen havde "det store Rigsvåben" med to skæggede vildmænd tegnet af N. Fristrup i brunt og sort. Der var også to blanke felter på forsiden. På bagsiden var ti overlappende enkronemønter. I de blanke felter på bagsiden var vandmærket med visdommens gudinde Minerva og smedeguden Vulcanus.
50-kronesedlen var tegnet af H.H. Thiele i lilla og sort. Den havde en kvindefigur og tre løver på forsiden, mens bagsiden var et mønster af araber- og romertal for '50'.
100-kronesedlen, som var tegnet af H. Olrik i grønt, havde en halvnøgen kvindefigur, Medusas hoved og to delfiner i kamp mod hver sin blæksprutte på forsiden. På bagsiden var en havnymfe og frugtbarhedsgudinden Ceres.
| Pålydende værdi | Størrelse (millimeter) | Udgivet | Erstattet |
|---|---|---|---|
| Kr. 5 | 124 × 72 | 1898 | 1912 |
| Kr. 10 | 144 × 89 | 1891 | 1913 |
| Kr. 50 | 158 × 103 | 1883 | 1911 |
| Kr. 100 | 162 × 105 | 1888 | 1910 |
Heilmannserien
Professor Gerhard Heilmann fra "Academiet for de skjønne Kunster" vandt i 1908 retten til at forny de danske pengesedler. I forbindelse med pengeombytningen d. 23. juli 1945 blev forsiderne trykt med de samme klichéer blot i andre farver og bagsiderne fik nye, primitive tegninger.
Alle sedlerne har et vandmærke med teksten "Danmarks Nationalbank" i majuskler og tallet for sedlernes værdi. Sedlernes motiver på forsiden er fiskeri og landbrug. Bortset fra 10-kronesedlen er Danmarks Rigsvåben på bagsiden.
5-kronesedlen har en typisk dansk stendysse på forsiden.
10-kronesedlens forside har et mønster af tangblade og søgræs, mens bagsiden har et Merkurhoved og tre løver.
50-kronesedlen har en tegning af tre fiskere, der trækker deres net op på forsiden.
100-kronesedlen har sammenslyngede delfiner på forsiden.
500-kronesedlen har en bonde, der går bag en plov på forsiden, hvilket har gjort, at alle 500-kronesedler derefter kaldes for en plovmand.[1]
| Pålydende værdi | Størrelse (millimeter) | Farver | Udgivet | Erstattet |
|---|---|---|---|---|
| Kr. 5 | 129 × 71 | Gråblå (1945: Lyseblå) | 1912 | 1955 |
| Kr. 10 | 130 × 79 | Brun (1945: Grågrøn) | 1913 | 1952 |
| Kr. 50 | 156 × 100 | Gråblå (1945: Rødlilla) | 1911 | 1957 |
| Kr. 100 | 158 × 100 | Brunlig (1945: Blågrøn) | 1910 | 1962 |
| Kr. 500 | 174 × 108 | Blå (1945: Brunrød) | 1910 | 1964 |
Første verdenskrig
Selvom Danmark ikke deltog i den første verdenskrig, hamstrede befolkningen de mønter, der indeholdt sølv; 10- og 25-øresmønter (hhv. 40% og 60% sølv) samt 1- og 2-kronemønter (80%). For at butikshandelen ikke skulle gå i stå på grund af mangel på skillemønt, indførtes under krigen en 1-kroneseddel. Andre forslag var at klippe 5-kronesedlerne over som to 2,5-kronesedler eller give tilbage i frimærker.
- 1 kr.
- 11,9 x 7,5 cm, indført i 1914, inddraget i 1918.
- "1 KRONE" på forsiden,
- Danmarks Rigsvåben med to vildmænd på bagsiden.
Anden verdenskrig
Den Allierede Overkommando udstedte 5-, 10-, 50- og 100-kronesedler til brug for de britiske soldater i Danmark efter Befrielsen.
Portræt- og landskabsserien
I 1954 kom den første seddel i serien med portrætter på forsiden og danske landskaber på bagsiden.
5-kronesedlen havde et portræt af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen sammen hans "De Tre Gratier" på forsiden. På bagsiden var Kalundborg by med den femtårnede kirke, tegnet af Ib Andersen. Sedlen, der havde spredte femtaller som vandmærke, blev i 1960 erstattet af en 5-kronemønt.
10-kronesedlen bar et portræt af H.C. Andersen sammen med en storkerede fra Asminderød på forsiden, mens Ib Andersens tegning af Egeskov Mølle på Sydfyn var på bagsiden. Sedlen havde spredte titaller som vandmærke.
50-kronesedlens forside var et portræt af Ole Rømer og hans observatorium Rundetårn, mens bagsiden var Stenvad langdysse på Djursland tegnet af Ib Andersen. Vandmærket var spredte halvtredstaller.
100-kronesedlen havde et portræt af H.C. Ørsted og et kompas med en ledning omkring på forsiden. På bagsiden var Kronborg og Sjællands Øre tegnet af Ib Andersen. Sedlen havde en kompasrose som vandmærke.
500-kronesedlens forside var et portræt af Stavnsbåndets ophæver Christian D.F. Reventlow og ligesom sedlen fra 1910, en pløjende bonde. På bagsiden var Roskilde by set fra fjorden tegnet af Ib Andersen. Vandmærket var et ucentreret "500" samt en bølget kant.
| Pålydende værdi | Størrelse (millimeter) | Farver | Udgivet | Erstattet |
|---|---|---|---|---|
| Kr. 5 | 125 × 65 | Blågrøn og mørkegrøn | 1955 | 1960 |
| Kr. 10 | 125 × 65. Fra 1954: 125 x 71 | Rødbrun og sort | 1952 | 1975 |
| Kr. 50 | 153 × 78 | Turkis og blå | 1957 | 1975 |
| Kr. 100 | 155 × 84 | Gul, rosa og brun | 1962 | 1974 |
| Kr. 500 | 175 × 90 | Grøn og blåsort | 1964 | 1972 |
1972-serien
I 1972 kom 500-kronesedlen som den første i en ny serie, hvor alle sedlerne havde et portræt malet af Jens Juel på forsiden. Alle sedlerne undtaget 20- og 1.000-kronesedlerne havde et selvportræt af Jens Juel fra 1773/74 som vandmærke. 10- og 20-kronesedlen blev erstattet af mønter i 1980 og 1990, mens de øvrige sedler blev erstattet af en ny serie fra 1997.
10-kronesedlen havde et portræt fra 1768 af en Cathrine Sophie Kirchhoff på forsiden, mens der på bagsiden var en hun-edderfugl (Somateria mollisima)[2] malet af Johannes Larsen i 1925.
20-kronesedlens forside var et portræt fra 1786 af en Pauline Tutein, og på bagsiden var to gråspurve (Passer domesticus) tegnet af Gunnar Andersen. Sedlen havde en farvepalet som vandmærke. Da den blev indført lavede TV-avisen en aprilsnar, hvor de påstod, at såfremt den ene fugl kun havde et ben, så var sedlen falsk.
50-kronesedlen bar et portræt fra 1797 af en Engelke Charlotte Ryberg. På bagsiden var en ferskvandsfisk (Carassius carassius) tegnet af Ib Andersen.
100-kronesedlen, som blev opgraderet i 1995, havde et selvportræt fra 1773/74 af Jens Juel på forsiden. På bagsiden var natsværmeren "rødt ordensbånd" (Catocala nupta) tegnet af Ib Andersen
500-kronesedlens forside var et portræt fra 1772 af en Franziska Genoveva von Qualen,[3] mens sedlens bagside var et markfirben (Lacerta agilis) tegnet af Ib Andersen.
1000-kronesedlen havde et portræt fra ca. 1790 af den danske forfatter Thomasine Gyllembourg, mens der på bagsiden var et rødt egern (Sciurus vulgaris) tegnet af Ib Andersen. Vandmærket var et dobbeltportræt af Jens Juel og Fru Rosine malet i 1791.
| Pålydende værdi | Størrelse (millimeter) | Farve på baggrundsmønster | Udgivet | Erstattet |
|---|---|---|---|---|
| Kr. 10 | 125 × 67 | Gul | 1975 | 1980 |
| Kr. 20 | 125 × 72 | Brun | 1980 | 1990 |
| Kr. 50 | 139 × 72 | Blå | 1975 | 1999 |
| Kr. 100 | 150 × 78 | Rød | 1974 | 1999 |
| Kr. 500 | 164 × 85 | Grøn | 1972 | 1997 |
| Kr. 1.000 | 176 × 94 | Sort | 1975 | 1998 |
1997-serien
De første af denne serie af pengesedler blev udgivet i 1997, og serien er stadig er i omløb. Serien blev opdateret mellem 2003 og 2005 med hologram og fluorescerende farver. Med denne serie begyndte alle sedler at have samme højde, hvilket er en fordel for maskinel behandling. Sedlerne har dog stadig forskellig størrelse, idet de er 1 centimeter længere for hver højere værdi. En størrelsesforskel der tilgodeser blindes og svagtseendes behov.[4]
50-kronesedlen bærer et portræt på forsiden og vandmærke af forfatteren Karen Blixen, og på bagsiden er en kentaur, som er inspireret af et stenrelief fra Landet Kirke på Tåsinge.[5]
100-kronesedlen har et portræt på forsiden og vandmærke af komponisten Carl Nielsen. En basilisk fra Tømmerby Kirke i Vester Han Herred har givet inspiration til motivet på bagsiden af sedlen. Basilisken, som betyder "lille konge" er en sammenblanding af slange, drage og hane.[6]
200-kronesedlen, som var den første i Danmark med denne pålydende værdi, har et portræt på forsiden og vandmærke af skuespilleren Johanne Luise Heiberg. Hun havde mange triumfer på Det Kongelige Teater i 1800-tallet. På bagsiden er et motiv af en løve fra apsis på Viborg Domkirke.[7]
500-kronesedlen bærer et portræt på forsiden og vandmærke af fysikeren Niels Bohr, og en vignet udformet som symbolet for yin og yang. Symbolet findes på Niels Bohrs våbenskjold, som hænger i Frederiksborg Slotskirke. På bagsiden er et stenrelief af en kampklædt ridder og en drage fra døbefonten i Lihme Kirke i Midtjylland.[8]
1000-kronesedlen har et dobbeltportræt på forsiden og som vandmærke af kunstnerparret Anna og Michael Ancher, som er kendt for deres malerier, der skildrer folkelivet i Skagen. Sedlens baggrundsmønster består af ankre, hvilket er inspireret af det halssmykke, som Anna Ancher bærer og ikke deres efternavn. Motivet på bagsiden af sedlen er inspireret af en turneringsscene fra et gravminde i Bislev Kirke i Nordjylland.[9] Vandmærket forestiller Anna Ancher.
| Pålydende værdi | Størrelse (millimeter) | Dominerende farve | Udgivet | Opdateret |
|---|---|---|---|---|
| Kr. 50 | 125 × 72 | Lilla | 7. maj 1999 | 25. august 2005 |
| Kr. 100 | 135 × 72 | Orange | 22. november 1999 | 27. november 2002 |
| Kr. 200 | 145 × 72 | Grøn | 10. marts 1997 | 9. april 2003 |
| Kr. 500 | 155 × 72 | Blå | 12. september 1997 | 24. september 2003 |
| Kr. 1.000 | 165 × 72 | Rød | 18. september 1998 | 25. november 2004 |
2009-serien
Karin Birgitte Lund blev valgt til at illustrere 2009-serien af danske pengesedler. 200-, 500- og 1000-kronesedlerne er graveret af gravøren Martin Mörck.[10] Nationalbanken har valgt, at der skal være danske broer på forsiden (som på eurosedlerne), og Lund har anbragt danske oldtidsfund fundet i nærheden af broerne på bagsiden. Alle oldtidsfundene er udstillet på Nationalmuseet.
Den første seddel udkom d. 11. august 2009, og den sidste udkom i 2011.[11]
50-kroneseddelen har et motiv af Sallingsundbroen mellem Salling og Mors på forsiden. På bagsiden er Skarpsallingkarret, som er et lerkar fra en jættestue. Lerkarret blev fundet i 1891 nær Skarp Salling i Himmerland.[12]
100-kroneseddelen har et motiv af Den Gamle Lillebæltsbro mellem Jylland og Fyn på forsiden. På bagsiden vises Hindsgavldolken, som er en flintedolk fra ca. 1800 f.Kr. der blev fundet på øen Fænø i Lillebælt.[13]
200-kroneseddelen har et motiv af Knippelsbro i København mellem Sjælland og Christianshavn på forsiden. Oldtidsfundet på bagsiden er valgt til at være en bronze-bælteplade fra Langstrup i Nordsjælland.
500-kronesedlen har et motiv af Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn. På bagsiden er en bronzespand fremstillet i Makedonien eller en græsk koloni ved Sortehavet i 4. el. 3. århundrede f.Kr., og som er fundet ved Keldby på Møn. Ved siden er spanden er et lille kort over Møn med Keldbys beliggenhed. I en landsomdelt folder med billeder af de nye sedler var Keldbys placering på Møn forkert på dette kort.[14]
1000-kroneseddelen har et motiv af Storebæltsbroen på forsiden. Det er højbroen mellem Sjælland og Sprogø (østbroen), som er valgt. På bagsiden er det danske nationalklenodie Solvognen fra ældre bronzealder ca. 1400 f.Kr., som blev fundet i 1902 i Odsherred på Nordvestsjælland.
| Pålydende værdi | Størrelse (millimeter) | Dominerende farve | Udgivet |
|---|---|---|---|
| Kr. 50 | 125 × 72 | Violet | 11. august 2009 |
| Kr. 100 | 135 × 72 | Orangegul | 4. maj 2010 |
| Kr. 200 | 145 × 72 | Grøn | 19. oktober 2010 |
| Kr. 500 | 155 × 72 | Blå | 15. februar 2011 |
| Kr. 1.000 | 165 × 72 | Rød | 24. maj 2011 |
2009-serien har følgende sikkerhedselementer, der skal gøre det svært at forfalske eller efterligne sedlerne:
- Vinduestråd, der har et motiv der bevæger sig når sedlen vippes, en såkaldt motion-tråd
- Hologram, der skifter farve når sedlen bevæges
- Vandmærke, der kan ses når sedlen holdes op imod lyset
- Kobbertryk med tykt farvelag, der kan føles med fingrene
- Skjult sikkerhedstråd, der kun kan ses når sedlen holdes op imod lyset
- Fluorescerende farve, som lyser op i ultraviolet belysning
Se også
Henvisninger
- ^ www.nationalbanken.dk – Plovmandens historie
- ^ Ib Andersens store flagspætte (Dendrocopos major) blev posthumt vraget
- ^ Gemälde im Schloss zu Ahrensburg
- ^ Danske pengesedler 1997-serien – Nationalbanken
- ^ www.nationalbanken.dk – 50-kroneseddel, 1997-serien
- ^ www.nationalbanken.dk – 100-kroneseddel, 1997-serien
- ^ www.nationalbanken.dk – 200-kroneseddel, 1997-serien
- ^ www.nationalbanken.dk – 500-kroneseddel, 1997-serien
- ^ www.nationalbanken.dk – 1000-kroneseddel, 1997-serien
- ^ "Engravings for Denmark National Bank". martinmorck.se. Hentet 12. februar 2012.
{{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i:|publisher=(hjælp) - ^ Nye danske pengesedler 2009-2011
- ^ www.denstoredanske.dk – Skarpsallingkarret
- ^ oldtiden.natmus.dk – Hindsgavldolken
- ^ www.sn.dk, 13. august 2009 – Nationalbanken begik en brøler
Kilder
- Jørgen Steen Jensen: "Danske mønter og sedler – krone og øre fra 1875 til i dag", 2001, Aschehoug Forlag A/S, ISBN 87-11-16248-1
- Gert Posselt, Pengesedler i Danmark – deres fremstillingshistorie ca. 1787-1945, Nationalmuseet, 1989. ISBN 87-982364-3-1.
