Personalisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Personalisme er den filosofiske retning, som betragter personen som en ureducerbar realitet og fremhæver personens moralske værdi. Personalismen består af tre hovedprincipper og som bredt set kvalificerer sig som arter af humanismen :

  1. Kun personer er ægte (i ontologisk forstand),
  2. Kun personer har værdi, og
  3. Kun personer har fri vilje.

Personalismen har først og fremmest været vigtig inden for den katolske filosofi samt inden for den kristendemokratiske ideologi og filosofi. Personalismen fremhæver til forskel fra individualismen de egenskaber eller grupper, som personen er en del af, som en vigtig del af personens værdi og som den vigtigste kilde til den personlige udvikling. Deri ligger et ansvar overfor medmennesket, og derved er der ikke et ensidigt fokus på den enkelte person. Et andet særskilt område er personalismens fokusering på menneskets ontologiske natur og det deraf tilhørende forsvar for de naturlige rettigheder.

Begrebet i en dansk kontekst[redigér | redigér wikikode]

Personalisme forsvandt en periode fra den nordiske debat, og de fleste personalistiske klassikere findes følgelig heller ikke oversat til nordiske sprog. Blandt undtagelserne er den ledende franske personalist Emmanuel Mounier, hvis bog "Personalismen" er oversat og udgivet af Det Danske Forlag i 1952. På den tid gav Dagbladet Information en del opmærksomhed til filosofien. Den dialogiske personalisme trækker også på Martin Bubers filosofi om Jeg-Du og Jeg-Det[1], der er beskrevet i "Jeg og du", der ligeledes er udgivet på dansk.

Efter år 2000 har begrebet oplevet en relancering, hvor Jonas Norgaard Mortensens bog "Det fælles bedste - Introduktion til personalismen" fra 2012 er solgt i over 1000 eksemplarer (status i foråret 2013). Den netværksbaserede tænketank Cura bygger på tænkningen og driver debatportalen Personalisme.dk.

Vigtige personalister[redigér | redigér wikikode]

Vigtige personalistiske filosoffer og forfattere er blandt andet:

Aquinas og Aristoteles er ikke direkte personalistiske filosoffer, men deres filosofi har haft en stor indflydelse på den personalistiske tænkning.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Hjemmesiden www.personalisme.dk

Noter[redigér | redigér wikikode]

filosofi Stub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.