Persondataloven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Persondataloven er en dansk lov som handler om hvornår og hvordan personoplysninger må behandles. Som hovedregel gælder persondataloven for al elektronisk behandling af personoplysninger, men gælder desuden også for manuel behandling af personoplysninger, der er indeholdt i et register. Loven gælder for private virksomheder, foreninger og organisationer samt offentlige myndigheder (undtagen behandlinger foretaget for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste).

Behandlingsregler[redigér | redigér wikikode]

Persondataloven opdeler personoplysninger i tre typer:

  • Følsomme oplysninger
  • Oplysninger om andre rent private forhold
  • Almindelige ikke-følsomme oplysninger

Persondataloven indeholder nogle generelle behandlingsregler, som altid skal være opfyldt, hvilket blandt andet er, at der skal være et sagligt formål for enhver behandling af personoplysninger. For de forskellige personoplysningstyper findes der forskellige betingelser og procedurer for behandling af oplysninger.

Rettigheder[redigér | redigér wikikode]

Persondataloven giver den registrerede en række rettigheder:

  • Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede.
  • Ret til at få information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede.
  • Ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger.

Som hovedregel skal alle behandlinger af personoplysninger anmeldes til Datatilsynet, men loven indeholder alligevel flere undtagelser til anmeldelsespligten.

Lovens område[redigér | redigér wikikode]

Loves område beskrives i §1 og §2 i Persondataloven. I §2 stk. 3 fremgår det, at loven ikke omfatter fysiske personer, der udøver aktiviteter af ren privat karakter. I §2 stk. 11 fremgår det, at loven ikke gælder for behandlinger, der udføres for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. At Forsvarets Efterretningstjeneste ikke er omfattet af loven, er blandt andet blevet kritiseret af blandt andet formanden for Rådet for Digital Sikkerhed Birgitte Kofod Olsen og professor i it-ret Søren Sandfeld Jakobsen[1].

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE2225888/hemmelig-tjeneste-faar-magten-over-private-data/
Jura Stub
Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.