Peru

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Peru (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Peru)
Republikken Peru
República del Perú
Flag Nationalvåben
Nationalmelodi"Himno Nacional del Perú"
(spansk: "Perus nationalmelodi")
Hovedstad
(og største by)
Lima
12°2.6′S, 77°1.7′W
Officielle sprog Spansk 1
Demonym peruvianer
Regeringsform Unitær præsidentiel republik
 -  Præsident Ollanta Humala
 -  Premierminister Ana Jara
Uafhængighed fra Spanien 
 -  Erklæret 28. juli 1821 
 -  Konsolideret 9. december 1824 
 -  Anerkendt 14. august 1879 
Areal
 -  Total 1,285,216 km2 (nr. 20)
 -  Vand (%) 0,41
Indbyggertal
 -  Anslået 2010 29.496.000 (nr. 40)
 -  Folketælling 2007 28.220.764 
 -  Tæthed 23/km2 (nr. 191)
BNP (KKP) Anslået 2011
 -  Total 299,648 mia. USD[1] 
 -  Pr. indbygger 9.985 USD[1] 
BNP (nominelt) Anslået 2011
 -  Total 167,846 mia. USD[1] 
 -  Pr. indbygger 5.593 USD[1] 
Gini (2009) Fald 48[2] (høj
HDI (2010) Stigning 0,723[3] (høj) (nr. 63)
Valuta Nuevo Sol (PEN)
Tidszone PET (UTC-5)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
PE
Luftfartøjs-
registreringskode
OB
Internetdomæne .pe
Telefonkode +51
1. Quechua, aymara og andre regionale sprog er også officielle i visse områder.

Peru (spansk: Perú, quechua og aymara: Piruw), officielt Republikken Peru (spansk: República del Perú) er et land i det vestlige Sydamerika. Landet grænser op til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst, Bolivia mod sydøst, Chile mod syd og Stillehavet mod vest.

Det peruanske territorium var hjemsted for Norte Chico-civilisationen, én af de ældste i verden, og Inkariget, den største stat i præcolumbiansk Amerika. Det spanske imperium erobrede regionen i det 16. århundrede og etablerede et vicekongerige, som omfattede det meste af landets sydamerikanske kolonier. Efter uafhængigheden i 1821 har Peru gennemgået perioder med politisk uro og skattekriser og perioder med stabilitet og økonomisk opsving.

Peru er en repræsentativt demokratisk republik inddelt i 25 regioner. Landets geografi varierer fra tørre områder ved Stillehavets kyst til Andesbjergenes bjergtinder og Amazonområdets tropiske skove. Det er et u-land med et middelt HDI-index med omkring 40% af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Landets vigtigste erhverv er fra en økonomisk betragtning landbrug, fiskeri, minedrift og fabrikation af produkter som tekstiler.

Den peruanske befolkning, der er anslået til 28 millioner, er multietnisk og består af indfødte folk, europæere, afrikanere og asiater. Spansk er det mest udbredte sprog, selv om et betydeligt antal peruanere taler quechua og andre indfødte sprog. Denne blanding af kulturelle traditioner har resulteret i en bred variation af udtryk på områder som kunst, mad, litteratur og musik.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet Peru er hentet fra Birú, navnet på en lokal hersker, som levede nær San Miguel bugten i Panama i det 16. århundrede.[4] Da hans besiddelser blev opdaget af spanske opdagelsesrejsende i 1522, var de i den sydligste del af Den Nye Verden, som europæerne kendte.[5] Da Francisco Pizarro udforskede områderne længere mod syd, betegnedes de som Birú eller Peru.[6] Det spanske imperium gav navnet legal status i 1529, og efter sammenstødet med Inkariget blev dettes område benævnt Peru.[7] Under det spanske styre indførtes betegnelsen Vicekongedømmet i Peru, hvilket blev til Republikken Peru efter uafhængigheden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

De tidligste beviser på menneskelig tilstedeværelse dateres til omtrent 11.000 år f.Kr.[8] De ældst kendte komplekssamfund i Peru, Norte Chico-civilisationen, levede langs Stillehavskysten mellem 3000 og 1800 f.Kr.[9] Disse tidlige udviklinger blev efterfulgt af arkæologiske kulturer som Chavín, Paracas, Moche, Nazca, Wari og Chimú. I det 15. århundrede opstod inkaerne som en stærk stat, der holdt sig over et århundrede og udgjorde det største rige i præcolumbiansk Amerika.[10] Andiske samfund blev basis på landbrug, brugte teknikker som kunstvanding og terasse; landbrug af kameler og lamaer, og fiskeri var også vigtigt. Organiseringen handlede om gensidighed og fordeling, da disse samfund ikke kendte til marked eller penge.[11]

Koloni[redigér | redigér wikikode]

Machu Picchu, "Inkaernes forsvundne by"

I 1532 besejrede en gruppe conquistadorer ledet af Francisco Pizarro Inkarigets kejser Atahualpa og pålagde det spanske styre. Ti år senere etablerede Det spanske imperium Vicekongedømmet i Peru, som omfattede det meste af landets sydamerikanske kolonier.[12] Vicekongen Francisco de Toledo reorganiserede landet i 1570'erne med minedrift af sølv som den vigtigste aktivitet og tvungne indfødte som den primære arbejdskraft.[13]

Det spanske imperiums peruanske indtægt af guld og sølv forsynede et netværkshandel, der strakte sig langt ud til Europa og Filippinerne.[14] I det 18. århundrede stoppede sølvproduktionen, og en stor økonomisk forandring mindskede den kongelige indtægt.[15] Imperiet svarede igen ved at vedtage Bourbon-reformerne, en serie edikter, som øgede skatter og delte Vicekongedømmet i Peru.[16] De nye love provokerede Túpac Amaru II's opstand og andre oprørere, som alle blev besejret.[17]

Republik[redigér | redigér wikikode]

José de San Martín erklærede Perus uafhængighed i 1821.

I starten af det 19. århundrede, hvor det meste af Sydamerika var involveret i uafhængighedskrige, fik Peru en kongelig fæstning. Mens eliten vaklede mellem frigørelse og loyalitet til den spanske monark, kom uafhængigheden efter José de San Martíns og Simón Bolívars militære kampagner.[18] I løbet af republikkens tidlige år, var der endemiske kampe for styrke mellem militærledere, som skabte ustabilitet.[19] En national identitet blev skabt i løbet af denne periode, hvor bolivianske projekter for Latinamerikansk Konføderation blev grundlagt, og en union med Bolivia, der varede i en kort tid.[20] Mellem 1840'erne og 1860'erne havde Peru stabilitet under præsident Ramón Castilla, der forøgede statsindtægterne fra eksport af guano.[21] Dog blev disse resurser forødede i 1870'erne, hvor landet var i gæld, og politiske kampe igen startede.[22]

Angamos, et afgørende slag i løbet af Salpeterkrigen.

Peru blev besejret af Chile i Salpeterkrigen i 1879–1883 og mistede departementet Tarapacá og provinserne Arica og Tacna i Ancón-traktaten. Peru fik dog Tacna tilbage i 1929 med Lima-traktaten. Interne kampe efter krigen blev fulgt af en periode med stabilitet under Partido Civil, hvilket varede indtil Augusto B. Leguías regime.[23] Depressionen var skyld i Leguías fald, fornyede politisk uro, og partiet Alianza Popular Revolucionaria Americanas fremkomst.[24] Striden mellem denne organisation og elitens koalition og militæret påvirkede den peruanske politik i de følgende tre årtier.[25]

I 1968 planlagde væbnede styrker ledet af general Juan Velasco Alvarado et kup, der afsatte præsident Fernando Belaunde. Det nye regime foretog radikale reformer med mål at fostre udvikling, men det mislykkedes.[26] I 1975 erstattede Velasco general Francisco Morales Bermúdez, der lamslog reformerne og overså demokratiets genoprettelse.[27] I løbet af 1980'erne fik Peru en betydelig gæld til udlandet, en inflation, der fortsatte med at vokse og en massiv politisk vold.[28] Under præsident Alberto Fujimori (1990-2000) begyndte landet at genoprette sig, selv om der rejste beskyldinger mod magt, korruption og vold mod mennesker, tvang Fujimori til at træde tilbage i 2000.[29] Siden slutningen på Fujimoris regime, har Peru prøvet at bekæmpe korruption og prøvet at opretholde økonomisk vækst under den nuværende præsident Alan García.[30]

Politik[redigér | redigér wikikode]

System[redigér | redigér wikikode]

Casa de Pizarro, præsidentens officielle residens.

Peru er en repræsentativt demokratisk republik med et flerpartisystem. Under den nuværende forfatning er præsidenten statsoverhoved og regeringschef; han eller hun bliver valgt i en periode på fire år og kan ikke genvælges med det samme.[31] Præsidenten udpeger premierministeren og, med sit råd, resten af ministerrådet.[32] Der er et étkammersystem med 120 medlemmer valgt i en periode på fem år.[33] Lovforslag kan foreslås af enten den udøvende eller lovgivende magt; lovene bliver vedtaget efter at komme igennem kongressen og blive promulgeret af præsidenten.[34] Domstolene er selvstændige,[35] selv om politisk intervention i retslige sager er blevet almindelige hele vejen gennem historien og fortsættende diskussioner i dag.[36]

Regering[redigér | redigér wikikode]

Kongressen sidder på Palacio Legislativo i Lima.

Den peruanske regering vælges direkte, og det er obligatorisk for borgere i alderen 18 til 70 at stemme.[37] Generelle valg holdt i 2006 sluttede i en 2. valgrundesejr for præsidentkandidat Alan García fra Alianza Popular Revolucionaria Americana (52,6% af tilladte stemmer) over Ollanta Humala fra Unión por el Perú (47,4%).[38] Kongressen er i øjeblikket sammensat af Alianza Popular Revolucionaria Americana (36 sæder), Partido Nacionalista Peruano (23 sæder), Unión por el Perú (19 sæder) Unidad Nacional (15 sæder), Alianza por el Futuro (13 sæder), Parliamentary Alliance (9 sæder) og Democratic Special Parliamentary Group (5 sæder).[39]

Generelle valg holdt i 2011 sluttede i en 2. valgrundesejr for præsidentkandidat Ollanta Humala fra Gana Perú (52,6% af tilladte stemmer) over Keiko Fujimori fra Alianza por el Futuro

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Perus udenrigsrelationer er blevet domineret af grænsekrige med nabolande, hvilket startede i løbet af det 20. århundrede.[40] Der er stadig en igangværende strid med Chile over søfartsgrænser i Stillehavet.[41] Peru er et aktivt medlem af adskillige regionale blokke og en af grundlæggerne af Den Andiske Sammenslutning. Landet er en deltager i internationale organisationer som Organisationen af Amerikanske Stater og Forenede Nationer. Det peruanske militær er sammensat af en hær, en flåde og et luftvåben; dets primære mission er at beskytte uafhængigheden, suveræniteten og landets territoriale integritet.[42] De bevæbnede styrker er underordnet forsvarsministeriet og præsidentens øverstkommanderende. Landets værnepligt blev ophævet og erstattet af et frivilligt militær.[43]

Regioner[redigér | redigér wikikode]


Peru er inddelt i 25 regioner og provinsen Lima. Hver region har en valgt regering sammensat af en præsident og et råd, der vælges hvert 4. år.[44] Disse regeringer planlægger regional udvikling, udfører offentlige investeringprojekter, fremmer økonomiske aktiviteter og håndterer det sociale område.[45] Provinsen Lima bliver administreret af et byråd.[46]
Regioner:

Provins:

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Perus geografi

Peru dækker et areal på 1.285.220 km², der udgør omtrent ⅔ af Mexicos størrelse. Landet grænser op til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst, Bolivia mod sydøst, Chile mod syd og Stillehavet mod vest.

Andesbjergene løber parallelt med Stillehavet og inddeler landet i tre geografiske regioner. Costa'en (kysten), mod vest, er et tyndt område, for det meste udtørret bortset fra dale, som er skabt af sæsonmæssige floder. Sierra'en (bjergene) er Andesbjergenes område; med Altiplano-plateauet som landets højeste punkt, den 6,768 m Huascarán.[47] den tredje region er selva'en (junglen), et udbredt fladt terræn dækket af Amazonregnskoven, der strækker sig ud mod øst. Næsten 60% af landets areal er beliggende i denne region.[48]

Floder[redigér | redigér wikikode]

De fleste peruanske floder udspringer i Andesbjergene og flyder ind i en af de tre regioner. De, som flyder nær Stillehavet er stejle og korte og strømmer kun ind imellem. Amazonflodens bifloder er længere, har større vandføring og har ikke så stejle fald, når de forlader sierra'en. Floder, som flyder ind i Titicaca-søen, er generelt korte og har en stor vandføring.[49] Perus længste floder er Ucayali, Marañón, Içá, Yavarí, Huallaga, Urubamba, Mantaro og Amazon.[50]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Andesbjergenes bjergtoppe er mange peruanske floders kilde.

Peru har, i modsætning til andre ækvatoriale lande, ikke et udelukkende tropisk klima, Andesbjergenes indflydelse og Humboldtstrømmen er årsag til stor variation af klimaet i landet. Costa'en har moderate temperaturer, lidt nedbør og høj fugtighed, bortset fra de varmere og vådere nordlige stræk.[51] I sierra'en er regn hyppigt om sommeren, og temperaturen og fugtigheden reduceres med højden op til de frosne bjergtoppe i Andesbjergene.[52]

Selva'en karakteriseres af meget nedbør og høje temperaturer, bortset fra de sydligste dele, der har kolde vintre og sæsonmæssig nedbør.[53] På grund af den varierende geografi og klima har Peru en høj biodiversitet; 21.462 arter af planter og dyr er blevet dokumenteret i 2003, 5.855 af dem endemiske.[54] Regeringen har etableret adskillige beskyttede områder til deres bevarelse.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Havnebyen Callao er hovedudløbet for peruansk eksport.

Peru er et u-land med et HDI-index på 0,773 fra 2005.[55] Indbyggerindkomsten var på US$ 3.374;[56] 39,3% af den totale befolkning er fattig, med 13,7% som ekstremt fattige.[57] Historisk set har landets økonomi været bundet til eksport, hvilket sørgede for stærk valuta til finansimport og gæld i udlandet.[58] Selvom eksporten har skaffet betydelig indtægt, har selvforsynende vækst og en større økonomisk lighed vist sig at være svært opnåelig.[59]

Perus økonomiske politik har varieret bredt over de tidligere årtier. Juan Velasco Alvarados 1968-1975-regering introducerede radikale reformer, hvilket bestod af landbrugsreformer, udenlandske aktieselskabers ekspropriation, introduktionen af et økonomisk planlægningssystem og skabelsen af en stor statsejet sektor. Disse mål fik ikke en indkommende fordeling og gjorde ikke en ende på den økonomiske afhængighed af udviklingsnationer.[60] På trods af disse modsatte resultater blev de fleste reformer ikke reserveret indtil 1990'erne, da Alberto Fujimoris liberaliserende regering sluttede af med priskontroller, protektionisme, restriktioner af udenlandske direkte investeringer og primært statsejerskab af selskaber.[61] Reformerne har tilladt støttet økonomisk vækst siden 1993, bortset fra en økonomisk krise efter Asienkrisen i 1997.[62]

Turismen i Peru udgør den tredjestørste industri efter fiskeri og minedrift[63] og domineres af de spanske kolonisters arkitektur i Lima og Inkarigets stenværker i Cuzco. Machu Picchu, som har op til 2.500 besøgende hver dag, er med i Verdensarvslisten, inkluderet Nazca-linjerne, byen Cusco og 7 andre.[64][65][66] Peru modtog i 2007 den tredjestørste mængde turister i Sydamerika, efter Brasilien og Argentina. Turisme er den hurtigstvoksende industri i Peru, er årligt vokset med 25% de sidste 5 år.[67]

Tertiære erhverv tæller for 53% af den peruanske BNI, efterfulgt af sekundære erhverv (22,3%), primære erhverv (15%) og skatter (9,7%).[68] Den nuværende økonomiske vækst er blevet forsynet af makroøkonomisk stabilitet, har forbedret bytteforhold og holdt investering og forbrug.[69] Det forventes, at handelen vokser yderligere efter gennemførelsen af en frihandelsaftale med USA, hvilket blev aftalt 12. april 2006.[70] Perus hovedeksporter er kobber, guld, zink, tekstiler og fiskekød; hovedpartnerne er USA, Kina, Brasilien og Chile.[71]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Perus vejnet har en længde på 78.829 km, heraf 276 km motorvej, og vejene er af lav kvalitet.[64] Den mest betydningsfulde vej er Pan American Highway, som går fra Ecuador til Chile.[72] Pr. 2007 har Peru 237 lufthavne, hvor Jorge Chávez International Airport, beliggende i Callao, står for de fleste internationale flyvninger.[73][64] Peru har 1.989 km jernbane, 8.808 km vandvej, én helikopterplads og en handelsflåde på 6 skibe.[73] Landets telefonservice er af tilstrækkelig kvalitet, og landet havde i 1997 13 tv-stationer, plus 112 repeatere.[73] Telefonforbruget i landet har oplevet en stigning fra starten af 1990'erne til 2000'erne, især pga. det store forbrug af mobiltelefoner.[72] Landet I 2006 havde 79% af befolkningen i Peru adgang til elektricitet.[74] Perus byelektrificering regnes for en af de laveste i Latinamerika. Dækningen i de fattige byområder er omkring 30% og regeringen har genoptaget sit forsøg i at forøge dækningen fra 30% til 75% i 2013.[75]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Perus demografi
Peruansk kvinde og barn af indfødt herkomst.

Med over 28 millioner indbyggere, er Peru det 4. mest befolkede land i Sydamerika i 2007.[76] Den demografiske vækst faldt fra 2,6% til 1,6% mellem 1950 og 2000; det forventes, at befolkningen når omtrent 42 millioner i 2050.[77] I 2005 levede 72,6% i byområder og 27,4% i landområder.[78] De største byer er Lima, Arequipa, Trujillo, Chiclayo, Piura, Iquitos, Chimbote, Cusco og Huancayo, som alle meldte mere end 200.000 indbyggere i 1993.[79] Kinesere ankom i 1850'erne som en erstatning for slavearbejdere og er siden blevet en hovedbestanddel i det peruanske samfund.[80]

Peru er en multietnisk nation dannet af en kombination af forskellige grupper gennem fem århundreder. De indfødte beboede det peruanske territorium i adskillige årtusinder før Inkarigets fald i det 16. århundrede, som hovedsageligt skyldtes infektionssygdomme, hvor befolkningen blev formindsket fra anslået 9 millioner i 1520'erne til omkring 600.000 i 1620.[81] Spaniere og afrikanere ankom i et stort tal under det koloniale styre, blandede sig med hinanden og med de indfødte. Efter uafhængigheden har der været et gradvist stigende antal europæere immigreret fra England, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien.[82] Andre immigrantgrupper er arabere og japanere. 88,9% kunne i 2005 læse og skrive, denne placering er lavere i landområder (76,1%) end i byområder (94,8%).[83] Det er skolepligt at gå i en fri grundskole og et gymnasium, mens det er gratis at gå i en offentlig skole.[84]

Sprog og religion[redigér | redigér wikikode]

Spansk, som tales af 80,3% af peruanere i 5-årsalderen eller ældre i 1993, er det primære sprog i landet. Det eksisterer sammen med adskillige indfødte sprog, hvor det vigtigste er quechua, talt af 16,5% af befolkningen i 1993. Andre indfødte sprog og fremmedsprog blev talt af 3% og 0,2% af peruanerne.[85] Tal fra 2006 viste, at 85% var katolikker, 11% var protestanter og de resterende 4% var adventister, mormoner, Jehovas vidner og jøder.[86]

Mest befolkede storbyområder[redigér | redigér wikikode]

Main metropolitan areas in Peru

Lima
Lima
Trujillo
Trujillo
Arequipa
Arequipa

# storbyområder Region Befolkning

Cuzco
Cuzco

Chimbote
Piura
Piura

1 Coat of arms of Lima.svg Lima Lima 9 450 585
2 Escudo de trujillo peru.svg Trujillo La Libertad 906 313
3 Escudo de Armas de Arequipa.svg Arequipa Arequipa 886 708
4 Escudo de Chiclayo.PNG Chiclayo Lambayeque 782 955
5 Escudo Piura.JPG Piura Piura 496 717
6 Escudo Loreto.JPG Iquitos Loreto 457 865
7 Escudo del Cusco.png Cuzco Cusco 414 375
8 Coat of arms of Chimbote.svg Chimbote Ancash 375 567
9 EscudoHYO.jpg Huancayo Junín 359 550
10 Escudo de San Pedro de Tacna.svg Tacna Tacna 287 321
*Anslåede indbyggertal i år 2012.[87][88]
*Kropsbygning af de vigtigste storbyområder:Lima,[89] Trujillo,[90] Arequipa,[91] and Chiclayo[92]


Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Perus kultur
Anonymt maleri i Cuzco-skolen, 18. århundrede

Den peruanske kultur har primært sine rødder i indfødte og spanske traditioner,[93] selv om adskillige afrikanske, asiatiske og europæiske grupper også har haft indflydelse på den.

Kunst[redigér | redigér wikikode]

De peruanske kunstneriske traditioner dateres tilbage til forarbejdede lervarer, tekstiler, smykker og skulpturer af Inkarigets kulturer. Inkaerne opretholdte disse og lavede arkitektoniske værker, inkluderet konstruktionen af Machu Picchu. Barokken dominerede kolonial kunst, som dog blev modificeret af indfødte traditioner.[94] Gennem denne periode fokuserede det meste af kunsten på religiøse emner, æraens utallige kirker og malerierne af Cuzco-skolen er repræsentative.[95] Kunsten gik i stå efter uafhængigheden indtil opdukken af Indigenismo i starten af det 20. århundrede.[96] Siden 1950'erne har peruansk kunst været eklektisk og formet af både fremmed og lokal kunst.[97]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Den peruanske litteratur har rødder i de præcolumbianske civilisationers mundtlige traditioner. Spanierne introducerede skriveriet i det 16. århundrede; koloniale litterære udtryk var krøniker og religiøs litteratur. Efter uafhængigheden blev romantikken den mest almindelige genre som eksemplificeret i Ricardo Palmas værker.[98] I starten af det 20. århundrede skabte Indigenismo-bevægelsen forfattere som Ciro Alegría,[99] José María Arguedas,[100] og César Vallejo.[101] Gennem den anden halvdel af århundredet blev peruansk litteratur mere kendt på grund af forfattere som Mario Vargas Llosa, et ledende medlem af Latin American Boom.[102]

Mad[redigér | redigér wikikode]

Ceviche er en skaldyrsret marineret med citrus.

Den peruanske madlavning er en blanding af indfødt og spansk mad med stærk indflydelse fra afrikansk, arabisk, italiensk, kinesisk og japansk madlavning. [103] Almindelige retter er anticuchos, ceviche, humitas og pachamanca. Der er ligeledes tale om et fusionskøkken, hvor blandt andet den japanske indflydelse på det peruanske køkken er markant – ceviche er bl.a. resultatet af denne fusion. Der findes desuden et bredt udvalg af eksempelvis sushi-restauranter, hvor makiroller, sashimi og sushi har sit udspring i de peruanske krydderier, fisk, grøntsager og frugter – et eksempel på denne herlige fusion er den lille restaurantkæde [104]. På grund af variateten af klima i Peru er en lang række planter og dyr tilgængelige for madlavning.[105] Peruansk madlavning har i den senere tid fået hyldest for sin variation af ingredienser og teknikker. [106]

Musik[redigér | redigér wikikode]

Den peruanske musik har andiske, spanske og afrikanske rødder.[107] Tidligere varierede musikalske udtryk fra region til region, quena'en og tinya'en var to almindelige musikinstrumenter.[108] Den spanske erobring bragte introduktionen af nye musikinstrumenter som guitaren og harpen med sig, såvel som udviklingen af musikinstrumenter som charango'en.[109] Afrikanske bidrag til peruansk musik er rytmer og cajón'en, et slaginstrument.[110] Peruanske folkedanse består af marinera, tondero, danza de tijeras og huayno.[111]

Dyreliv[redigér | redigér wikikode]

I Peru er dyrelivet meget rigt og fabelagtigt. Der findes mange dyr, som ikke findes (frit) i Europa. Det mest kendte pattedyr er lamaen, som der findes to slags af: En almindelig lama og en alpaca lama. Begge lamaerne bruges i Peru til hårdt arbejde, mad og uld. I Peru er der også mange fuglearter og insekter.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteraturliste[redigér | redigér wikikode]

Etymologi
  • (Spansk) Porras Barrenechea, Raúl. El nombre del Perú. Lima: Talleres Gráficos P.L. Villanueva, 1968.
Historie
  • (Engelsk) Andrien, Kenneth. Crisis and decline: the Viceroyalty of Peru in the seventeenth century. Albuquerque: University of New Mexico Press, 1985.
  • (Engelsk) Anna, Timothy. The fall of the royal government in Peru. Lincoln: University of Nebraska Press, 1979.
  • (Engelsk) Bakewell, Peter. Miners of the Red Mountain: Indian labor in Potosi 1545–1650. Albuquerque: University of New Mexico, 1984.
  • (Engelsk) BBC News. Fujimori: Decline and fall. 20. november 2000.
  • (Engelsk) Burkholder, Mark. From impotence to authority: the Spanish Crown and the American audiencias, 1687–1808. Columbia: University of Missouri Press, 1977.
  • (Engelsk) D'Altroy, Terence. The Incas. Malden: Blackwell, 2002.
  • (Engelsk) Dillehay, Tom, Duccio Bonavia and Peter Kaulicke. "The first settlers". In Helaine Silverman (ed.), Andean archaeology. Malden: Blackwell, 2004, pp. 16–34.
  • (Engelsk) Gootenberg, Paul. Between silver and guano: commercial policy and the state in postindependence Peru. Princeton: Princeton University Press, 1991.
  • (Engelsk) Gootenberg, Paul. Imagining development: economic ideas in Peru's "fictitious prosperity" of Guano, 1840–1880. Berkeley: University of California Press, 1993.
  • (Engelsk) Haas, Jonathan, Winifred Creamer and Alvaro Ruiz. "Dating the Late Archaic occupation of the Norte Chico region in Peru". Nature 432: 1020–1023 (December 23, 2004).
  • (Engelsk) Klarén, Peter. Peru: society and nationhood in the Andes. New York: Oxford University Press, 2000.
  • (Engelsk) Mayer, Enrique. The articulated peasant: household economies in the Andes. Boulder: Westview, 2002
  • (Engelsk) Mücke, Ulrich. Political culture in nineteenth-century Peru. Pittsburgh: University of Pittsburgh Press, 2004.
  • (Engelsk) O'Phelan, Scarlett. Rebellions and revolts in eighteenth century Peru and Upper Peru. Cologne: Böhlau, 1985.
  • (Engelsk) Palmer, David. Peru: the authoritarian tradition. New York: Praeger, 1980.
  • (Engelsk) Philip, George. The rise and fall of the Peruvian military radicals. London: University of London, 1978.
  • (Spansk) Recopilación de leyes de los Reynos de las Indias. Madrid: Cultura Hispánica, 1973
  • (Engelsk) Schydlowsky, Daniel and Juan Julio Wicht. "Anatomy of an economic failure". In Cynthia McClintock and Abraham Lowenthal (ed.), The Peruvian experiment reconsidered. Princeton: Princeton University Press, 1983, pp. 94–143.
  • (Spansk) Suárez, Margarita. Desafíos transatlánticos. Lima: FCE/IFEA/PUCP, 2001.
  • (Engelsk) The Economist. Peru. 12. juni 2007.
  • (Engelsk) Walker, Charles. Smoldering ashes: Cuzco and the creation of Republican Peru, 1780–1840. Durham: Duke University Press, 1999.
Politik
Regioner
Geografi
  • (Engelsk) AndesHandbook. Huascarán. 2. juni 2002.
  • (Spansk) Instituto de Estudios Histórico–Marítimos del Perú. El Perú y sus recursos: Atlas geográfico y económico. Lima: Auge, 1996.
  • (Spansk) Instituto Nacional de Estadística e Informática. Perú: Compendio Estadístico 2005PDF (8,31 MiB). Lima: INEI, 2005.
Økonomi
Demografi
  • (Engelsk) Cook, Noble David. Demographic collapse: Indian Peru, 1520–1620. Cambridge: Cambridge University Press, 1981.
  • (Spansk) Instituto Nacional de Estadística e Informática. Perú: Estimaciones y Proyecciones de Población, 1950–2050. Lima: INEI, 2001.
  • (Spansk) Instituto Nacional de Estadística e Informática. Migraciones Internas en el Perú. Lima: INEI, 1995.
  • (Spansk) Instituto Nacional de Estadística e Informática. Perfil sociodemográfico del Perú. Lima: INEI, 1994.
  • (Engelsk) Mörner, Magnus. Race mixture in the history of Latin America. Boston: Little, Brown and Co., 1967.
  • (Spansk) Portal Educativo Huascarán. El analfabetismo en cifras. 3. april 2007.
  • (Engelsk) United Nations. World Population Prospects: The 2006 Revision. HighlightsPDF (2,74 MiB). New York: United Nations, 2007.
  • (Engelsk) Vázquez, Mario. "Immigration and mestizaje in nineteenth-century Peru". In: Magnus Mörner, Race and class in Latin America. New York: Columbia University Press, 1970, pp. 73–95.
Kultur
  • (Engelsk) Bailey, Gauvin Alexander. Art of colonial Latin America. London: Phaidon, 2005.
  • (Engelsk) Bayón, Damián. "Art, c. 1920–c. 1980". In: Leslie Bethell (ed.), A cultural history of Latin America. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 393–454.
  • (Spansk) Belaunde, Víctor Andrés. Peruanidad. Lima: BCR, 1983.
  • (Engelsk) Concha, Jaime. "Poetry, c. 1920–1950". In: Leslie Bethell (ed.), A cultural history of Latin America. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 227–260.
  • (Engelsk) Custer, Tony. The Art of Peruvian Cuisine. Lima: Ediciones Ganesha, 2003.
  • (Engelsk) Embassy of Peru in the United States. The Peruvian Gastronomy – History.
  • (Engelsk) Lucie-Smith, Edward. Latin American art of the 20th century. London: Thames and Hudson, 1993.
  • (Engelsk) Martin, Gerald. "Literature, music and the visual arts, c. 1820–1870". In: Leslie Bethell (ed.), A cultural history of Latin America. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 3–45.
  • (Engelsk) Martin, Gerald. "Narrative since c. 1920". In: Leslie Bethell (ed.), A cultural history of Latin America. Cambridge: University of Cambridge, 1998, pp. 133–225.
  • (Engelsk) Olsen, Dale. Music of El Dorado: the ethnomusicology of ancient South American cultures. Gainesville: University Press of Florida, 2002.
  • (Spansk) Romero, Raúl. "La música tradicional y popular". In: Patronato Popular y Porvenir, La música en el Perú. Lima: Industrial Gráfica, 1985, pp. 215–283.
  • (Engelsk) Romero, Raúl. "Andean Peru". In: John Schechter (ed.), Music in Latin American culture: regional tradition. New York: Schirmer Books, 1999, pp. 383–423.
  • (Engelsk) Turino, Thomas. "Charango". In: Stanley Sadie (ed.), The New Grove Dictionary of Musical Instruments. New York: MacMillan Press Limited, 1993, vol. I, p. 340.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Peru (engelsk). IMF. Besøgt 6. maj 2011.
  2. Gini Index (engelsk). Verdensbanken. Besøgt 2. marts 2011.
  3. Human Development Report 2010 (engelsk). FN. Besøgt 5. november 2010.
  4. Raúl Porras Barrenechea, El nombre del Perú, s. 83.
  5. Raúl Porras Barrenechea, El nombre del Perú, s. 84.
  6. Raúl Porras Barrenechea, El nombre del Perú, s. 86.
  7. Raúl Porras Barrenechea, El nombre del Perú, s. 87.
  8. Tom Dillehay et al, "The first settlers", s. 20.
  9. Jonathan Haas et al, "Dating the Late Archaic occupation of the Norte Chico region in Peru", s. 1021.
  10. Terence D'Altroy, The Incas, ss. 2–3.
  11. Enrique Mayer, The articulated peasant, ss. 47–68.
  12. Recopilación de leyes de los Reynos de las Indias, vol. II, ss. 12–13.
  13. Peter Bakewell, Miners of the Red Mountain, s. 181.
  14. Margarita Suárez, Desafíos transatlánticos, ss. 252–253.
  15. Kenneth Andrien, Crisis and decline, ss. 200–202.
  16. Mark Burkholder, From impotence to authority, ss. 83–87.
  17. Scarlett O'Phelan, Rebellions and revolts in eighteenth century Peru and Upper Peru, s. 276.
  18. Timothy Anna, The fall of the royal government in Peru, ss. 237–238.
  19. Charles Walker, Smoldering ashes, ss. 124–125.
  20. Paul Gootenberg, Between silver and guano, s. 12.
  21. Paul Gootenberg, Imagining development, ss. 5–6.
  22. Paul Gootenberg, Imagining development, s. 9.
  23. Ulrich Mücke, Political culture in nineteenth-century Peru, ss. 193–194.
  24. Peter Klarén, Peru, ss. 262–276.
  25. David Palmer, Peru: the authoritarian tradition, s. 93.
  26. George Philip, The rise and fall of the Peruvian military radicals, ss. 163–165.
  27. Daniel Schydlowsky and Juan Julio Wicht, "Anatomy of an economic failure", ss. 106–107.
  28. Peter Klarén, Peru, ss. 406–407.
  29. (Engelsk) BBC News, Fujimori: Decline and fall. Besøgt 21. juli 2007.
  30. (Engelsk) The Economist, Peru. Besøgt 18. juli 2007.
  31. Constitución Política del Perú, Article N° 112.
  32. Constitución Política del Perú, Article N° 122.
  33. Constitución Política del Perú, Article N° 90.
  34. Constitución Política del Perú, Articles N° 107–108.
  35. Constitución Política del Perú, Articles N° 146.
  36. (Engelsk) Jeffrey Clark, Building on quicksand. Besøgt 24. juli 2007.
  37. Constitución Política del Perú, Article N° 31.
  38. (Spansk) Oficina Nacional de Procesos Electorales, Segunda Elección Presidencial 2006. Besøgt 15. maj 2007.
  39. (Spansk) Congreso de la República del Perú, Grupos Parlamentarios. Besøgt 5. januar 2008.
  40. Ronald Bruce St John, The foreign policy of Peru, pp. 223–224.
  41. (Engelsk) BBC News, Peru–Chile border row escalates. Besøgt 16. maj 2007.
  42. Ministerio de Defensa, Libro Blanco de la Defensa Nacional, s. 90.
  43. Ley N° 27178, Ley del Servicio Militar, Articles N° 29, 42 and 45.
  44. Ley N° 27867, Ley Orgánica de Gobiernos Regionales, Article N° 11.
  45. Ley N° 27867, Ley Orgánica de Gobiernos Regionales, Article N° 10.
  46. Ley N° 27867, Ley Orgánica de Gobiernos Regionales, Article N° 66.
  47. (Engelsk) AndesHandbook, Huascarán. Besøgt 12. august 2007.
  48. Instituto de Estudios Histórico–Marítimos del Perú, El Perú y sus recursos: Atlas geográfico y económico, s. 16.
  49. Instituto de Estudios Histórico–Marítimos del Perú, El Perú y sus recursos: Atlas geográfico y económico, s. 31.
  50. Instituto Nacional de Estadística e Informática, Perú: Compendio Estadístico 2005, s. 21.
  51. Instituto de Estudios Histórico–Marítimos del Perú, El Perú y sus recursos: Atlas geográfico y económico, ss. 24–25.
  52. Instituto de Estudios Histórico–Marítimos del Perú, El Perú y sus recursos: Atlas geográfico y económico, ss. 25–26.
  53. Instituto de Estudios Histórico–Marítimos del Perú, El Perú y sus recursos: Atlas geográfico y económico, ss. 26–27.
  54. Instituto Nacional de Estadística e Informática, Perú: Compendio Estadístico 2005, s. 50.
  55. (Engelsk) United Nations Development Programme, Human Development Report 2007/2008, s. 230. besøgt 28. november 2007.
  56. (Engelsk) International Monetary Fund, Countries. Besøgt 3. august 2007.
  57. 2006 figure. Instituto Nacional de Estadística e Informática, Perú: Perfil de la pobreza según departamentos, 2004–2006, ss. 9, 11.
  58. Rosemary Thorp and Geoffrey Bertram, Peru 1890–1977, s. 4.
  59. Rosemary Thorp and Geoffrey Bertram, Peru 1890–1977, s. 321.
  60. Rosemary Thorp and Geoffrey Bertram, Peru 1890–1977, ss. 318–319.
  61. John Sheahan, Searching for a better society, s. 157.
  62. (Spansk) Banco Central de Reserva, Producto bruto interno por sectores productivos 1951–2006. Besøgt 15. maj 2007.
  63. (Spansk) El Economista Newspaper, Spain Besøgt 20. juni 2008.
  64. 64,0 64,1 64,2 (Engelsk) "Peru" – Library of Congress Country Studies
  65. (Engelsk) Bridge stirs the waters in Machu Picchu Besøgt 1. februar 2007
  66. (Engelsk) UNESCO World Heritage List
  67. (Spansk) Perú logra mayor crecimiento turístico en América del Sur Besøgt 20. juni 2008.
  68. Figurer fra 2006. (Spansk) Banco Central de Reserva, Memoria 2006, s. 204. Besøgt 25. juni 2007.
  69. (Spansk) Banco Central de Reserva, Memoria 2006, ss. 15, 203. Besøgt 25. juni 2007.
  70. (Engelsk) Office of the U.S. Trade Representative, United States and Peru Sign Trade Promotion Agreement, 4. april 2006. Besøgt 15. maj 2007.
  71. Figurer fra 2006. (Spansk) Banco Central de Reserva, Memoria 2006, ss. 60–61. Besøgt 3. juli 2007.
  72. 72,0 72,1 "Peru", Encyclopædia Britannica.
  73. 73,0 73,1 73,2 "Peru", The World Factbook. Besøgt 15. juni 2008
  74. Ministerio de Energía y Minas 2007
  75. World Bank 2006
  76. (Engelsk) United Nations, World Population ProspectsPDF (2.74 MiB), ss. 44–48. Besøgt 29. juli 2007
  77. Instituto Nacional de Estadística e Informática, Perú: Estimaciones y Proyecciones de Población, 1950–2050, ss. 37–38, 40.
  78. Instituto Nacional de Estadística e Informática, Perú: Estimaciones y Proyecciones de Población, 1950–2050, s. 45.
  79. (Spansk) Instituto Nacional de Estadística e Informática, Migraciones Internas en el Perú. Besøgt 15. maj 2007
  80. Magnus Mörner, Race mixture in the history of Latin America, s. 131.
  81. Noble David Cook, Demographic collapse: Indian Peru, 1520–1620, s. 114.
  82. Mario Vázquez, "Immigration and mestizaje in nineteenth-century Peru", ss. 79–81.
  83. (Spansk) Portal Educativo Huascarán, El analfabetismo en cifras. Besøgt 15. maj 2007
  84. Constitución Política del Perú, Article N° 17.
  85. (Spansk) Instituto Nacional de Estadística e Informática, Perfil sociodemográfico del Perú. Besøgt 15. maj 2007
  86. (Engelsk) US Bureau of Democracy, Human Rights, and Labor, International Religious Freedom Report 2007. Besøgt 14. juni 2008
  87. "Población Estimada y Proyectada, 2000-2015" (XLS). 30 june, 2012. http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0842/cuadros/cd005.xls. 
  88. "INEI Statistics- year 2012". http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/Lib0842/cuadros/c13005.xls. 
  89. "INEI - LIMA METROPOLITANA: DISTRIBUCION DE LA POBLACION TOTAL, SEGUN DISTRITOS 1972, 1981 y 1993". http://www.inei.gob.pe/biblioineipub/bancopub/Est/LIb0002/cap0103.htm. 
  90. "Plan Estratégico de desarrollo integral y sostenible de Trujillo (Pag. 15)". http://www.plandet.gob.pe/images/DESCARGAS/plan_estrategico_de_desarrollo_integral_y_sostenible_de_trujillo.pdf. 
  91. "Plan Director de Arequipa Metropolitana 2002–2015 (Pag. 22)". http://www.caparequipa.org/attachments/324_Plan%20Director%20de%20Arequipa%20Metropolitana.pdf. 
  92. "MODERNIZACION DE LA GESTION DEL DESARROLLO URBANO DE LA PROVINCIA DE CHICLAYO (Pag. 6)". http://www.munichiclayo.gob.pe/Municipalidad/Presentacion/Documentos/PDF_PDUA/PDUA_CAP_III_P2.pdf. 
  93. Víctor Andrés Belaunde, Peruanidad, s. 472.
  94. Gauvin Alexander Bailey, Art of colonial Latin America, ss. 72–74.
  95. Gauvin Alexander Bailey, Art of colonial Latin America, s. 263.
  96. Edward Lucie-Smith, Latin American art of the 20th century, ss. 76–77, 145–146.
  97. Damián Bayón, "Art, c. 1920–c. 1980", ss. 425–428.
  98. Gerald Martin, "Literature, music and the visual arts, c. 1820–1870", ss. 37–39.
  99. Gerald Martin, "Narrative since c. 1920", ss. 151–152.
  100. Gerald Martin, "Narrative since c. 1920", ss. 178–179.
  101. Jaime Concha, "Poetry, c. 1920–1950", ss. 250–253.
  102. Gerald Martin, "Narrative since c. 1920", ss. 186–188.
  103. Tony Custer, The Art of Peruvian Cuisine, ss. 17–22.
  104. EDO-sushibar
  105. Tony Custer, The Art of Peruvian Cuisine, ss. 25–38.
  106. (Engelsk) Embassy of Peru in the United States, The Peruvian Gastronomy – History. Besøgt 27. maj 2008
  107. Raúl Romero, "Andean Peru", s. 385–386.
  108. Dale Olsen, Music of El Dorado, ss. 17–22.
  109. Thomas Turino, "Charango", s. 340.
  110. Raúl Romero, "La música tradicional y popular", ss. 263–265.
  111. Raúl Romero, "La música tradicional y popular", ss. 243–245, 261–263.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Regering
  • (Spansk) Webportal over den peruanske regering
  • (Spansk) Linkkatalog over den peruanske regerings hjemmesider
Generelle referencer
Andre