P.E. Lange-Müller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Peter Erasmus Lange-Müller)
Gå til: navigation, søg
P.E Lange-Müller

Peter Erasmus Lange-Müller (1. december 1850Frederiksberg26. februar 1926 i København) var en dansk komponist. Han var ud af en veletableret borgerlig familie. Hans far var højesteretsassessor Otto Müller og hans farfar var biskop Peter Erasmus Müller.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Som barn fik han musikundervisning af Gottfred Matthison-Hansen, 1870 blev han student fra Metropolitanskolen og i 1871 fik han et års undervisning på Musikkonservatoriet, men selvom hjemmet satte stor pris på musik, var det dog meningen, at han skulle gå embedsvejen som sin far, så han gik i gang med et statsvidenskabeligt studium ved Universitetet. Efter en tid opgav han sit studium for at forsøge sig i gartnerfaget, men fra 1874 virkede han udelukkende i musikkens tjeneste, først og fremmest som komponist, men i korte perioder som orkesterdirigent. Hans familie var velhavende nok til at hjælpe ham økonomisk, hvis det var påkrævet. Hans mor, Charlotte Sophie Lange, datter af overpræsident i København, Michael Lange, døde allerede i 1859 af tuberkulose, men han blev boende i sit barndomshjem Frederiksberg Allé 7, indtil hans fader døde i 1882, og hjemmet blev opløst.

Derefter rejste han rundt og boede bl.a. 2 år i Stockholm, hvor han blev stiftede venskab med blandt andre Tor Aulin og navnlig Emil Sjögren. Først i 1892 stiftede han selv et hjem, idet han blev gift med Frk. Ruth Block, med hvem han fik tre døtre. Hun var datter af konsul Frederik H. Block til Kokkedal og Sophienberg, og efter enkefru Blocks død i 1897 arvede P.E. Lange-Müller via sin hustru Sophienberg, som han ejede til 1922, og som familien anvendte som sommerbolig. Sophienberg gik dernæst i arv til Lange-Müllers døtre.

Ved sin død boede Lange-Müller Aaboulevard 4, Nørrebro, sammen med datteren Vibeke som husbestyrerinde.

I 1874 var han medstifter af Koncertforeningen og i et par år meddirigent, den eneste faste stilling, han beklædte.

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Kilderne beretter at Lange-Müller hele livet led af dårligt helbred. Det gav sig bl.a. udslag i mange kraftige hovedpiner. Ikke desto mindre blev han 76 år, hvilket dengang var langt over gennemsnittet for mænd, og han foretog mange strabadserende udenlandsrejser og komponerede en stor mængde musik. På den anden side vidner dette citat fra hans egen hånd i forbindelse med hans 75-års fødselsdag, om en stor usikkerhed eller beskedenhed:

"Musikken ….. hyllede sig i Fjernhed for mig, og længe varede det, inden jeg vovede at følge den, og aldrig er jeg naaet den saa nær, at jeg kunde træde ind i dens Skole og tilegne mig de praktiske Realiteter ….. stærkt har jeg savnet denne Ledelse under min lange og langsomme Vandring, og mangelfuldt udrustet har jeg møjsomt arbejdet mig frem indtil det Punkt, hvor jeg nu resigneret erkjender at maatte stande." (Dansk Musiktidsskrift 1925 nr. 3)

Allerede hans op. 1 Fem Sange af Salomon og Sulamith, med tekst af B.S. Ingemann, blev vel modtaget af publikum og musikkritikken, og selv om mange af hans større værker senere fik en mere lunken modtagelse, fik han succeser nok til at blive en af tidens mest anerkendte komponister. Både samtiden og eftertiden ville hævde at Lange-Müller havde problemer med at håndtere det store symfoniorkester. Til gengæld var og er alle enige om at han var i besiddelse af en sprudlende evne til at producere fængede melodier. På det punkt kan næppe andre end hans noget yngre kollega, Carl Nielsen, gøre ham rangen stridig. Lange-Müller skrev langt over 200 sange for en stemme eller kor, hvoraf de fleste er af høj kvalitet. Nok har mange af dem en melankolsk tone, og nok blev de ikke folkeeje på samme måde som Carl Nielsens, men de er blevet sunget og indspillet mange gange siden, og bliver det stadig. Lange-Müllers romancer og korsange var den danske kulmination på en musikgenre, som startedes i Tyskland i slutningen af 1700-tallet og der fik fremragende behandling af f.eks. Beethoven, Schubert, Loewe, Brahms og Wolf. På dansk grund var det folk som J.A.P. Schultz, Weyse, Gade, Heise og altså Lange-Müller, der var de førende på dette område. Thomas Laub og Carl Nielsen forenklede stilen, og Poul Schierbeck var måske den sidste store eksponent for denne genre.

Men Lange-Müller skrev dog også mange stykker med orkester. Bl.a. 2 symfonier, en violinkoncert, flere orkestersuiter og 4 operaer. Desuden skrev han større eller mindre mængder af musik til en lang række skuespil, heriblandt hans allerstørste succes, musikken til Holger Drachmanns eventyrspil Der var engang, hvori indgår Midsommervisen (den som Shu-bi-dua har skrevet ny musik til) og musikken til Sophus Bauditz's lystspil I Mester Sebalds Have (1880).

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Lange-Müller blev Ridder af Dannebrogordenen 1887, Kommandør af 2. grad 1920 og modtog Fortjenstmedaljen i guld 1925.

Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Gengivelser af Lange-Müller[redigér | redigér wikikode]

Værkliste (ikke komplet)[redigér | redigér wikikode]

  • Billeder fra riddertiden (klaversuite ca. 1864)
  • op. 1 Sulamith og Salomon (sange 1874)
  • op. 3 I Alhambra (orkestersuite 1876)
  • op. 4 Tre digte af Bergsøe (1875)
  • Novemberstemning (kor 1876)
  • op. 5 Korsange (Tonernes flugt, Novemberstemning…. 1876)
  • op. 6 Otte sange af Ingemann (Sulamiths sang i dronningehaven, Kæmpens sang, Sulamiths sang på brudekarmen,… 1876)
  • op. 7 Tove (opera 1878)
  • op. 8 12 klaverstykker
  • op. 9 Niels Ebbesen (baryton, mandskor og orkester 1878)
  • op. 10 Tolv kor– og kvartetsange (bl.a. Kornmodsglansen)
  • op. 11 Sange til tekster af Thor Lange (Hvorfor hælder piletræet, Kosakken…)
  • op. 13 I mester Sebalds have (skuespil 1880)
  • op. 14 Seks danske sange (Ved solnedgang, Frisk vejr, Alverden er syg.. 1882)
  • op. 15 Fulvia (skuespil)
  • op. 16 Fem norske Sange
  • op. 17 Symfoni nr. 1 i d-mol ("Efterår" – 1879/1882)
  • op. 18 Seks folkeviser efter Thor Lange (Skin ud du klare solskin, Piletræet bøjer sig, Lille røde Rønnebær… 1882)
  • op. 19 Stemninger fra Rusland (Himlen ulmer svagt i flammerødt, Se blygrå sky'r, Aftenskæret over skoven står, Det skumrer, Se blygrå sky'r… 1882)
  • op. 20 Fire digte af Tolstoj (En rand af diset hede, Dybt i skumring, Se som skygger hen ad himlen, Under sneen begraves... 1883)
  • op. 21 Tre salmer (kor og orkester 1883)
  • op. 22 Spanske studenter (opera 1883)
  • op. 23 Sange af Drachmann (Bjørnen.. 1884)
  • op. 24 Sange af Ernst von der Recke
  • op. 25 Der var engang (skuespil 1887)
  • op. 26 Meranerreigen (klaver)
  • op. 27 Sechs ernste Lieder (Verzogen, verflogen, Die du bist so schön, Nimm mich auf, Der Zimmermann, Die heil'gen drei Könige… 1885)
  • op. 28 Fem franske Sange
  • op. 29 Zwei Madonna lieder (mezzosopran, kor og orkester)
  • op. 30 Fru Jeanna (opera 1891)
  • op. 31 Thabor – Ved løvfaldstid (sange)
  • op. 33 Symfoni nr. 2 i d-mol (1889/1915)
  • op. 34 Otte folkeviser efter Thor Lange (Hyrden drager sin kappe på, Højt op i fjeldet, Al min kærlighed, Alle de urter er sprungne ud, Det er den blide sommer. Gik du fra mig ud, I Würtzburg ringe de klokker til fest, Silde den aften – 1888)
  • op. 35 Korsange
  • op. 36 Kantate til hundredeåret for stavnsbåndets løsen (1888)
  • Kantate ved den nordiske Industriudstillings Aabningsfest 1888
  • Udstillingskantaten (kor og orkester 1888)
  • Albumsblade (1889) for strygekvartet
  • op. 38 Tre sange fra polsk og russisk (I skoven I, I skoven II, Skytsenglen – 1890)
  • op. 39 Tre fantasistykker for violin og klaver (1895)
  • op. 40 Sange af Karl Gjellerup
  • op. 41 Ved Bosperus (skuespil 1891)
  • op. 42 Peter Plus (skuespil)
  • op. 44 Hertuginden af Burgund (skuespil)
  • op. 47 Weyerburg (orkestersuite 1894)
  • op. 48 "Letizia" (skuespil 1898)
  • op. 49 Danse og intermezzi (klaverstykker)
  • op. 50 Vikingeblod (opera 1900)
  • op. 53 Klavertrio i f-mol (1898)
  • op. 54 Tre sange ved havet (Jeg sejled en nat over, Og da jeg sejled, Snart er de lyse nætter)
  • op. 55 Middelalderlig (melodrama 1896)
  • op. 56 Syv skovstykker (klaverstykker)
  • op. 57 Fire sange af "Cosmus" (Solen springer ud som en rose, Jeg synger om en kongesøn, Den vedben har ej blomster og Den hvide lyng – 1898)
  • op. 59 Renaissance (melodrama 1901)
  • op. 63 Romance for violin og orkester (1899) (findes også i en udgave for klaver og violin)
  • op. 64 Sytten viser og sange efter Thor Lange (Ak favre ejer jeg fingre små, Tal sagte unge nattergal, I solen kvidre spurve små, Der står to roser, I brændingen, Bierne… 1899)
  • op. 65 Tre madonnasange (kor 1900)
  • op. 66 Klaverfantasi i c-mol
  • op. 67 Prolog ved Dansk Koncertforenings 1- koncert (Kor og orkester 1902)
  • op. 68 Dæmpede melodier (klaverstykker)
  • op. 69 Violinkoncert i C-dur (1904)
  • op. 71 Kantate til H.C. Andersens 100-årsdag (1905)
  • op. 72 Agnete og Havmanden (kor og orkester 1908)
  • op. 75 Ni sange af Ernst von der Recke (Alt dækker nattens, Jeg fik ej blund i øjet… 1908)
  • op. 77 Vandringsmandens sange (Jeg vandrer ad den vej, Herre er det dig der kommer, Som en dæmpet klang af... )
  • Klokkesignaler til Københavns rådhus (1905)
  • Sommernat ved Sundet (orkester)
  • In Memorian (orkester 1914)
  • Lamentazione (orkester 1914)
  • Sange i Wikisource

Kilder m.m.[redigér | redigér wikikode]