Peter Lorenz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Lorenz

Personlig information
Født 22. december 1922 Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 6. december 1987 (64 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjerteinsufficiens Rediger på Wikidata
Politisk parti CDU, NSDAP Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Tilknyttet CDU/CSU-Bundestagsfraktion Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Notar, advokat, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdssted Bonn, Berlin Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden,
Ernst Reuter Medailje (1982) Rediger på Wikidata
Fængslet i Schenkendorfstraße Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Lorenz (født 22. december 1922 i Berlin, død 6. december 1987 samme sted) var en tysk politiker, der repræsenterede CDU.

Efter studentereksamen i 1941 aftjente han værnepligt og arbejdede efter 2. verdenskrig som sagsbehandler hos Berlins magistrat og fra 1947 som journalist. Han studerede jura ved Humboldt-Universität zu Berlin og Freie Universität Berlin og tog den afsluttende juridiske statseksamen i 1956. Derefter arbejdede han som advokat, og fra 1965 var han også notar.

I 1946 blev han medlem af CDU, og enagerede sig også i Junge Union, som han var formand for i Berlin 1946-1949 og igen i 1953. Han var desuden viceforbundsformand fra 1950 til 1953. Han var formand for CDU i Berlin 1969-1981 og var valgt til Berlins parlament 1954-1980. Han var desuden parlamentets formand fra 1967 og præsident fra 1975. Han var desuden medlem af Bundestag 1976-1977 samt fra 1980 til sin død.

I 1975 blev han bortført af medlemmer af den såkaldte 2. juni-bevægelse, der havde tilknytning til den venstreekstremistiske terrororganisation Rote Armee Fraktion. Bortføringen fandt sted blot tre dage før valget i Berlin, hvor Lorenz var spidskandidat til posten som regerende borgmester i bystaten. Terroristerne forlangte, at deres meningsfæller Horst Mahler, Verena Becker, Gabriele Kröcher-Tiedemann, Ingrid Siepmann, Rolf Heißler og Rolf Pohle blev løsladt. Bortset fra Mahler, som ikke ønskede det, blev alle de fængslede terrorister fløjet til Aden i Yemen den 2. marts 1975, og Lorenz blev løsladt 2 dage senere. CDU blev for første gang nogensinde det største parti i Berlin med 43,9 procent af stemmerne, men Klaus Schütz (SPD) fortsatte sin koalition med FDP.