Peter Lorre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Peter Lorre
PeterLorre.jpg
Peter Lorre i M (1931)
Fulde navn László Löwenstein
Født 26. juni 1904
Rózsahegy, Østrig-Ungarn (nu Slovakiet)
Død 23. marts 1964 (59 år)
Los Angeles, California
Ægtefælle(r) Celia Lovsky (1934-1945)
Kaaren Verne (1945-1950)
Annemarie Brenning (1953-1964) 1 barn
Forældre Alois og Elvira Löwenstein
Kendte roller Mr. Moto

Peter Lorre (26. juni 190423. marts 1964), var født László Löwenstein, var en ungarsk[1]østrigskamerikansk skuespiller som ofte spillede rollen som skummel udlænding.

Han var en international sensation i 1931 med sit portræt af en seriemorder som jagter små piger i den tyske film M. Senere havde han fremtrædende roller i krimier og mysterier fra Hollywood, ofte sammen med Humphrey Bogart og Sydney Greenstreet, samt som stjerne i den succesfulde Mr. Moto detektivserie.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Lorre blev født ind i en jødisk familie i Rózsahegy/Rosenberg i kongeriget Ungarn, som dengang var en del af Østrig-Ungarn og i dag hedder Ružomberok og er en del af Slovakiet. Hans forældre hed Alois og Elvira. Mens han var barn flyttede familien til Wien hvor han gik i skole. I sin ungdom var Lorre en af Sigmund Freuds studenter. Han begyndte at optræde på scenen i Wien hvor han arbejdede sammen med Richard Teschner, så flyttede han til Breslau og dernæst til Zürich. I slutningen af 1920-erne flyttede den unge 165 cm høje skuespiller til Berlin hvor han arbejdede sammen med den tyske skuespilforfatter Bertolt Brecht, mest bemærkelsesværdigt i hans Mann ist Mann. Han optrådte også som Dr. Nakamura i berygtede musical Happy End af Brecht og komponisten Kurt Weill, sammen med Brecht's kone Helene Weigel og andre imponerende medspillere såsom Carola Neher, Oskar Homolka og Kurt Gerron. Den tysktalende skuespiller blev berømt da Fritz Lang gav ham rollen som børnemorder i hans film fra 1931 M.

Da nazisterne overtog magten i Tyskland i 1933 flygtede Lorre først til Frankrig og derefter til London, hvor han spillede en charmerende skurk i Alfred Hitchcock's 1934 udgave af Manden som vidste for meget. Da han ankom til Storbritannien var hans første møde med Hitchcock og ved at smile og le mens Hitchcock talte var Lorre i stand til at fuppe instruktøren om sit begrænsede kendskab til det engelske sprog. Under indspilningen af Manden som vidst for meget, lærte Lorre en stor del af sin rolle fonetisk.

Til sidst tog han til Hollywood, hvor han specialiserede sig i at spille onde eller listige udlændinge, først Mad Love fra 1935, instrueret af Karl Freund. Han var stjerne i en række Mr. Moto film, som var en parallel til den bedre kendte Charlie Chan serie, hvor han spillede en japansk detektiv og spion, som var skabt af John P. Marquand. Han satte ikke megen pris på disse film, og forvred sin skulder ved et stunt i Mr. Moto Takes a Vacation -- men de var lukrative for filmselskabet og Lorre fik mange nye fans. I 1939 blev Lorre udpeget til at spille rollen, som i den sidste ende gik til Basil Rathbone i Frankensteins søn. Lorre måtte afslå fordi han var syg.

I 1940 var Lorre sammen med de andre skrækfilm skuespillere Bela Lugosi og Boris Karloff i Kay Kyser filmen You'll Find Out. Lorre nød en betydelig popularitet som fremtrædende skuespiller i Warner Bros. spændings- og eventyrfilm, Lorre spillede rollen som Joel Cairo i Ridderfalken fra 1941 og portrætterede Ugarte i den klassiske film Casablanca fra 1942. Det var Lorre's person, som introducerede de "transit breve" (der fandtes ikke sådan noget i virkeligheden), som på en vis måde blev det dramatiske centrum i filmen.

Lorre viste en evne for komedie i rollen som Dr. Einstein i Arsenik og gamle kniplinger (optaget i 1941, udsendt 1944). I 1946 havde han hovedrollen sammen med Sydney Greenstreet og Geraldine Fitzgerald i Three Strangers, en spændingsfilm om tre mennesker, som er fælles om at vinde i lotteriet.

I 1941 blev Peter Lorre statsborger i USA.

Efter 2. verdenskrig gik det nedad bakke med Lorre's karriere i Hollywood, og han koncentrerede sig i stedet om radio og scenearbejde. I Tyskland var han medforfatter og spillede hovedrollen i Der Verlorene i 1951. En kritikerrost kunstfilm i film noir genren. Derefter vendte han tilbage til USA hvor han optrådte som karakterskuespiller i fjernsyn og spillefilm, ofte gjorde han grin med sit tidligere image som et kryb. I 1954 blev han den første skuespiller som kom til at spille skurk i en James Bond-film, da han spille Le Chiffre i en TV-udgave af Casino Royale overfor Barry Nelson som en amerikansk James Bond. (I filmatiseringen af Casino Royale fra 1967 nævner Ronnie Corbett at SPECTRE blandt sine agenter ikke blot har Le Chiffre, men også "Peter Lorre og Bela Lugosi.")

I 1954 havde Lorre også en hovedrolle sammen med Kirk Douglas og James Mason i hit-klassikeren En verdensomsejling under havet. I begyndelsen af 1960-erne arbejdede han sammen med Roger Corman på adskillige billige lystfilm, som var meget populære.

I 1956 var både Lorre og Vincent Price til Bela Lugosi's begravelse. Ifølge Price spurgte Lorre ham: "Tror du at vi skulle drive en pæl gennem hjertet på ham for en sikkerheds skyld?"

Ægteskaber[redigér | redigér wikikode]

Han var gift tre gange: Med Celia Lovsky (1934 – 13. marts 1945) (skilsmisse); Kaaren Verne (25. maj 1945 – 1950) (skilsmisse) og Annemarie Brenning (21. juli 195323. marts 1964) (hans død).

Annemarie fødte hans eneste barn, Catharine, i 1953. Catharine var formentlig den eneste som overlevede et angreb fra Hillside Kvælerne. Hun blev stoppet af kvælerne, Kenneth Bianchi og Angelo Buono, som gav sig ud for at være politifolk. Da de fandt ud af, at hun var Lorres datter, frigav de hende. Hun opdagede ikke, at de var dræbere, før de blev fanget. Hun døde i 2006 af sukkersyge. I 1970-erne begyndte en skuespiller at kalde sig for "Peter Lorre, Jr.," men han var ikke i familien, blot en som udnyttede sin svage lighed med skuespilleren.

Død[redigér | redigér wikikode]

Overvægtig og aldrig helt kommet sig over sit morfinmisbrug havde Lorre mange personlige og karrieremæssige skuffelser i sine sidste år. Da han døde i 1964 af et slagtilfælde var han 59 år. Han blev bisat på Hollywood Forever Cemetery i Hollywood. Vincent Price holdt talen ved hans bisættelse.

Arv[redigér | redigér wikikode]

Lorre har en stjerne på Hollywood Walk of Fame, ved 6619 Hollywood Boulevard.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Lyt til[redigér | redigér wikikode]

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]