Peter Schneidermann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Peter Schneidermann (født 12. august 1960), bedst kendt som "Peter Peter" fra Sods/Sort Sol, er en dansk guitarist.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han er født på Bornholm, men familien flyttede til København umiddelbart efter han blev født. Som dreng var Peter meget interesseret i film og hængte filmannoncer op på sit værelse, men fremtiden var ikke fastlagt: enten ville han være stuntman eller også ville han arbejde i zoologisk have. Som ung havde han også interesse for musik, men kunne ikke selv spille. Til Peters konfirmation fik han en Hagstrøm guitar (som han senere malede lyserød). Guitaren har fulgt ham hele livet, og han har den tatoveret på sin ene overarm, så fra sin konfirmation gik Peter altså over til at spille guitar. Peter gik også til judo, fordi han blev drillet med sin ringe størrelse. Faktisk vandt han Københavnermesterskabet i Baunehøj Hallen. Til judo mødte han Lars Nybo, der spillede trommer og lavet bandet Space-brain, som senere skiftede navn til Suck. Senere på året, hvor David Bowie gæstede Danmark for første gang, så Peter Steen Jørgensen, og Peter kunne med det samme se, at han var sanger, og sagde til Thomas Risell "ham skal vi have til sanger i vores Band."

SODS[redigér | redigér wikikode]

Thomas Rissel og Lars Nybo gik ud af bandet, da de ikke så sig selv som punk-rockere. Peter og Steen havde dog fået blod på tanden og ville noget mere. Hurtigt efter bruddet med Suck dannede Peter og Steen et nyt band, hvor Steens kæreste Camilla havde fået dem udstyret med navnet Sods. Senere hen fik de Knud Odde med, som ikke havde nogen ide om, hvordan man spillede bas, men som kun kom med som vedhæng til sin talentfulde kammerat Tomas Ortved. Herefter begyndte deres gruppe rigtig at blive til noget. Sods udgav LP-pladerne Minutes To Go og Under En Sort Sol.

Sort Sol[redigér | redigér wikikode]

Sods skiftede senere navn til Sort Sol og udvidede med et nyt medlem: Lars top Galia, som sammen med Peter kaldte sig the evil twins. Skiftet i navn var også et skift genremæssigt. SODS var jo et meget thrashet punkband, men da Sort Sol blev dannet, gik genren over i noget mere poppet, som Peter ikke brød sig specielt om. Heller ikke deres store hit "Glamourpuss" brød Peter sig om. Peter syntes også, at stemningen blev dårligere og besluttede sig derfor at gå ud af bandet i 1995.

Ekstra[redigér | redigér wikikode]

Peter Peter dannede så det mere punk-orienterede band Bleeder, der først i 1995 udsendte singlen Knucklehead på eget plademærke med det betegnende navn I Hate You Records. Bleeder udsendte CD'en Psycho Power i 1997. Her spillede Peter Peter blandt andet sammen med musikere fra bands som Excess Bleeding Heart og Heatfarm. Pladen havde mange specielle tracks, hvoraf især versionen af den gamle Before-klassiker, Sister Culture, samt punknummeret "Jeg skal dø ved Arresø" stak ud. Titelnummeret viste guitaristerne og sangerne Peter Peter og Bjørn Banke folde sig ud i et nummer med klare inspirationer fra David Bowie. Desuden var der også en fed version af det gamle Osmonds-hit, Crazy Horses. Et typisk Peter Peter-cover. Bleeder lagde musik til Nikolaj Winding Refns kultfilm Pusher. Djang, som Refn kaldes, var en erklæret fan af Peter Peter, og siden skulle han opkalde sin anden film efter Bleeder. Det første Bleeder-band gik i opløsning efter at have haft forskellige spændende konstellationer, blandt andet med den spændende sangerinde Charlotte Bagge, kendt i undergrunden omkring Ungdomshuset fra bandet Squirm. Efterfølgende begyndte Peter Peter at samarbejde med medlemmer fra bandet Düreforsög, ligesom han deltog på deres plade Beach (1999), hvor han også optrådte som producer sammen med bandet og Goodiepal (Kristian Vester). Af andre projekter, som Peter har været impliceret i kan nævnes filmen De Skrigende Halse, samt en lang række splatterfilm. I begyndelsen af det nye årtusinde samlede Peter Peter et nyt Bleeder-projekt, The Bleeder Group, som udsendte den fremragende Sunrise i 2004, en skive der opsummerede al den genialitet, som Peter Peter har stået for fra de tidligste kassettebånd (PP i knibe, etc.). Blandt de bedste numre på denne temmelig oversete skive var The Men Behind The Moon, It's Just A Game, og I Know You're Going To Love My Sad Song/About People And What They Do. I den oprindelige udgave var der endvidere nogle ekstranumre, blandt andet en endelig version af gudehittet Knucklehead. Denne version af Bleeder-sagaen blev også opløst,- efter sigende i skuffelse over at Roskilde Festival løb fra en aftale om at lade The Bleeder Group åbne på Orange Scene. Ligesom også pladeselskabet Columbia viste meget lidt stil. De senere år har Peter Peter fortrinsvis arbejdet med filmmusik, men han har for nylig optrådt på Copenhagen Jazz Festival med den gamle Sort Sol-kollega, Thomas Ortved.

Andre bands[redigér | redigér wikikode]

Peter Peter har udover Sods, Sort Sol og Bleeder/The Bleeder Group bl.a. spillet i bandsne Martin and the Martians, Tina Talks, Monomania, Pubescent Hysteria, Tapehead, Support m.fl. og har skrevet i punkfanzinet Iklipsx, som han var med til at starte. Han har herudover spillet på plader med bl.a. Tee Vee Pop m.fl. og indspillet, mixet og produceret udgivelser med flere danske undergrundsbands. I 2009 indspillede han det danske band Iceage's debutsingle – et band, der er i 2011 blev udråbt til genoplivere af den danske punk.

Kilder[redigér | redigér wikikode]