Petrosavodsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Petrozavodsk)
Gå til: navigation, søg
Petrosavodsk
russisk: Петрозаводск
karelsk: Petroskoi
Byvåben Byflag
Coat of Arms of Petrozavodsk (Karelia).png
Flag of Petrozavodsk (Karelia).png
House on the Karl Marx avenue (Petrozavodsk).JPG
Karla Marksa Avenue i Petrosavodsk
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester: Viktor Maslyakov
Føderalt distrikt: Nordvestlige
Økonomisk region: Nordlige
Republik: Karelija
Grundlagt: 1703
Postnr.: 185xxx
Demografi
Indbyggertal: 272.101[1](2014)
 - Areal: 122 km²
 - Befolkningstæthed: 2.181 pr. km²
Tidszone: UTC +3
Højde m.o.h.: 25 m
Hjemmeside: www.petrozavodsk-mo.ru/
Oversigtskort

Koordinater: 61°47′0″N 34°20′0″E / 61.78333°N 34.33333°Ø / 61.78333; 34.33333

Petrosavódsk (russisk: Петрозаво́дск, tr. Petrozavódsk; karelsk: Petroskoi) er hovedstaden i Republikken Karelija i den russiske føderation. Byen har 272.101(2014)[1] indbyggere og strækker sig over 27 km langs den vestlige bred af Onegasøen. Byen betjenes af Besovets Airport.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sankt Peter og Paul kirken (1711) var tidligere byens ældste. Siden den blev ødelagt ved en brand har Sretenskaya kirken (1781) været den ældste.

Byen blev grundlagt den 11. september 1703 som Petrovskaya Sloboda af Fyrst Menshikov efter befaling fra Peter den Store, der manglede et nyt jernstøberi til fremstilling af kanoner og ankre til Østersøflåden i den Store Nordiske Krig. I starten fik støberiet navnet Shuysky zavod (dvs. fabrikken ved Shuya floden"), men 10 år senere blev den omdøbt til Petrovskij zavod, efter den regerende Zar. Det er herfra byens nuværende navn stammer.

I 1717 var Petrovskaya Sloboda blevet den største bosættelse i Karelen med omkring 300 indbyggere, et fort af træ, et overdækket marked og miniature paladser til Zaren og Menshikov. Byens vartegn var trækirken indviet til Sankt Peter og Paul, der blev genopbygget i 1772 og renoveret i 1789. Kirken beholdt sit oprindelige iconostasis indtil dette minde fra Peters regeringstid blev ødelagt ved en brand den 30. oktober 1924.

Efter Peters død faldt indbyggertallet i Petrovskaya Sloboda og det gik nedad for jernstøberiet. Det blev lukket i 1734, selv om udenlandske industrifolk opretholdt kobberstøberiet i nærheden.

Industrien blev genoplivet i 1771 da Katharina den Store etablerede et nyt jernstøberi oppe ad Lososinka floden. Det var meningen at det skulle levere kanoner til den igangværende russisk-tyrkiske krig og støberiet fik navnet Alexandrovskij, efter Alexander Nevskij, der blev betragtet som skytshelgen for området. Støberiet blev moderniseret og udvidet under opsyn af Charles Gascoigne i 1787-1796. Lokale eksperter hævder, at verdens første jernbane (чугунный колесопровод) blev indviet til brug for Alexandrovskij støberiet i 1788.

En kirke i Petrosavodsk, fra ca. 1912 af Prokudin-Gorsky
Rundt torv i centrum af Petrosavodsk

Under Katharinas kommunereform i 1777 fik Petrovskaya Sloboda byrettigheder, hvorpå den blev omdøbt til Petrosavodsk. Et nyt neoklassisk bycentrum blev derefter bygget omkring det nyanlagte runde torv. I 1784 var Petrosavodsk stor nok til at erstatte Olonets som det administrative centrum i regionen. Selv om zar Paul 1. af Rusland afskaffede Olonets Guvernement, blev det genoplivet som et særskilt guvernement i 1801, med Petrosavodsk som det administrative centrum.

I 1908 havde byen 13.669 indbyggere.[2]

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Efter den russiske revolution, især i 1920'erne og i begyndelsen af 1930'erne, kom mange udenlandske kommunister til byen og omegnen for at skabe et nyt socialistisk samfund i Karelen. De fleste var flygtende finner efter den finske borgerkrig. De kom enten direkte fra Finland eller via USA eller Kanada. Blandt tilflytterne var tillige en gruppe Kirunasvenskere, der kom til Karelen af samme årsager, de fleste forsvandt under udrensningerne i 1930'erne.[Kilde mangler] Massearrestationer indledtes i Petrosavodsk i 1937, og samtidig forsvandt den finsksprogede avis Punainen Karjala (Det røde Karelen), som havde været organ for finske og karelske læsere i Petrosavodsk, ligesom det finske sprog blev forbudt.[3]

Besat af finske tropper[redigér | redigér wikikode]

Finske besættelsesstyrker i Petrosavodsk i 1941.

Under den finske besættelse af Østkarelen i Fortsættelseskrigen (1941–1944), besatte finske tropper den 1. oktober 1941 byen og valgte at kalde byen Äänislinna (eller Ääneslinna) frem for det traditionelle, karelske navn Petroskoi. Det nye navn var en bogstavelig oversættelse af Onegaborg, som var navnet på en bosættelse nær ved byen på et kort af Abraham Ortelius fra 1500-tallet. I stedet optage Østkarelen som en ligeværdig del af Finland, med samme rettigheder, kom området under militærstyre af den "østkarelske militærforvaltning".

Mens de opholdt sig i Petrosavodsk fjernede militærstyret de sovjetiske mindesmærker, blandt andet blev Lenin-statuen i det centrale Petrosavodsk erstattet med en finsk feltkanon og placeret på en fjern plads.

Den sovjetiske forvaltning i Østkarelen havde evakueret størstedelen af befolkningen, og af de tilbageværende var knap halvdelen på den ene eller anden måde af finsk "oprindelse". Den tilbageværende russiske befolkning fik bevægelsesfriheden indskrænket, og diverse restriktioner indførtes i Østkarelen for hele befolkningen. Civile russere blev tvangsforflyttet til koncentrationslejre, der blev holdt igang indtil Den Røde Hær befriede området. Den første lejr blev oprettet den 24. okttober 1940 og var placeret i Petrosavodsk. Seks sådanne lejre blev oprettet i Petrosavodsk, med omkring 25.000 kvinder, børn og gamle. En kilde anslået 4.000 mennesker omkom der, primært på grund af fejlernæring, de fleste døde i løbet af foråret og sommeren 1942. Ud over indespærringen i lejre ghettoiseredes andre russere og flere bydele var afspærret med pigtråd.[4]

Forholdene for de internerede var vanskelige i de finske lejre, men forbedredes efterhånden. Røde Kors og journalister fra blandt andet de svenske aviser Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet gjorde flere inspektionsrejser til Østkarelen og lejrene, som efterfølgende blev omtalt i aviserne.[Kilde mangler]

Byen var besat af finske tropper i næsten tre år inden den blev befriet af den Røde Hær den 28. juni 1944. Inden de forlod byen udleverede de finske tropper to ugers fødevarerationer til byens indbyggere,[Kilde mangler] hvilket regnedes som en enestående hændelse i militærhistorien. Desuden stillede man de utallige forråd, som man ikke kunne evakuere tilbage til Finland, til de forbipasserende troppers[Kilde mangler] og civilbefolkningens rådighed fx forråd af mad og klæder; der imod blev brændselsreserverne satte i brand.

Vartegn[redigér | redigér wikikode]

Petrosavodsk adskiller sig fra andre byer i det nordlige Rusland ved sin neoklassiske arkitekturarv, som omfatter Den Runde Plads (1775), genskabt i 1789 og 1839 samt Alexander Nevsky katedralen, der blev indviet i 1832. Blandt byens seværdigheder er statuerne af Peter den Store i bronze og granit af Ippolit Monighetti (1873) og Gavrila Derzhavin (en russisk digter, der var guvernør af Olonets i det 18. århundrede).

Byen har havnefront ud mod Petrosavodsk bugten. Den moderne kaj, som blev indviet i 1994 af en blanding af karelsk granit og marmor. Den er indrammet af postmodernistiske skulpturer, som byen har fået foræret af sine venskabsbyer verden over. Der er et birkekrat, der hvor den første kirke i Petrosavodsk blev bygget i 1703.

Petrosavodsk rummer det karelske filharmoniske orkester (1933)[5], det karelske musikteater (1955, skulptur af Sergei Konenkov), Karelens Folkebibliotek (1959), Finsk dramateater (1965), et universitet opkaldt efter Otto Ville Kuusinen, et konservatorium, et bymuseum grundlagt i 1871, samt en afdeling af Det russiske Videnskabsakademi.

Omegn[redigér | redigér wikikode]

Statue of fiskere på Onega kajen

Landsbyen Shoksha nær Petrosavodsk rummer et stenbrud med rød og lyserød kalksten, som bl.a. blev brugt ved byggeriet af Isaak-katedralen og Lenins mausoleum.

Forstaden Martsialnye Vody er den ældste kurbadeby (spa) i Rusland. Den blev grundlagt af Peter den Store i 1714, og han besøgte byen fire gange. Navnet betyder "Mars' vande". Selv om Peter's palads i Martsialnye Vody ikke har overlevet er der et museum om kurbadets historie.

Fra havnen i Petrosavodsk kan man sejle med hydrofoil båd til øen Kizhi, en Verdensarvs lokalitet med friluftsmuseum om træarkitektur.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]