Petrosavodsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Petrozavodsk)
Gå til: navigation, søg
Petrosavodsk
ru: Петрозаводск, karelsk: Petroskoi
Byvåben Byflag
Coat of Arms of Petrozavodsk (Karelia).png
Flag of Petrozavodsk (Karelia).png
Petrozavodsk 34.33345E 61.81646N.jpg
Satellitfoto af Petrozavodsk
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester: Viktor Maslyakov
Stat: Karelske Republik
Distrikt: Prionezhsky Distrikt
By: Petrozavodsk
Grundlagt: 1703
Postnr.: 185xxx
Demografi
Indbyggertal: 266.160 (2002)
 - Areal: 122 km²
 - Befolkningstæthed: 2.181 pr. km²
Tidszone: GMT +3h
Højde m.o.h.: 25 m
Hjemmeside: www.petrozavodsk-mo.ru/

Petrosavódsk (ru: Петрозаво́дск; karelsk, fi: Petroskoi) er hovedstaden i republikken Karelen i Rusland. Den har et indbyggertal på 266.160 (2002). Den strækker sig over 27 km langs den vestlige bred af Onega søen. Byen betjenest af Besovets Airport.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sankt Peter og Paul kirken (1711) var tidligere byens ældste. Siden den blev ødelagt ved en brand har Sretenskaya kirken (1781) været den ældste.

Byen blev grundlagt den 11. september 1703 som Petrovskaya Sloboda af Fyrst Menshikov efter befaling fra Peter den Store som manglede et nyt jernstøberi til fremstilling af kanoner og ankre til Østersøflåden i den Store Nordiske Krig. I starten fik støberiet navnet Shuysky zavod (dvs. fabrikken ved Shuya floden"), men 10 år senere blev den omdøbt til Petrovsky zavod, efter den regerende Zar. Det er herfra byens nuværende navn stammer.

I 1717 var Petrovskaya Sloboda blevet den største bosættelse i Karelen med omkring 300 indbyggere, et fort af træ, et overdækket marked og miniature paladser til Zaren og Menshikov. Byens vartegn var trækirken indviet til Sankt Peter og Paul, som blev genopbygget i 1772 og renoveret i 1789. Kirken beholdt sit oprindelige iconostasis indtil dette minde fra Peters regeringstid blev ødelagt ved en brand den 30. oktober 1924.

Efter Peters død faldt indbyggertallet i Petrovskaya Sloboda og det gik nedad for fabrikken. Den blev lukket i 1734, selv om udelandske industrifolk opretholdt kobberfabrikker i nærheden.

Industrien blev genoplivet i 1771 da Katharina den Store etablerede et nyt jernstøberi oppe ad Lososinka floden. Det var meningen at det skulle levere kanoner til den igangværende russisk-tyrkiske krig og støberiet fik navnet Alexandrovsky, efter Alexander Nevskij, som blev betragtet som skytshelgen for området. Fabrikken blev moderniseret og udvidet under opsyn af Charles Gascoigne i 1787-1796. Lokale eksperter hævder, at verdens første jernbane (чугунный колесопровод) blev indviet til brug for Alexandrovsky støberiet i 1788.

En kirke i Petrozavodsk, fra ca. 1912 af Prokudin-Gorsky
Rundt torv i centrum af Petrozavodsk

Under Katharinas kommunereform i 1777 fik Petrovskaya Sloboda stadsrettigheder, hvorpå den blev omdøbt til Petrozavodsk. Et nyt neoklassisk bycentrum blev derefter bygget omkring det nyanlagte runde torv. I 1784 var Petrozavodsk stor nok til at erstatte Olonets som det administrative centrum i regionen. Selv om zar Paul 1. af Rusland afskaffede Olonets Gouvernement, blev den genoplivet som et særskilt gouvernement i 1801, med Petrozavodsk som det administrative centrum.

I 1908 havde byen 13.669 indbyggere.[1]

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Efter den russiske revolution, især i 1920'erne og i begyndelsen af 1930'erne, kom mange udenlandske kommunister til byen og omegnen for at skabe et nyt socialistisk samfund i Karelen. De fleste var finner, der kom direkte fra Finland eller via USA eller Kanada, hvilket havde sammenhæng med Karelens finsksprogighed. Blandt tilflytterne var tillige en gruppe Kirunasvenskare som kom på samme præmisser till Karelen, men af hvilke de fleste forsvandt under Stalins udrensningar. Massearrestationer indledtes i Petrozavodsk i 1937, og samtidig forsvandt den finske avis Punainen Karjala (Det røde Karelen), som havde været organ for finske og karelske læsere i Petrozavodsk. Ikke kun blev avisen forbudt, endog finske sprog var forbudt, da terroren var værst.[2]

Besat af finske tropper[redigér | redigér wikikode]

Finske tropper i Petrozavodsk 1941.

Under den finske besættelse af Østkarelen i Fortsættelseskrigen (1941–1944), besatte finske tropper den 1. oktober 1941 byen og valgte at kalde byen Äänislinna (eller Ääneslinna) frem for det traditionelle, finske navn Petroskoi. Det nye navn var en bogstavelig oversættelse af Onegaborg, som var navnet på en bosættelse på et kort af Abraham Ortelius fra det 16 århundrede nær ved byen. Det besluttedes tillige, at Østkarelen ikke skulle forenes med resten af Finland, men i stedet skulle det forvaltes af en militær forvaltning, hvorfor oprettedes den østkarelske militærforvaltning.

Sovjetrepublikkens mindesmærker blev fjernede. Mens de opholdt sig i Äänislinna, flyttede finnerne blandt andet Lenins statue fra den centrale bydel til en fjern plads, og man placerede en finsk feltkanon i dens sted.

Den sovjetiske forvaltning i Østkarelen havde evakueret størstedelen af befolkningen, og af de tilbageværende var knap halvdelen på den ene eller anden måde med finsk "oprindelse". Den tilbageværende russiske befolkning fik sin bevægelsesfrihed delvist indskrænket, og diverse restriktioner indførtes i Østkarelen for hele befolkningen. De, som var af russisk herkomst og som bodde nærmest frontlinjen, interneredes i transitlejre af den finske militærförvaltning.

De russisk talende Petrozavodsk-indbyggere anbragtes i en i byen indrettet interneringslejr, som åbnedes den 24. oktober 1941. Interneringslejrene i blandt andet Äänislinna var tidligere sovjetiske arbejdsllejre, og ligeledes anvendtes afspærrede bydele omgivne med pigtrådshegn. Forholdene var vanskelige i de finske interneringslejre men forbedredes efterhånden. Røde Kors og journalister fra blandt andet det svenske aviser Dagens Nyheter og Svenska Dagbladet gjorde flere inspektionsrejser til Østkarelen og lejrene, som efterfølgende fandt omtale i aviserne.

Byen var besat af finske tropper i næsten tre år inden den blev generobret af sovjetiske tropper den 28. juni 1944. Inden de forlod byen udleverede de finske tropper to ugers fødevarerationer til byens indbyggere, hvilket regnedes som en enestående hændelse i militærhistorien. Desudenn stillede man de utallige forråd, som man ikke kunne eller nåede at evakuere tilbage til Finland, til de forbipasserende troppers og civilbefolkningens rådighed fx forråd af mad og klæder; der imod blev brændselsreserver satte i brand.

Vartegn[redigér | redigér wikikode]

Petrozavodsk adskiller sig fra andre byer i det nordlige Rusland ved sin neoklassiske arkitekturarv, som omfatter Den Runde Plads (1775), genskabt i 1789 og 1839 samt Alexander Nevsky katedralen, som blev indviet i 1832. Blandt byens seværdigheder er statuerne af Peter den Store i bronze og granit af Ippolit Monighetti (1873) og Gavrila Derzhavin (en russisk digter som var guvernør af Olonets i det 18. århundrede).

Byen har en fin havnefront ud mod Petrozavodsk bugten. Den moderne kaj, som blev indviet i 1994 viser en blanding af karelsk granit og marmor. Den er indrammet af ekstravagante postmodernistiske skulpturer, som byen har fået foræret af sine venskabsbyer verden over. Der er også et birkekrat, der hvor den første kirke i Petrozavodsk blev bygget i 1703.

Petrozavodsk rummer det karelske filharmoniske orkester (1933)[3] (Websted ikke længere tilgængeligt), det karelske musikteater (1955, skulptur af Sergei Konenkov), Karelens Folkebibliotek (1959), Finsk dramateater(1965), et universitget opkaldt efter Otto Kuusinen, et konservatorium, et bymuseum grundlagt i 1871, samt en afdeling af Det russiske Videnskabsakademi.

Omegn[redigér | redigér wikikode]

Statue of fiskere på Onega kajen

Landsbyen Shoksha nær Petrozavodsk rummer et stenbrud med rød og lyserød kalksten, som bl.a. blev brugt ved byggeriet af Isaak-katedralen og Lenins mausoleum.

Forstaden Martsialnye Vody er den ældste kurbadeby (spa) i Rusland. Den blev grundlagt af Peter den Store i 1714, og han besøgte byen fire gange. Navnet betyder "Mars' vande". Selv om Peter's palads i Martsialnye Vody ikke har overlevet er der et museum om kurbadets historie.

Fra havnen i Petrozavodsk kan man sejle med hydrofoil båd til øen Kizhi, en Verdensarvs lokalitet med friluftsmuseum om træarkitektur.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]