Petsamo

Kort over Petsamo, hvor det grønne område er den del af Rybachihalvøen, som Finland måtte afstå til Sovjetunionen efter Vinterkrigen, mens det øvrige måtte afstås efter Fortsættelseskrigen, bortset fra det røde område, Jäniskoski, som Finland solgte til Sovjetunionen i 1947 i bytte for de tyske ejendomme, som Sovjetunionen havde konfiskeret i Finland

Petsamo (finsk, svensk) Petsjenga (norsk) og Pechenga (russisk) er betegnelsen for et russisk område på grænsen til Norge og Finland. Området har et areal på 10.470 km² og har omkring 11.000 indbyggere.

Området var oprindelig en del af et fælles norsk og russisk område, men den 14. maj 1826 blev grænseaftalen mellem Rusland og Den svensk-norske union undertegnet i Sankt Petersborg, og grænsen fastlagt.

Ved Finlands uafhængighed efter 1. verdenskrig blev området en del af Finland ved Freden i Tartu 14. oktober 1920. Året efter fandt man store nikkelforekomster i området, og disse blev fra 1935 udvundet af canadiske og franske mineselskaber. Der blev derfor bygget en vej fra Sodankylä i Lapland til Petsamo.

Under Vinterkrigen indtog de sovjetiske styrker hele området, men ved Fredstraktaten i Moskva blev det bestemt, at Finland kun skulle afstå den vestlige del af Rybachihalvøen.

I Petsamo var der et ortodokst kloster, som under Fortsættelseskrigen blev evakueret til Savolax sammen med klosteret, som havde ligget på øen Valamo i Ladogasøen under navnet Nye Valamo kloster.

Området blev besat af tyske tropper med udgangspunkt i Kirkenes under Operation Barbarossa og var under tysk okkupation, indtil de tyske tropper i 1944 blev trængt tilbage af den Røde Hær. Området blev formelt afstået til Sovjetunionen indenfor Paris Fredsaftalen i 1947.

I dag føres gassen fra Sjtokman i land ved Petsamo.