Peugeot 405
| Peugeot 405 | |
|---|---|
Peugeot 405 (1987−1993) |
|
| Producent | Peugeot |
| Moderselskab | PSA Peugeot Citroën |
| Model | 405 |
| Type | Stor mellemklassebil |
| Teknik | Tværliggende frontmotor, for- eller firehjulstræk |
| Produktionsår | 1987−1996 (i Egypten og Iran stadigvæk i produktion) |
| Forgænger | Peugeot 305 Peugeot 505 |
| Efterfølger | Peugeot 406 |
| Motoralternativer | Benzin: 1,4−2,0 liter (51−147 kW) Diesel: 1,8−1,9 liter (47−68 kW) |
| Gearkassetyper | Manuel og automatisk |
| Karrosseriformer | 4-dørs sedan 5-dørs stationcar |
| Typenummer | 4 |
| Længde | 4398−4408 mm [1] |
| Bredde | 1694−1714 mm [1] |
| Højde | 1406−1445 mm [1] |
| Akselafstand | 2669 mm [1] |
| Lignende | BMW E30/E36 Ford Sierra/Mondeo Honda Accord Mazda 626 Toyota Carina Volkswagen Passat |
| Beslægtede | Citroën BX |
| Designer | Pininfarina |
Peugeot 405 var en stor mellemklassebil fra det franske bilmærke Peugeot, som afløste den mellem den lille og den store mellemklasse placerede og mindre Peugeot 305, samt den øvre mellemklassebil Peugeot 505. 505 fortsatte dog sideløbende med 405 frem til introduktionen af dens egentlige efterfølger, Peugeot 605.
405 blev i Europa bygget mellem efteråret 1987 og sensommeren 1995 (Break: foråret 1988 til efteråret 1996) og bygges i dag som CKD-bil i Egypten (hos Arab American Vehicles) og i Iran (hos Iran Khodro[2])[3].
Modellen blev i 1988 kåret som Årets Bil i både Danmark[4] og Europa, og blev i sensommeren 1995 afløst af Peugeot 406.
Indholdsfortegnelse |
Historie [redigér]
Bilen kunne fra oktober 1987 i første omgang kun fås som sedan. Stationcaren med det traditionelle tilnavn Break kom på markedet i maj 1988.
Karrosseriet havde, ligesom på mange andre Peugeot-modeller, tydelige træk fra den italienske designer Pininfarina og virkede ved introduktionen i slutningen af 1980'erne meget moderne med en CW-værdi på ca. 0,3. I stil med andre efter samme principper konstruerede bilmodeller (som f.eks. Audi 100 eller Opel Omega) blev kabinen i 405 meget varm om sommeren.
Til rådighed stod et bredt motorprogram med slagvolume mellem 1,4 og 2,0 liter. I starten kunne modellen stadigvæk fås med karburatormotorer. Dieselmotoren (også kendt fra 205) var meget tilforladelig, det er ikke sjældent at den har kørt mere end 300.000 km. Programmet gik fra 405 GL med 47 kW/64 hk op til 405 SRI med 88 kW/120 hk. Topmodellen hed Mi16 og var udstyret med en 1,9-litersmotor med 16 ventiler og 116 kW/158 hk hhv. fra 1988 med katalysator 108 kW/147 hk, fra 1993 2,0 liter med 110 kW/150 hk.
405 kunne også fås med firehjulstræk med manuel differentialespærre i 405 SRI x4 og permanent firehjulstræk i 405 Mi16x4. Der fandtes talrige specialmodeller, som for eksempel den begrænsede serie Chamonix.
Efterspurgt og sjælden er specielt den udelukkende som Break producerede Roland Garros-version med grøn metalfarvet lakering, alufælge og beigefarvet læderudstyr. I løbet af 1990'erne blev sikkerheden forbedret, så bilen fra efteråret 1993 også kunne fås med førerairbag.
Facelift [redigér]
I august 1993 fik 405 et mindre facelift, hvor baglygterne på sedanmodellen samt instrumentbrættet blev modificeret. Motorerne på 1,9 liter af aluminium blev afløst af 2,0-liters støbejernsmotorer.
I september 1995 indstilledes produktionen af sedanmodellen, da efterfølgeren Peugeot 406 var på vej ud på markedet. Stationcarversionen Break fortsatte dog frem til september 1996.
405 Turbo 16 [redigér]
Topmodellen i 405-serien var den i 1992 introducerede 405 Turbo 16 (405 T16), udstyret med en 2,0-liters 16V-turbomotor af type XU10J4TE. Motoren var udstyret med en Garrett-turbolader (VAT 25) med justerbar geometri og vandkølet intercooler samt sekventiel Magneti Marelli AP-indsprøjtning. 2,0-litersmotoren ydede 147 kW/200 hk og i kort tid sågar 162 kW/220 hk med turbo-overboost som kortvarigt kunne øge ladetrykket til 1,3 bar.
Ud over det standardmonterede læder/alcantara-udstyr og startspærre havde 405 Turbo 16 permanent firehjulstræk med hydraulisk affjedret bagaksel med Torsendifferentiale og fordelergearkasse med Viskokobling.
Der blev bygget 1046 eksemplarer af bilen.
Motorsport [redigér]
I motorsporten indsatte man 405 Turbo 16 som coupé med firehjulstræk og centermotor med 294 kW/400 hk. Dermed deltog Peugeot mellem 1987 og 1990 i Rally Paris-Dakar, samt i 1988 hvor de deltog i Pikes Peak International Hill Climb med en version med 441 kW/600 hk.
Efter forbuddet mod Gruppe B i midten af 1980'erne udnyttede Peugeot deres erfaringer fra Paris-Dakar og Pikes Peak International Hill Climb med modellerne 205 Turbo 16 og 405 Turbo 16.
Peugeot 405 Turbo 16 var i racerudgaven baseret på teknikken med turbo og firehjulstræk fra 205 Turbo 16. Ligesom 205 havde 405 permanent firehjulstræk og XU8T-motor. Motoren var specielt udviklet til racersport og var monteret som centermotor til højre i bilen med et slagvolume på 1775 cm³. Den vandkølede turbolader fra Garrett, som i denne størrelse også havde været benyttet i Formel 1, havde et ladetryk på op til 2,8 bar. Motoren ydede ved Paris-Dakar 294 kW/400 hk og ved Pikes Peak 441 kW/600 hk. Ved siden af motoren var den manuelle sekstrinsgearkasse placeret i bilens venstre side. For- og baghjulene var ophængt separat på trekantede tværlænker øverst og nederst. Affjedringen bestod af skruefjedre og koaxiale teleskopstøddæmpere. Foran og bagtil var der monteret indvendigt ventilerede skivebremser. Vægten lå i Pikes Peak-versionen på 800 kg. På grund af det gode effekt/vægt-forhold behøvede 405 T16 til acceleration fra 0 til 210 km/t ca. 8 sekunder på asfalt.
Paris-Dakar Rally blev mellem 1987 og 1990 vundet af Peugeot. Ved den første deltagelse af 405 ved Paris-Dakar blev Ari Vatanens bil stjålet. Til sidst blev bilen diskvalificeret efter den var blevet fundet som følge af forsinket start.
Motorer [redigér]
| Model | Slagvolume cm³ |
Maks. effekt kW (hk) / omdr. |
Maks. drejningsmoment Nm / omdr. |
Fødesystem | Katalysator | Motorkode |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Benzinmotorer | ||||||
| 1.4 | 1360 | 51 (69) / 5600 | 109 / 3400 | Karburator | Nej | TU3 (K1G) |
| 1.4 | 1360 | 55 (75) / 5800 | 114 / 3800 | Karburator | Nej | TU3F2/K (K2D) |
| 1.4 | 1360 | 55 (75) / 5800 | 111 / 3400 | Indsprøjtning | Ja | TU3MC/L/Z (KDX) |
| 1.6 | 1580 | 68 (92) / 6000 | 132 / 2600 | Karburator | Nej | XU52C/K (B2A) |
| 1.6 | 1580 | 65 (88) / 6400 | 128 / 2100 | Indsprøjtning | Ja | XU5 (BDZ) |
| 1.6 | 1580 | 65 (88) / 6400 | 128 / 3000 | Indsprøjtning | Ja | XU5 (BDY) |
| 1.6 | 1580 | 65 (88) / 6000 | 130 / 2600 | Indsprøjtning | Ja | XU5JP/L/Z (BFZ) |
| 1.8 | 1761 | 74 (101) / 6000 | 153 / 3000 | Indsprøjtning | Ja | XU7JP/L/Z/K (LFZ) |
| 1.9 | 1905 | 80 (109) / 6000 | 160 / 3000 | Karburator | Nej | XU92C/K (D2H) |
| 1.9 | 1905 | 89 (121) / 5500 | 167 / 2750 | Indsprøjtning | Nej | XU9 (DGD) |
| 1.9 | 1905 | 77 (105) / 6000 | 140 / 3000 | Indsprøjtning | Ja | XU9 (DFZ) |
| 1.9 | 1905 | 80 (109) / 6000 | 158 / 3000 | Indsprøjtning | Ja | XU9 (DDZ) |
| 1.9 | 1905 | 88 (120) / 6000 | 150 / 3000 | Indsprøjtning | Ja | XU9 (DKZ) |
| 1.9 Mi16 | 1905 | 116 (158) / 6500 | 177 / 5000 | Indsprøjtning | Nej | XU9 (D6C) |
| 1.9 Mi16 | 1905 | 108 (147) / 6400 | 166 / 5000 | Indsprøjtning | Ja | XU9 (DFW) |
| 2.0 | 1998 | 89 (121) / 5750 | 176 / 2750 | Indsprøjtning | Ja | XU10J2C/L/Z/K (RFX) |
| 2.0 Mi16 | 1998 | 110 (150) / 6500 | 184 / 3500 | Indsprøjtning | Ja | XU10J4/L/Z (RFY) |
| 2.0 T16[5] | 1998 | 147 (200) / 5000 | 288 / 2600 | Indsprøjtning | Ja | XU10 J4TE |
| Dieselmotorer | ||||||
| 1.8 SRDT | 1769 | 66 (90) / 4300 | 180 / 2000 | Indsprøjtning | Nej | XUD7 TE (A8A) |
| 1.8 SRDT | 1769 | 66 (90) / 4300 | 180 / 2000 | Indsprøjtning | Nej | XUD7 TE (AJZ) |
| 1.9 D | 1905 | 47 (64) / 4600 | 118 / 2000 | Indsprøjtning | Nej | XUD9 A (DJZ) |
| 1.9 D | 1905 | 51 (69) / 4600 | 120 / 2000 | Indsprøjtning | Nej | XUD9A/L/Y (D9B) |
| 1.9 TD | 1905 | 68 (92) / 4000 | 196 / 2250 | Indsprøjtning | Nej | XUD9TE/L (D8A) |
| 1.9 TD | 1905 | 66 (90) / 4000 | 196 / 2250 | Indsprøjtning | Ja | XUD9TE/Y (DHY) |
Kilder [redigér]
- ↑ 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 Peugeot 405 Notice d'utilisation/Instructieboekje/Owner's handbook, juli 1994 (på fransk, hollandsk og engelsk)
- ↑ Jan Kretzmann: Iranische Billig-Autos für Europa. Blech aus dem Morgenland. Beretning fra autobild.de fra 10. marts 2009 (på tysk)
- ↑ PSA-Peugeot-Citroen.com: 2009 Sustainable Development Performance Indicators
- ↑ Årets bil i Danmark - læs mere på bilhistorie.dk (hentet 5. april 2013)
- ↑ Peugeot 405 T-16, Manual, 1993, 200 Hp Technical Specifications (hentet 5. april 2013, på engelsk)
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Peugeot 405
- Internet Movie Cars Database: Peugeot 405 i film og tv-serier
| Foregående: Peugeot 305 Peugeot 505 |
Peugeot 405 1987−1996 |
Efterfølgende: Peugeot 406 |
| Foregående: Peugeot 309 |
Årets Bil i Danmark 1988 |
Efterfølgende: Fiat Tipo |
| Foregående: Opel Omega |
Årets Bil i Europa 1988 |
Efterfølgende: Fiat Tipo |
|
|||||||||||||||||