Fosfor
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Egenskaber | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fosfor, også kendt som phosphor i fagligt sprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof som har symbolet P og atomnummer 15. På grund af at fosfor er så reaktionsvillig, så finder man ikke frit i naturen.
Fosfor er en vigtig brik i opbygningen af DNA og RNA og er desuden et essentielt stof for alle levende celler. Fosfor bruges også til fremstilling af gødning, hvilket er den vigtigste kommericielle egenskab som den har. Desuden finder man fosfor i sprængstoffer, nervegas, fyrværkeri, pesticider, tandpasta og vaskemidler.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Det var den tyske alkymist Hennig Brand som opdagede fosfor i 1669 under bearbejdelse af urin. Urin indeholder en hel del opløst fosfor i forbindelse med et normalt stofskifte. Mens han arbejdede i Hamborg prøvede Brand at destillere nogle salte ved at inddampe noget urin. Processen resulterede i hvidt materiale som lyste i mørke og brændte fantastisk. Da fosfor er selvlysende kaldte han det "min ild" og troede, at han havde isoleret et af grækernes fire grundelementer: jord, ild, vand og luft.
Fosfor blev først gjort kommencielt for tændstikindustrien i det 19. århundrede ved at afdestillere fosfordampe fra bundfældet fosfat, opvarmet i en retort. Tændstikker fra den tid som blev lavet med fosfor, var giftige og derved farlige for mennesker, hvilket resulterede i mord, selvmord og forgiftninger (ved uheld, ikke bevidst).
[redigér] Biologisk betydning
Stoffet indgår i dyrs celler og væv, fortrinsvis i formen fosfat.
To helt væsentlige forhold er baseret på fosfor:
- Energiformen ATP (adenosintrifosfat), hvor der foruden adenosin indgår tre energirige fosforbindinger, hvilket har betydning for funktionen af muskler
- Arvematerialet DNA er bl.a. opbygget af fosforbindinger.
[redigér] Mennesket
Fosfor er af helt afgørende betydning for mennesket, og kroppens behov for fosfor dækkes igennem føden, med en maksimal anbefalet mængde på 70 mg pr. kg kropsvægt dagligt. Menneskelegemet indeholder i alt 800-1.200 g fosfor, hvoraf det meste (80-85%) i skelettet, fordi det sammen med calcium benyttes til opbygning af knoglemasse.
Fosfor findes især i mælk, nødder, frugt og grønt (bælgplanter), hvede og ris. Nyrerne regulerer fosformængden ved at udskille overskydende mængder af stoffet med urinen, og ved at tilbageholde fosfor, hvis der er mangel på det.
[redigér] Sygdomstilstande
Mangel på fosfor kan give muskelsvaghed, og knoglesvind kan optræde, hvis stoffet mangler i længere tid. Manglen kan optræde hos for tidligt fødte og hos personer, hvor tarmsygdom forhindrer optagelsen.
For meget fosfor i kroppen er også farligt, fordi calciummængden i blodet vil stige. Symptomet kan f.eks. være kramper.
[redigér] Forholdsregler
Der findes et bredt udvalg af fosfors organiske forbindelser og nogen af dem er meget giftige. Flourfosfat estere er blandt de giftigste neurotoksiner som man kender til. En god del af de organiske fosfor forbindelser er netop brugt på grund af deres giftighed som i for eksempel pesticider og våben/krig i form af et neurotoksin. De fleste uorganiske fosfat forbindelser er forholdsvis ikke giftige og et vigtigt næringsstof for planter. Hvis du vil læse mere om fosfors uønskede bivirkninger i miljøet, se eutrofiering.
Den hvide fosfors allotropi bør altid opbevares i vand, da den udgør en seriøs brandfare da den meget gerne vil reagere ilten i luften. Hvis man skal rodde med den, så bør man bruge en tang, for hvis fosfor kommer i kontakt med ens hud, så forsager den alvorlige forbrændinger.
Når den hvide form af fosfor bliver udsat for sollys eller opvarmet i dens egen damp til 250oC, så transformere den til den røde form af fosfor. Den røde form antænder ikke af sig selv og den er ikke ligeså farlig som den hvide form. Alligvel bør man håndtere det med forsigtighed, da den omdanner sig til den hvide form igen inden for nogle bestemte temperatur intervaller og udsender desuden giftige dampe bestående af fosfor oxider, hvis man varmer det op.
[redigér] Se også
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
