Pige med perleørering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johannes Vermeer (1632-1675) - The Girl With The Pearl Earring (1665).jpg
Pige med perleørering
Johannes Vermeer, c.1665
Oliemaleri
44,5 × 39 cm
Mauritshuis, Haag

Pige med perleørering er et oliemaleri fra c.1665 af den hollandske maler Johannes Vermeer. Maleriet er udstillet på Mauritshuis i Haag. Det er undertiden kendt som "Nordens Mona Lisa".

Motiv[redigér | redigér wikikode]

Pige med perleørering forestiller en ung pige med et ultramarin og hvidmalet tørklæde, eller tørklæde, hvoraf et lysende gult stykke stof er påført og falder ned langs ryggen. Hun er iført en brunlig-gul jakke hvoraf en hvid krave, eller et stykke af tøj under jakken, stikker op og står i stærk kontrast til resten af jakken og billedets mørke baggrund. Kravens hvide lys reflekteres i en lille perleørering der lyser op i billedets centrum. Øreringen fremstår trods dens lidenhed – den består stort set kun af to malestrøg – som et funklende center i billedets komposition. Pige står med siden til men med drejet hoved således at hun kigger tilbage over skulderen på beskueren. Munden er en anelse åben, som for at antyde tale. Der hvor øreringen er, er der kun mørke farver, hvorved ørenringen lyser mere op.

Dele af motivet er sandsynligvis delvist inspireret af tidens interesse for eksotisk orientalsk kultur som var opstået bl.a. på baggrund af krige med de osmanniske tyrkere. Omen en hollandsk pige fra det 17. århundrede næppe ville have iført sig en turban, således mener de fleste i dag at portrættet i stedet er inspireret af andre malerier, frem for af noget Vermeer havde observeret omkring sig. Specielt er Michiel Sweerts Dreng med turban og bouquet blevet nævnt. Sweerts maleri er ti år før Vermeers og bruger nogle af de samme farvekombinationer. Pige med perleørering har en mørk, men ikke sort, baggrund, hvilke fremhæver konturerne i pigens ansigt og fornemmelsen af tredimensionalitet – en effekt Leonardo da Vinci allerede havde bemærket og beskrevet i det forrige århundrede. De to dominerende farver i billedet, ultramarin og citrongul, var to farver som Vermeer brugte i flere malerier og som han formåede at skabe en harmoni med. Ultramarin producerede Vermeer selv ved at iblande pulveriseret Lapis lazuli, en exceptionel kostbar farve som hans samtidige malere sjældent benyttede, men som giver farven et speciel brillant lys.

I almindelighed vides meget lidt om Vermeer og hans arbejde. Dette maleri er signeret "IVMeer" (4. Meer – i den øvre højre hjørne – ikke synligt i reproduktioner), men ikke dateret. Det er uklart om maleriet er et bestillingsarbejde, og i så fald af hvem. Under alle omstændigheder er det nok ikke ment som en konventionel portræt.[1] Antagelig er der tale om et tronie-portræt, dvs. et portræt ikke tiltænkt som et realistisk portræt af en bestemt person.

Efter den senest restaurering af maleriet i 1994 er de subtile farvevalg og pigens blik mod beskueren blevet stærkt forbedret.[2] Ved den lejlighed fremkom det også at et lysglimt på perlen ikke var i billedets original, men at der derimod var en lille lysafspejling på pigens underlæbe, som ellers var forsvundet.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Efter maleriet havde været forsvundet i over 200 år, fandt kunstsamler Arnoldus Andries des Tombe i 1881 Pige med perleørering på en kunstauktion i Haag. Billedet var da stærkt medtaget og tilskrevet en ukendt maler. Tombe fik købt billedet for to gylden og tredive cent. Da han i 1902 døde uden arving testamenterede han maleriet, og tolv andre, til Mauritshuis.

I 1999 udgav den engelsk/amerikanske forfatterinde Tracy Chevalier bogen Pige med perleørering – en fortælling om Vermeer, modellen og billedet. Bogen blev filmatiseret i 2003 ved samme navn (Pige med perleørering), instrueret af Peter Webber

Referencer og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. A tronie ‘in the Turkish manner’, Mauritshuis website
  2. Wadum, Jørgen; With contributions by L. Struik van der Loeff and R. Hoppenbrouwers (1994), Vermeer illuminated. Conservation, Restoration and Research., The Hague