Pikaia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Pikaia ?
Pikaia BW.jpg
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Trævlemunde)
Klasse: Cephalochordata
Slægt: ''Pikaia''
Art: ''P. gracilens''

Pikaia gracilens er en uddød dyreart fra midten af den kambriske periode. Den er fundet i Burgess Shale i Britisk Columbia. Seksten individer af Pikaia kendes fra området Greater Phyllopod Bed, hvor de udgjorde omkring 0,03% af den samlede population.[1]

Opdagelse[redigér | redigér wikikode]

Diagram, der viser størrelsesforholdet mellem flere arter fundet i Burgess Shale. P. Gracilens vises i gult.

P. gracilens blev opdaget af Charles Walcott og blev beskrevet første gang af ham i 1911. Arten blev navngivet efter Pika Peak, et bjerg i Alberta, Canada. Ud fra kroppens tydelige og regelmæssige segmentering klassificerede Walcott oprindeligt Pikaia som en havbørsteorm. Den minder om den nulevende chordat lanceletten og svømmede muligvis på samme vis som en ål.

Da han foretog en fornyet undersøgelse af dyrelivet fra Burgess Shale i 1979 placerede palæontologen Simon Conway Morris P. gracilens blandt chordaterne, hvilket muligvis gør den til den ældste kendte forfader til moderne hvirveldyr. Han baserede dette på at den virker til at have en meget primitiv proto-rygstreng. Pikaia's status som chordat er dog ikke universelt accepteret, blandt andet fordi den havde forhorninger, hvilket er ukarakteristisk for hvirveldyr[2] (selv om andre cephalochordater udviser disse træk). Dens tentakler er ydermere ganske ukendt fra nogen anden art af hvirveldyr.[2] Tilstedeværelsen af tidligere chordater fundet i Chengjiangprovinsen, herunder Haikouichtys og Myllokunmingia, lader til at demonstrere at forhorninger ikke er nødvendige for fossilering, hvilket modsiger det tafonomiske argument,[3] men forekomsten af tentakler er fortsat interessant, og organismen kan ikke endegyldigt klassificeres, ikke engang til hvirveldyrenes stamtræ. Dens anatomi ligner i høj grad det nulevende væsen Branchiostoma lanceolatum.[4]

Fossilt eksemplar, udstillet på The Smithsonian i Washington, D.C..

Videre læsning[redigér | redigér wikikode]

  • (Engelsk) Bishop, A., Woolley, A. and Hamilton, W. (1999) Minerals, Rocks and Fossils. London: Phillip’s
  • (Engelsk) Lacalli T. (2012) "The Middle Cambrian fossil Pikaia and the evolution of chordate swimming". EvoDevo 3: 12. doi:10.1186/2041-9139-3-12
  • (Engelsk) Conway Morris, Simon. 1998. The Crucible of Creation: The Burgess Shale and the Rise of Animals. Oxford University Press, New York, New York.
  • (Engelsk) Gould, Stephen Jay. 1989. Wonderful Life: The Burgess Shale and the Nature of History. W.W. Norton, New York, NY.
  • (Engelsk) Norman, D. (1994) Prehistoric Life: the Rise of the Vertebrates, London: Boxtree
  • (Engelsk) Sheldon, P., Palmer D., Spicer, B. (2001). Fossils and the History of Life. Aberystwyth: Cambrian Printers/The Open University. p41-42.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Engelsk) "Pikaia gracilens" Burgess Shale Fossil Gallery. Virtual Museum of Canada. 2011.
  2. 2,0 2,1 Butterfield, N.J. (1990), "Organic preservation of non-mineralizing organisms and the taphonomy of the Burgess Shale" (på engelsk), Paleobiology (Paleontological Society) 16 (3): 272–286 
  3. Conway Morris, S. (2008), "A Redescription of a Rare Chordate, Metaspriggina walcotti Simonetta and Insom, from the Burgess Shale (Middle Cambrian), British Columbia, Canada" (på engelsk), Journal of Paleontology 82 (2): 424–430, doi:10.1666/06-130.1, http://jpaleontol.geoscienceworld.org/cgi/content/extract/82/2/424, hentet 2009-04-28 
  4. Donoghue, P.C.J.; Purnell, M.A. (2005), "Genome duplication, extinction and vertebrate evolution" (på engelsk) (PDF), Trends in Ecology & Evolution 20 (6): 312–319, doi:10.1016/j.tree.2005.04.008, PMID 16701387, http://palaeo.gly.bris.ac.uk/Publs/donoghue/Donoghue_and_Purnell_2005.pdf