Pile-Kornel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Pile-Kornel ?
Pile-Kornel i vintertilstand.
Pile-Kornel i vintertilstand.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Cornales (Kornel-ordenen)
Familie: Cornaceae (Kornel-familien)
Slægt: Cornus (Kornel)
Art: C. sericea
Synonymer
C.stolonifera

Pile-Kornel (Cornus sericea) eller Gulgrenet Kornel er en op til 3 meter høj busk, der i er hjemmehørende i Nordamerika. I Danmark anvendes den i haver og findes forvildet på fugtig bund nær bebyggelse.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Pile-Kornel er en løvfældende busk med en nedliggende til opstigende vækstform. Barken er først glat og rødbrun. Senere bliver den olivengrøn, og til sidst er den ru og grågrøn. Knopperne er modsatte, slanke og hårløse.

Bladene er lysegrønne, helrandede og beklædt med fine hår. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blågrøn. Blomsterne sidder i små, tætte stande. De enkelte blomster er flødehvide og ret små. Frugterne er hvide og kuglerunde stenfrugter. Kernerne modner godt og spirer villigt, når forholdene passer til det.

Rodnettet er fint og trævlet, meget højtliggende. Både underjordiske grene og grene med jordkontakt danner nye planter. Planten tåler oversvømmelse.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (75 x 75 cm/år). Vær opmærksom på, at plantens evne til at danne aflæggere gør, at den kan se ud til at være betydeligt mere bred, end den egentlig er. Målene kan anvendes ved udplantning.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Planten er udbredt over et stort område af Nordamerika (Newfoundland til Alaska og Pennsylvania til New Mexico). Her findes den på sumpet og delvist oversvømmet bund langs floder og ved søbredder sammen med f.eks. Calamagrostis canadensis, Grå-El, Polygonum sagittatum og Salix gracilis.

I Danmark findes arten hist og her forvildet nær bebyggelse.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]