Pirenne-tesen

Pirenne-tesen går tilbage til den belgiske historiker Henri Pirenne. I en i 1937 posthumt udkommet afhandling Mahomet et Charlemagne ("Muhammed og Karl den Store") fremdrog Pirenne sin opfattelse om slutningen på antikken og overgangen fra senantikken til middelalderen. Ifølge Pirenne-tesen skulle den kulturelle og økonomiske enhed i middelhavsverdenen ikke være blevet ødelagt ved folkevandringerne, men ved den islamiske ekspansion i 7. og begyndelen af 8. århundrede. Pirennes koncept havde stor indflydele på debatten om periodieringen af antikkens slutning.