Piskesmældsskade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Piskesmældsskade
Klassifikation
SKS DS13.4
ICD-10 S13.4
ICD-9 847.0

Piskesmæld (fra eng. whiplash – "piskesmæld") er betegnelsen for den hændelse som sker, når nakken bliver brutalt vredet forover (hyperflexion) eller bagover (hyperextension), altså piskesmæld kan beskrives som en læsion omkring halshvirvelsøjlen uden knoglebrud eller målelige neurologiske udfaldssymptomer.

En sådan overstrækning forstuver bløddelene i halshvirvelsøjlen, hvilket akut kaldes en piskesmældsskade. Skaden opstår som oftest i forbindelse med trafikuheld med påkørsel bagfra, men den kan også opstå ved andre former for uheld, hvor nakken bliver påvirket. Generne efter et piskesmæld er som oftest nakkestivhed, smerter i nakke og skuldre, samt hovedpine. Typisk vil disse fortage sig efter nogle dage eller få uger, men for enkelte mennesker giver et piskesmæld kroniske smertesymptomer.[1]

Lidelsen er meget omdiskuteret, idet det som oftest ikke er muligt for læger ved hjælp af MR-scanning, CT-scanning eller andre typer af billeddannende undersøgelser at se fysiske skader på patienten, idet skaden som oftest er i bløddelene (ledbånd og muskler). Det vil dog over tid vise sig i form af anatomiske ændringer af selve nakken.

Det er derfor være svært for patienter at møde forståelse for deres gener, der som oftest resulterer i, at de ikke længere kan fungere på samme vis, som de kunne tidligere. Kvinder er i overtal, når der tales om piskesmæld. En årsag kan være, at de er mindre fysisk stærke end mænd, og derfor er mere disponerede for en skade af ovennævnte karakter. Diagnosen er anerkendt af langt de fleste læger og ligeledes af arbejdsskadestyrelsen og WHO, men betragtes af nogle få andre som værende af psykosomatisk karakter.[2][3]

Patienter oplever gener som: Nakkestivhed, hovedpine, rygsmerter, lysfølsomhed, påvirket syn, overfølsomhed overfor støj, svimmelhed, søvnløshed, øresusen, nerveskader eller ringen for ørerne, manglende følelse i arme eller hænder/fingre, strålende smerter ud i armene, problemer med korttidshukommelse, koncentrationsbesvær, nedsat sexlyst, følelsen af at være "ved siden af sig selv", samt træthed. Patienters tilstand kan endvidere resultere i nedtrykthed eller ligefrem depression.

Der er endnu ikke erfaring nok på området til at kunne fastslå, hvorvidt symptomerne mildnes med tiden. De fleste opnår dog en bedring indenfor en årrække.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Mortensen, Steen (2003-10-14). Piskesmæld. Sundhedsguiden.dk. Besøgt 2010-07-29.
  2. Lise, Ehlers (2002). Store mænd og syge kvinder. København: Gyldendal. ISBN 87-02-00962-5. Hentet 2006-09-09.
  3. Hanne, Hanne (2010). Tag piskesmæld alvorligt. København: Bogan. ISBN 87-7466-500-6. Hentet 2010-11-30.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Crashtestorganisationen Euro NCAP vurderer nu også bilernes evne til at sikre mod piskesmæld. Se resultaterne og læs på dansk hvordan testen foregår på http://www.euroncap.dk/Whiplash-nakken.html