Plantesociologi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Plantesociologi eller Fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs. undersøgelse af plantesamfunds kendetegn, organisering, gensidige afhængighed, udvikling, geografisk fordeling og klassificering. Et plantesociologisk system er et system til klassificering af disse samfund.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Forskningsmål
Målet for plantesociologien er at nå frem til en tilstrækkeligt empirisk model af vegetationer ved at bruge kombinationer af plantearter, som entydigt kendetegner vegetationsenheder. Vegetationsenheder, som de forstås af plantesociologer, kan udtrykke temmelig abstrakte vegetationsbegreber (f.eks. samlingen af alle stedsegrønne skove i det vestlige middelhavsområde) eller eksisterende, letgenkendelige vegetationstyper (f.eks. de atlantiske Kork-Egeskove med tæt kronedække på Pleistocæne klitter i den sydvestlige del af den Iberiske halvø). Disse begrebsenheder kaldes "syntaxa" (ental: "syntaxon") og kan sættes ind i et hierarkisk system, kaldet "synsystem" eller syntaxonomisk system. Når man skaber, forbedrer eller tilpasser synsystemet, kaldes det "syntaxonomi". Det syntaxonomiske system er derfor en forsøgsvis tilstrækkelig, empirisk gengivelse af et bestemt områdes vegetation. Der findes en International Code of Phytosociological Nomenclature, som opstiller regler for navngivning af syntaxa, og brugen af den er øget blandt vegetationsforskere. Således har EU udviklet og brugt et komplet synsystem i beskrivelsen af vegetationstyper som basis for klassificering af habitattyper (se Natura 2000).
[redigér] Klassificering
Den grundlæggende enhed i syntaxonomien er "association". Associationen er en begrebsmæssig model af en konkret phytocønose (plantedelen af en biocønose), og den bliver defineret ved sin karakteristiske kombination af plantearter, habitatskendetegn, biogeografiske område, rolle i den økologiske succession, palæobiogeografiske forhistorie og menneskers historiske anvendelse af området. Samfund med floristiske og geografiske fællestræk kan indordnes i større, økologiske begrebsenheder, der kaldes forbund. Tilsvarende kan forbund indordnes under ordener, som igen kan anbringes i klasser. Indsættelsen af syntaxaelementerne i dette hierarki danner det syntaxonomiske system eller referencemodellen for den givne vegetation i det givne område
[redigér] Klassificering - et eksempel
De danske skove klassificeres plantesociologisk sådan:
- Klasse: Querco-Fagetea
- Orden: Prunetalia
- Forbund: Prunion spinosae
- Forbund: Berberidion
- Forbund: Prunion fruticosae
- Forbund: Salicion arenariae
- Orden: Quercetalia pubescenti
- Forbund: Quercion pubescenti
- Forbund: Orno-Ostryon
- Orden: Fagetalia sylvaticae
- Forbund: Fagion sylvaticae
- Samfund: Luzulo-Fagion
- Samfund: Galio-Fagion
- Samfund: Cephalanthero-Fagion
- Samfund: Aceri-Fagion
- Samfund: Tilio-Acerion
- Samfund: Galio-Abietion
- Forbund: Carpinion betuli
- Forbund: Alno-Ulmion
- Forbund: Fagion sylvaticae
- Orden: Prunetalia
[redigér] Videnskabshistorie
Til trods for tidlige forsøg andre steder i verden (f.eks. af Charles Flauhault sidst i det 19. århundrede), blev denne videnskab grundlagt i Europa af den Svejtsiske botaniker og økolog Josias Braun-Blanquet (1884 - 1980). I dag forsøger plantesociologien af udvikle sig, så den kan rumme højere niveauer af kompleksitet i opfattelsen af vegetationer. Det sker ved at beskrive hele successionsenheder (vegetationsserier) eller mere bredt: vegetationskomplekser. De ligger inden for en anden videnskabs område, nemlig landskabsplantesociologien. Andre udviklinger omfatter brugen af multivariat statistik i definitionen af syntaxa og fortolkningen af deres miljømæssige indplacering.
